Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kroppen lyver aldrig: Stor guide til dit kropssprog

Ekspert i kropssprog Jesper Bergstrøm afslører tips og tricks og giver gode råd.
Ekspert i kropssprog Jesper Bergstrøm afslører tips og tricks og giver gode råd.

Alle kan få lyst til at fortælle en hvid løgn. Men vær opmærksom på at kroppen altid afslører dig.

For ofte siger vi noget andet, end vi egentlig mener – og føler. Bliver vi f.eks. spurgt om maden smagte godt? Eller om vi har det godt? Svarer vi ofte ja. Også selvom vi ikke bryder os særlig meget om krebinetter og grønkål, eller faktisk er inde i en stresset og travl periode.

Ifølge kropssprogseksperten Jesper Bergstrøm lyver vi, fordi vi ikke vil gøre andre kede af det, eller fordi, vi er bange for at sandheden vil få konsekvenser for os selv.

»Din rationelle hjerne fortæller, at du skal sige, at det går fint, men den følelsesmæssige hjerne fortæller sandheden – gennem kroppen. For kroppen kan ikke lyve,« siger han.

Mens du fortæller en lille løgn, afslører din krop sandheden enten ved at ryste på hovedet, trække på skuldrene eller kigge væk. For det er kropssproget, der giver mening og følelser, til det, vi siger. Derfor kan det være en god idé at blive mere opmærksom på at lytte til kroppen. Både din egen og andres. Hele 80 pct. af vores kommunikation er nemlig nonverbal.

LOG IND PÅ PLUS og få meget mere viden om kropssproget. Du lærer at genkende de mest gængse uoverensstemmelser mellem krop og tale - og du får en guide til at bruge dit kropssprog optimalt.


Alle kan få lyst til at fortælle en hvid løgn. Men vær opmærksom på at kroppen altid afslører dig.

Din mund siger ‘nej’, ‘nej’. Dine øjne siger ‘ja’. Den kendte strofe er 99 år gammel, men stadig lige så sand som dengang, den blev sunget.

For ofte siger vi noget andet, end vi egentlig mener – og føler. Bliver vi f.eks. spurgt om maden smagte godt? Eller om vi har det godt? Svarer vi ofte ja. Også selvom vi ikke bryder os særlig meget om krebinetter og grønkål, eller faktisk er inde i en stresset og travl periode.

Ifølge kropssprogseksperten Jesper Bergstrøm lyver vi, fordi vi ikke vil gøre andre kede af det, eller fordi, vi er bange for at sandheden vil få konsekvenser for os selv.

»Din rationelle hjerne fortæller, at du skal sige, at det går fint, men den følelsesmæssige hjerne fortæller sandheden – gennem kroppen. For kroppen kan ikke lyve,« siger han.

Mens du fortæller en lille løgn, afslører din krop sandheden enten ved at ryste på hovedet, trække på skuldrene eller kigge væk. For det er kropssproget, der giver mening og følelser, til det, vi siger. Derfor kan det være en god idé at blive mere opmærksom på at lytte til kroppen. Både din egen og andres. Hele 80 pct. af vores kommunikation er nemlig nonverbal.

Artiklen fortsætter under billedet

Kroppen er din ven

Vigtigheden af at lytte – ikke bare til de ord, der kommer ud af munden – men også til dét kroppen siger, sammenligner Jesper Bergsrtrøm med at se en god film i fjernsynet.

»Om man bruger sit kropssprog eller ej kan sammenlignes med at se film på et nyt fladskærms-tv eller et gammelt sort/hvid fjernsyn. Med et nyt får man meget mere med. Filmen er rarere at se på, for du får flere sanseindtryk med, end du gør i sort/hvid,« forklarer han.

Power poses

Kropssproget påvirker, hvordan andre ser os, men det kan også påvirke, hvordan vi ser os selv.

»I’m king of the world,« råber Leonardo DiCaprio i filmklassikeren Titanic, da han står med udstrakte arme i stævnen på skibet. Og sådan har han sikkert følt sig. Ny forskning i kropssprog foretaget af professor i psykologi ved Harvard Universitet Amy Cuddy viser, at bestemte positioner, kan styrke vores følelse af selvsikkerhed.

Har du tendens til at blive nervøs, eller vil du bare gerne have mere overskud, kan du få glæde af at arbejde bevidst med dit kropssprog. Det tager kun to minutter af din tid.

»I stedet for at gemme dig bag korslagte arme eller sidde og synke sammen, skal du tage armene op over hovedet eller sætte en arm i hver side af kroppen, skyde brystet frem og løfte hagen. Det er power positions. Bare et par minutter i den stilling, gør dig mere selvsikker,« forklarer Jesper Bergstrøm. Forklaringen er, at kroppen danner det mandlige kønshormon testosteron og cortisol-niveauet i hjernen stiger efter blot to minutter i stillingerne. Stofferne er med til at øge din selvsikkerhed og gøre dig mere modig.

»Hvis du f.eks. skal til jobsamtale, kan du gå ud på toilettet et par minutter. Der kan ingen se dig, men du kommer ud derfra mindre nervøs, fordi din selvsikkerhed har fået et boost,« siger han.

Det lyder ligetil, men kan være lettere sagt end gjort.

»Kropssprog er meget simpelt. Ligesom det er simpelt at huske at træne og at drikke to liter vand om dagen. Alligevel gør folk det ikke,« siger Jesper Bergstrøm.

Du har kun syv sekunder

Vil du gøre et godt førstehåndsindtryk, skal du hurtigt ud af startboksen. Det er sekunder, der afgør, hvad andre tænker om dig

Syv, seks, fem, fire, tre, to, et.

Syv sekunder.

Det er al den tid du har, fra du møder nye mennesker første gang til deres første indtryk af dig er dannet. Sølle syv sekunder.

Bed til at du ikke har en dårlig dag, når du går på første date eller til jobsamtale.

»For førstehåndsindtrykket er det, folk husker. Og det er svært at ændre. Har du været glad og sød første gang folk møder dig, er det sådan, du vil blive husket,« fortæller kropssprogsekspert Jesper Bergstrøm.

Ven, fjende eller partner

I mange situationer er vi afhængige af, hvad andre folk mener om os. Derfor skal du ikke spilde dine dyrebare syv sekunder.

Vil du gøre et godt første indtryk, så vær opmærksom på, hvad din krop udtrykker. For lige meget hvor klog eller sjov, du er, vil folk ikke huske dig som sådan, hvis dine mundvige vender nedad og dine arme er lagt over kors.

Ud over at vores krybdyrhjerne husker de mennesker, vi møder, som søde, sure, sjove eller skrækkelige, så placerer den dem også i én ud af tre mulige kasser.

Det lyder primitivt, men i følge Jesper Bergstrøm rubriceres alle de mennesker, vi møder som potentiel ven, fjende eller sexpartner.

Går du hurtigt hen mod én, samtidig med at du ser vred ud, eller gør du folk utrygge ved at stå for tæt på dem ender du højst sandsynligt i fjende-kassen. Er du ikke på krigsstien og klar til kamp, kan du undgå den klassificering ved at følge nogle såre simple råd, forklarer kropssprogseksperten.

»Vær smilende, imødekommende og venlig, så kommer du rigtig langt.«

Hallo krop! Hvad siger du?

Kedsomhed:

Dækker du munden og kigger ofte væk. Måske fordi du keder dig. I hvert fald signalerer du, at du hverken gider lytte til, hvad der bliver sagt eller selv at tale.

Lyttende:

Når du holder dig til hagen, betyder det, at du lytter. Kirtler i hagen er forbundet til hjernen, og gør, at du i denne position bedre husker det, der bliver sagt til dig.

Kobraen:

Der er ikke noget værre end at tale med én, der udviser territorial adfærd ved at have armene bag nakken. Kroppen signalerer, at du bestemmer og er overlegen, og hvert øjeblik kan gå til angreb – som en kobraslange.

Pistolen:

Denne position virker truende. Ingen har lyst til at tale med én, der hvert et øjeblik kan pege fingrene af en, som om man er en skydeskive.

Det dårlige tårn:

Sidder du sådan, er det et tegn på, at du beskytter dig selv. Du signalerer, at du har opsat en barriere, fordi hænderne er løftet og dækker dit bryst.

Det gode tårn:

Her signaler du i stedet, at du har styr på tingene, og er selvsikker. Forskning viser nemlig, at dette er en ’power pose’, der aktiverer din selvtillid.

GUIDE: Lad kroppen tale

Dit kropssprog kan i mange tilfælde være til gavn og glæde, hvis blot du er opmærksom på det.

Daten:

Første date kan være skækindjagende. For er hun interesseret eller ej? Er du opmærksom på din dates kropssprog, behøver du ikke være i tvivl.

Kroppen afslører, om daten er en succes eller ej. Er hun tilbageholdende og på vej væk, f.eks. med et ben, der peger væk, mens du – energisk og fremme i stolen forsøger at underholde og fortælle, så er det tegn på, at hun er mindre interesseret end du.

Er daten en succes, ses det ofte ved, at begge parter spejler hinanden. Man er tryg i hinandens selskab, og uden at tænke over det, gør man det samme. Benene peger i retning mod hinanden og afslører, at kroppen (og personen) har lyst til mere.

Gestikulér:

Skal du fortælle, forklare eller overbevise nogen om noget, kan du med fordel lade hænderne tale. Når du gestikulerer husker folk bedre de ting, du siger.

Denne position gavner dig ikke, da du virker lukket, nervøs og ikke med overbevisning viser, at du er én, man skal lytte til.

Får du derimod hænderne i spil, og viser du særligt håndfladerne, vil folk ikke alene bedre huske, hvad du fortæller, du vil også virke mere troværdig. Når man i retten sværger at sige sandheden, er håndfladen altid synlig. Det er ikke tilfældigt men signalerer, at man er troværdig og ærlig.

Håndtrykket:

Et godt håndtryk er vigtigt. I mange situationer – til jobsamtalen, ved det første møde med nye mennesker og i formelle situationer viser det, hvem du er.

Et håndtryk, hvor personen, hvis hånd du tager imod, trykker for tidligt, er et dårligt et af slagsen. Det signalerer, at personen allerede er ved at trykke sig væk fra dig.

Det samme er håndtrykket, hvor personen tager lidt for hårdt fast, og maser din hånd, samtidig med at han vil dominere ved at placere sin hånd øverst.

Det gode håndtryk gives, ved at begge parter først trykker hinandens hænder, når rundingen mellem tommel- og pegefingre mødes.

Trykker begge i præcis dét øjeblik, ender man med det perfekte håndtryk. Derfra er der kun tilbage at huske, hverken at trykke for hårdt eller for blødt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.