Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arkitektur, der helbreder

Har et hospital organisk arkitektur, farver, planter, lys og smukke omgivelser uden for vinduerne, bliver patienterne hurtigere raske. Det har de længe vidst på Brasiliens otte »holistiske« hospitaler. Herhjemme er vi først ved at lære det.

Grønne oacer, majestætiske søjler under store vinduespartier med udsigt til himlen, havet eller skoven, swimmingpools, rummelige teater- og foredragssale, blomstrende haver og terrasser – og både med plads til at fragte senge en tur rundt i de rolige bølger.

Det lyder som et wellness ophold et sted i nærheden af Paradis, men handler faktisk om noget, som kun de færreste drømmer om: En tur på hospitalet.

For de fleste danskere er den oplevelse lig med en følelse af afmagt, åndenød, angst og stress i en fremmedgjort verden skabt af firkantet grå beton, lysfattige stuer om dagen og neon oplyste rum om natten, en udsigt til beige vægge og inventar, der minder om aflagte remedier fra et offentligt kontor i det tidligere DDR, travle hvide kitler, larm og dårlig mad.

For en million brasilianere, der hvert år er patienter på et af landets otte SARAH-hospitaler er det dog en ganske anden følelse, der sætter sig i sjælen. Her har arkitekten Lelé og et hold forskellige fagfolk gennem et årelangt samarbejde skabt et hospitalskoncept, der bidrager til at helbrede. Midlet er bl.a. en smuk, skulpturel og fleksibel arkitektur, der lukker lyset og naturen ind og ikke mindst smelter sammen med verden omkring sig, der ofte har skikkelse af et hav eller en skov.

Konceptet bygger på ideen om det såkaldte helbredende hospital, der vinder mere og mere indpas verden over som en måde at indrette fremtidens hospitaler på, fordi den helt i takt med tidens holistiske livssyn og livsstil ser patienterne som hele mennesker, der ikke kun har behov for medicin og operationer for at blive raske, men også sanselige oplevelser. Bløde værdier som skønhed, lys og åndelig »massage« fra naturen. Både indenfor hospitalets mure og udenfor dem.

Og det er i følge eksperter inden for både læge-, psykologi- og arkitekt verdenen ikke bare en smart idé. Der foreligger en solid videnskabelig dokumentation for, at omgivelserne har stor betydning for helbredelse.

»Stress er bl.a en meget vigtig faktor for, hvor hurtigt, man bliver rask og kun få justeringer i omgivelserne kan gøre en stor forskel. Lys, rummelighed og mindre støj er nogle af de ting, der får folk til at føle sig mindre stressede, og når de er det, styrkes deres immunforsvar. Det kan betyde, at de skal have mindre smertestillende medicin – og får færre indlæggelsesdage,« siger Lars Heslet, der er tidligere overlæge på Intensiv Terapiafsnit på Rigshospitalet og medforfatter til bogen »Sansernes hospital«, der analyserer, hvordan arkitektur, design og grønne omgivelser kan skabe »sunde sygehuse« til det moderne menneske.

Den 75-årige verdensberømte brasilianske hospitalsarkitekt, Lelé alias Joao Filgueiras Lima, har bygget sine helbredende hospitaler siden slutningen af 1960erne, hvor han sammen med Oscar Niemeyer var med til at skabe byen Brasilia. Her opførte han det prisbelønnede Taguatinga Hospital i sin meget futuristiske stil, der blev startskuddet til hans livslange arbejde med at skabe det, han kalder mere »humane og helbredsfremmende bygninger«, der også lever op til hospitalernes behandlingsbehov.

Han udviklede allerede dengang præfabrikerede betonelementer til sine byggerier, der gør det muligt at lave enkle overdækninger af åbne planer, der kan rumopdeles med ikke-bærende vægge. Det gør, at man nemt og billigt kan udbygge og ændre rummene, hvis der er brug for det. Derudover er de hvide konstruktioner blevet en del af hans formsprog og varemærke med søjler, høje lofter og kurver.

I 1970erne indledte han et samarbejde med SARAH Network, der er en statsstøttet non-profit organisation, hvis sigte er at bygge kvalitetshospitaler til den fattige befolkning, og sammen opførte de i 1980 det første SARAH- hospital, også i Brasilia, Kubitschek Hospitalet. Siden er det blevet til otte – og endnu et er under opbygning – der alle er baseret på en Lelés arkitektur skabt i et tæt samarbejde med lægevidenskaben. Lægerne er groft sagt med ved tegnebordet – og Lelé er med ved operationsbordet for at finde løsninger, der ikke bare er smukke, luftige og lækre, men også effektive og fremmende for den lægelige behandling.

Resultatet er en række bæredygtige hospitaler opført på små budgetter med karakteristiske bølgede tage, der ikke kun tjener æstetikken, men også sikrer en naturlig ventilation. Deres placeringer i naturskønne omgivelser bliver heller ikke kun brugt som smukke bagtæpper for øjet og sjælen, men integreres i behandlingen af patienterne. De hospitaler, der ligger ved havet, bruger f.eks. vandet i deres genoptræningsprogrammer.

Der er ventesale, hvor patienterne sidder blandt grønne planter og lys fra store vinduer og venter på et team af læger og eksperter, der sammen lægger en behandlingsplan for den enkelte, der skånes for at blive smidt rundt til et utal af afdelinger. Stuerne er lyse og rummelige, så der er plads til pårørende og til social kontakt mellem de indlagte, og sengene er speciallavet – også i samarbejde med Lelé – så patienterne selv kan køre rundt. Bl.a. kan de sammen med pårørende køre sengen ud på en båd og sejle en tur. Der er farver, kunst på væggene og stribet figursyet patienttøj, der ikke får en til at ligne – og føle sig- som en vingeskudt gås. Og som et ekstra led i ikke-sygeliggørelsen er hospitalsudstyr integreret i arkitekturen, så den ikke syner særlig meget, men stadig er placeret praktisk i forhold til behandlingen.

I følge SARAH Network selv er effekten af arkitekturens samspil med lægevidenskaben yderst målelig, selv om de ikke kan fremvise hårde statistiske fakta. Patienterne har det bedre, de har færre indlæggelsesdage, og de pårørende og personalet, der gennemgår en lang efteruddannelse i hospitalernes filosofi, er gladere.

Glæden skulle efter sigende være så stor, at selv landets rigeste, der har råd til at lade sig indlægge på privathospitaler, efterspørger SARAH.

Ideen om, at omgivelserne og arkitektur kan have en helbredende virkning, er ikke ny. Allerede i det 18. århundrede sagde blandt andre den tyske filosof Kant, at mennesket handler uetisk, hvis det udøver æstetisk vold mod andre. Det er dog først inden for de seneste 30 år, at de tanker og teorier er blevet afprøvet videnskabeligt og har fået sit eget navn: Helbredende arkitektur.

Den amerikanske forsker og psykolog, Roger S. Ulrich, er en af pionererne indenfor videnskabelige undersøgelser af, hvordan sygehuses udformning påvirker patienter og personale. Og de viser entydigt, at veldesignede omgivelser kan mindske stress, angst, behovet for medicin og indlæggelsestiden helt op til to dage. For personalet betyder grønnere, lysere og luftigere omgivelser større arbejdsglæde og effektivitet og mindre sygefravær.

I 1984 påviste han eksempelvis markante forskelle på to grupper galdeopererede patienter alene på grundlag af udsigten fra deres sygeseng. Den ene gruppe havde udsigt til en park, den anden til en mur. Dem med grøn udsigt havde færre dage på sygehuset, fik mindre medicin og var venligere mod personalet.

Det er den form for videnskabelig dokumentation, fortalerne for det helbredende hospital henholder sig til, og både i USA og England er man langt fremme med forskningen i og udviklingen af dem. Også det nye Rikshospitalet i Oslo er bygget efter de principper.

Herhjemme er det dog gået langsommere med at tage begrebet til sig, men en række læger og arkitekter arbejder nu på at sætte fokus på området, fordi de mener, at det på alle måder kan betale sig. For den menneskelige velvære og sundhed – og ikke mindst økonomisk.

Også Egmont Fonden er gået ind i arbejdet, på sidelinjen, ved netop at have arrangeret og medfinansieret et besøg på et par af SARAH-hospitalerne i Brasilien for en dansk delegation.

»Vores opgave er ikke at bygge hospitaler, men vi vil gerne være med til at sætte fokus på denne type hospitaler, der har mennesket og patienterne i centrum,« siger direktør Margrethe Ahlefeldt-Laurvig-Bille fra Egmont Fonden.

Og det er ikke helt tilfældigt, at det sker netop nu. Danmarks regioner står overfor at skulle ombygge, istandsætte og nybygge hospitaler for omkring 100 milliarder kroner de kommende 10 år, og spørgsmålet lyder, hvordan de skal se ud? Som de grå firkantede betonklodser, som mange af de danske hospitaler er formet af. Eller mere som Lelés hvide, svungne bygninger?

Alice Støvring, der er leder af projektorganisationen for sygehusbyggeri i Region Syd, og som var med på turen til SARAH-hospitalerne i Brasilien, er ikke i tvivl. Regionen står bl.a. foran at skulle bygge et nyt Odense Universitets Hospital.

»Mange af de danske sygehuse er mellem 50 og 100 år gamle og tilhører en anden tid. De er grå, mørke og hektiske. Behovene har ændret sig, og det er vigtigt, at vi nu bygger efter nogle principper, der ligger i tråd med tiden: At arbejde med det holistiske menneske, hvor kunst, kultur og miljø skal skabes i et tæt samarbejde med det lægelige for at bygge hospitaler, der er smukke og hjælper folk til at blive raske,« siger Alice Støvring, der skønner, at holdningen til det helbredende hospital generelt er positiv. Det handler primært om at overbevise politikerne om økonomien og effekten af det, og at få arkitekter til at se hospitalsbyggeri som prestigeprojekter på linje med det at være ophavsmand til en ny Opera eller et Skuespilhus.

Samme holdning deles af en gruppe læger og arkitekter, der af bl.a. Lægeforeningen er blevet bedt om at udarbejde en rapport om fremtidens hospitaler. Rapporten, der bl.a. skal indeholde dokumentation for, at idéerne er rentable på alle planer, ventes færdig til efteråret og skal derefter sendes til høring i regionerne. Hos det lægelige personale, hos regionernes byggeudvalg og politikerne.

I udvalget sidder overlægerne Lars Heslet og Christoffer Johansen og arkitekterne Christoffer Harlang og Kim Dirckinck-Holmfeld, der hver især har kaldt de danske sygehuse for »syge«, og som med deres »brutale og fjendske 1970er arkitektur gør alt, hvad den kan for at modarbejde folks helbredelse«. Målet med rapporten er, at beslutningstagerne vil tage højde for principperne, når de skal ud og bruge milliarder på nye sygehuse.

»Det er jo mærkeligt, at man på det tidspunkt i sit liv, hvor man er mest sårbar og ængstelig, udsættes for noget frastødende,« siger arkitekt og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Christoffer Harlang.

»De danske hospitaler er slet ikke indrettet til det nye menneskesyn, vi har i dag, og det er enormt vigtigt, at vi som samfund, der står over for at lave store samfundsinvesteringer, sørger for at have gennemtænkt, hvad vi gør.«

Det er i følge Christoffer Harlang ikke nok, når man i udbygningen af Skejby Sygehus ved Århus integrerer dele af ideerne bag helbredende arkitektur – eller at en udbygning af Rigshospitalet klares med endnu et højt betontårn.

»Man fylder bare ud med en stor kummefryser igen, der ikke er til gavn for nogen. Slet ikke for patienterne. Men det er ikke kun beslutningstagerne, der bærer et ansvar. Arkitekterne har også snorksovet i timen og ikke taget den slags byggeri alvorligt. Vi vil nu forsøge at sætte nye billeder på, hvad et hospital kan være, og så tror jeg også på, at det vil blive »in« at designe hospitaler. I mange år var der heller ingen interesse for at tegne skoler, men så kom der en ny folkeskolelov, der satte nye standarder for, hvad en skole kan være, og den udfordring har arkitekterne taget op,« siger Christoffer Harlang.

I Brasilien fortsætter Lelé imidlertid ufortrødent. Det seneste skud på stammen er et hospital bygget op på halvøen Ilha Pombeba i Rio de Janeiro, der ligger omgivet af en lagune og et auditorium, der ligner en blomst, som er ved at åbne sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.