Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Briterne skal have nyt pas: »At have et pink europæisk pas har været kilde til ydmygelse«

Når Brexit træder i kraft i 2019, betyder det nyt pas til briterne. Nogle håber på at få det blå tilbage, mens andre ønsker et helt nyt design. En række designere har givet deres bud på det nye post-Brexit pas.

For nogle er passet et neutralt dokument, der giver adgang til at komme ud i verden, og som mest er noget, man kigger på, når man er vendt hjem og vil beundre alle stemplerne fra fremmede himmelstrøg. Men for andre betyder det langt mere.

Briternes pas bliver af sikkerhedsmæssige grunde redesignet hvert femte år. Det næste nye pas skal på gaden i 2019, hvor Storbritannien efter planen træder ud af EU, og for første gang siden 1980erne har britierne frie hænder til selv at vælge en farve. Et valg, der har fået sindene i kog. Den daværende regering har sendt et nyt design i udbud – ikke færre end 490 millioner britiske pund er sat af til projektet – og mange især Brexit-tilhængere håber på en genoplivning af det blå pas, som blev brugt fra 1920 til 1988, hvor Storbritannien, ligesom andre europæiske lande, slog over i bordeaux.

UKIP-leder (UK Independence Party, red.), Nigel Farage var ude at vifte med et bordeaux pas som led i sin kampagne mod Bruxelles kort før afstemningen sidste år.

»At blive af med det bordeaux pas vil være et klart tegn på, at vi endelig har fået vores land tilbage,« sagde Farage, der er stor tilhænger af at vende tilbage til det blå pas, ifølge avisen Express kort efter valget.

Før afstemningen om Brexit brugte leder af United Kingdom Independence Party (UKIP), Nigel Farage, det bordeaux pas som led i sin valgkamp for at få briterne til at stemme ja til at træde ud af EU.
Før afstemningen om Brexit brugte leder af United Kingdom Independence Party (UKIP), Nigel Farage, det bordeaux pas som led i sin valgkamp for at få briterne til at stemme ja til at træde ud af EU.

»Pink« er ydmygende

Også en række konservative politikere er hoppet med på den vogn - blandt andre Andrew Rosindell, der ligefrem mener, at det har været en ydmygelse for det britiske folk at bære det, han kalder et pink EU-pas.

»Det handler om identitet. At have et pink, europæisk pas har været en kilde til ydmygelse. Det har presset os ind i en europæisk identitet, vi ikke har,« sagde han for nylig ifølge avisen The Telegraph.  En udtalelse, der udløste en mindre bølge af tweets - ikke mindst om hans forhold til farver, men også om prioriteringer i politik:

Designere giver bud på pas

Kun lidt over halvdelen af briterne stemte for et Brexit. Derfor er det også langtfra alle, der mener, at den nye politiske situation skal få briterne til at dvæle ved fortiden.

I en YouGov-undersøgelse fra september sidste år svarede 43 procent, at de gerne vil tilbage til fortidens farve. I februar var tallet faldet til 31 procent.

Samtidig har flere end 200 designere fra 34 lande har deltaget i en konkurrence udskrevet af det toneangivende britiske design- og arkitektursite Dezeen.com, der har sat sig for at give sit bud på, hvordan et »post-brexit«-pas kan se ud.

De ni finalisters bud på et »post-Brexit«- pas. Den uofficielle konkurrence fandt sted på sitet Dezeen.com.
De ni finalisters bud på et »post-Brexit«- pas. Den uofficielle konkurrence fandt sted på sitet Dezeen.com.

Grunden til, at Dezeen udskrev designkonkurrencen, er ifølge online-magasinet, at afstemningen har splittet Storbritannien, og stifter af og chefredaktør for Dezeen, Marcus Fairs, mener, at flere designere bør bidrage med ideer til et pas, der ser fremad.

»Mange vil gerne have det forrige mørkeblå design tilbage, men vi føler, at et mere fantasifuldt pas kunne hjælpe os med en ny, fremadskuende identitet for nationen,« siger han.

En mørk sky

Vinderen af Dezeens konkurrence blev den skotske grafiske designer Ian Macfarlane, som i dag bor i London, og som udover æren fik 1.000 engelske pund. Den nederste del af passet er stadig bordeaux, mens den øverste halvdel er sprayet over med blåt.

»Det kan repræsentere en glat overgang, en nostalgisk tilbagevenden eller en uhyggelig formørkelse. Det gør det til en værdig vinder, fordi vi ledte efter et design, der repræsenterer alle borgere i Storbritannien,« siger Dezeen-stifteren.

Farverne på vinderpasset viser fordelingen mellem ja- og nejsigere.
Farverne på vinderpasset viser fordelingen mellem ja- og nejsigere.

Selv om konkurrencen ikke er den officielle, har den fået en del opmærksomhed. De ni finalisters bud blev vist på Clerkenwell Design Week i maj, og inden længe vil de i en periode på tre uger kunne ses på The Design Museum i London.

Men også pressen har interesseret sig for konkurrencen. Arkitektur- og designkritiker ved The Guardian, Oliver Wainwright, hæftede sig ved, at fordelingen mellem farverne blå og bordeaux på vinderpasset netop svarer til procenten, der stemte henholdsvis ja og nej til et Brexit. Cirka 52 procent er sprayet med den blå farve, mens de resterende 48 procent forbliver røde. Hans anmeldelse vidner om, at han ikke er med på det nostalgiske hold.

»Det er passende uhyggeligt – som en overskyet himmel,« skrev Oliver Wainwright, mens designeren selv håber på, at hans forslag kan få briterne til at reflektere over fremtiden.

»Storbritannien har brug for en visuel metafor for på en ærlig måde at kunne reflektere over pre- og post-referendumånden i landet og blandt alle dem, der er involveret,« udtalte Ian Macfarlane kort tid efter afgørelsen i april.

Danskerne var farvedukse

At så mange designere har ønsket at give deres bud på et nyt britisk pas, undrer ikke manden bag det danske pas fra 1997, Peter Bysted.

»Designere har forståeligt nok altid interesseret sig for design, der kommer i kontakt med mange mennesker. Og her er pengesedler og pas naturligvis interessante som noget, der har både stor praktisk og symbolsk betydning,« siger Peter Bysted, som har fulgt den britiske uofficielle konkurrence på sidelinjen.

»Så snart, man begynder at diskutere farver og symboler i en visualisering af fælles identitet, fremkalder det stærke følelser. Det er bestemt ikke altid det rationelle, der styrer processen. Jeg har også oplevet det mange gange under designprocessen i forbindelse med en fusion af virksomheder. Hvis den ene er blå, og den anden rød, er der kamp til stregen om, hvordan logoet ender med at se ud,« siger han.

Herhjemme har debatten om farven på passet langtfra fyldt det samme som i Storbritannien, fortæller inspektør ved Museum Sønderjylland, Axel Johnsen, som har stor indsigt i nationale symboler. Danmark var desuden et af de lande, der var hurtigst til at rette ind efter de nye europæiske regler, da vi i 1985 skiftede det grønne pas ud med et »rødbedefarvet«, som det kom til at hedde i folkemunde.

»Nogle danskere valgte dog at udskifte deres pas i utide for at beholde det grønne i nogle ekstra år, men fordi det grønne pas ikke i sig selv er udtryk for noget mere dansk end det rødbedefarvede, var protesterne begrænsede,« siger Axel Johnsen, der samtidig bemærkede, at der blev skruet op for de danske symboler i det øjeblik, passet blev bordeaux.

»Hver gang, der er sket en europæisk standardisering på ydersiden, er der sket en form for nationalstatslig understregning på indersiden. Først med Holger Danske – det mest nationale symbol af alle – og senere Jellingstenen, som også er en klar understregning af det nationale. Passet er på en måde en fortætning af noget identifikation mere end for eksempel kørekortet er det. Et kørekort ville ikke på samme måde blive genstand for debat, hvis man ændrede på det,« siger Axel Johnsen.

»Den blå brigade må ikke vinde«

Spørgsmålet er, hvordan et pas skal se ud i en nation, der som Storbritannien er splittet i to, når det kommer til EU-medlemskabet.

For ligesom en del af det politiske spektrum plus en række kendisser som tidligere model Liz Hurley nu vil tilbage til fortiden med det »ikoniske« pasdesign – det gælder for øvrigt også flere Brexit-modstandere – væmmes andre ved udsigten til at bære det pas, der blandt andet er blevet kaldt »et højtelsket nationalsymbol.«

En skribent ved magasinet Vice, Sam Kriss, mener, at her er tale om »The voice of Great British Nostalgia«, og at den stemme er skadelig.

»Du kunne affeje det som en detalje – med en verden i brand, hvad kunne så være mere ubetydeligt? Jeg er ikke særlig knyttet til mine nationale symboler, men lad dem få deres blå pas, hvis de vil have det – det er kun en farve. Men det er ikke kun en farve. Der er noget meget større – denne insisteren på, at alt det nye bliver annulleret, og alt bliver rullet tilbage til, hvordan det var,« skriver Sam Kriss, der mener, at et blåt pas vil være udtryk for et mere xenofobisk og lukket Storbritannien efter Brexit.

»Disse mennesker vil i virkeligheden ikke have et blåt pas. De vil genoptage fortiden, de vil være unge igen. Men i deres desperate søgen efter ungdommens kilde, risikerer de at rive op i den sidste bid af godhed, der er tilbage i dette land. Den blå pasbrigade må ikke få det, de ønsker.«

Fortid - og fremtid

Nu handler pas jo ikke kun om farven på omslaget, men ligeså meget om de symboler, der er inde i passet. Kreativ direktør for De la Rue, Julian Payne, som står bag briternes nuværende pas og meget vel kan ende med at designe det nye, ville i et interview foretaget af Dezeen i februar ikke komme med et konkret bud på, hvordan sådan et kunne se ud. Men han underdriver næppe, når han siger, at pasdesign er en kompliceret størrelse.

»I næste britiske pas skal designet indfange vores nationale identitet på den måde, som vi er nu, men også signalere noget omkring fremtiden og om, hvordan vi forsøger at positionere os selv i verden,« siger Julian Payne.

Hvad det betyder i praksis, må briterne vente lidt med at finde ud af.

kais@berlingske.dk

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.