Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Begår du også denne fejl i dit køleskab? Sådan bør du opbevare æg

Spejlede, rørte eller i kulinariske kreationer – æg er en stor del af mange danskeres hverdag, og vi kan lide dem på mange forskellige måder. Men hvordan opbevarer du egentlig dine æg bedst?

Det britiske medie Daily Mail mener at have fundet svaret på, hvor du i hvert fald aldrig må opbevare dem – nemlig i køleskabslågen.

Og hvorfor så ikke det?

Jo, æg har ikke godt af svingende temperaturer, og det vil de blive udsat for, hvis de opbevares i køleskabslågen.

Den britiske fødevarestyrelse anbefaler, at du ikke flytter for meget rundt på dine æg, som for eksempel fra en varm bil til det kolde køleskab eller fra det kolde køleskab til det varme køkken. Tag de æg du skal bruge, og lad resten af bakken stå afkølet på midterste hylde i køleskabet.

Fødevarestyrelsen i Danmark anbefaler, at æg opbevares ved fem grader og højest ved 12, og Forbrugerrådet Tænk skriver, at de kan holde sig tre-fire uger på køl.

Men er vi ikke bare hysteriske i Danmark? De fleste har nok studset over, at æggene ikke står på køl i supermarkeder i for eksempel England og Tyskland – så hvorfor er vi så påpasselige herhjemme?

»Når vi siger, at æg skal opbevares ved maks 12 grader i butikker og andre fødevarevirksomheder, så er det, fordi det giver en bedre fødevaresikkerhed. Selvom der i dag er en meget lav risiko for salmonella i danske æg, så er det en risiko, som man skal tage alvorligt,« har dyrlæge Cristina Galliano fra Fødevarerstyrelsens afdeling ’Foder og Fødevaresikkerhed’ tidligere forklaret til TV 2.

Salmonella formerer sig lettere jo højere temperaturer, der er, og derfor går vi med ’livrem og seler’, lydet det fra dyrlægen. Det er på trods af, at der nærmest ikke er salmonella i Danmark, skriver Fødevarestyrelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.