Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Leder

Leder: Stem ja til tronfølgeloven

Trods ulogiske argumenter og dårlig timing vil en ny tronfølgelov styrke monarkiet.

Debatten om ændringen af tronfølgeloven er blusset op. Man kan sige, at det ikke er et øjeblik for tidligt, eftersom der nu kun er en god uges tid til, at danskerne skal tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt tronen altid skal overdrages til en afdød monarks førstefødte uanset dennes køn – og uanset kønnet på yngre søskende. Om ikke andet kan den pludselige debat måske gøre det klart for danskerne, at afstemningen overhovedet finder sted. Der er desværre tegn på, at denne klarhed for mange ikke hidtil har eksisteret, hvorfor meningsmålinger tyder på, at det kan blive svært at få ændringen af tronfølgeloven gennemført. Et flertal i Folketinget har nemlig i al sin visdom placeret afstemningen sammen med valget til Europa-Parlamentet, som heller ikke denne gang tegner til at blive en vælgermæssig sællert. Tværtimod tyder noget på, at stemmeprocenten bliver endnu lavere end ved tidligere valg – og så kan det blive et problem at få sikret ja’et fra 40 procent af samtlige stemmeberettigede danskere.

Vil det så være et problem? Åbenbart ikke for de konservative ungdomspolitikere, der argumenterer mod fuld ligestilling i kongehuset, eller andre der nu pludselig har åbnet debatten om tronfølgeloven ved at indtage det ene eller det andet interessante særstandpunkt. Rigtigt er det, at det argument for lovændringen, som bygger på, at der skal indføres ligestilling i det danske monarki, på mange måder er en trafikulykke af logiske brister. Hvis man først begynder at inddrage principper om lighed, rimelighed og logik i debatten om kongehuset, så kommer man meget let galt afsted. I sin kerne er monarkiet jo netop udtryk for det modsatte af lighed og logik, eftersom det bygger på accepten af, at en slægt har særlige privilegier, der følger med det at være kongelig. Man kan også uden at blinke kritisere det politiske flertal for nogen skødesløshed i omgangen med tronfølgeloven. Afstemningen kommer, fordi der ikke er politisk vilje til en større revision af Grundloven. Til gengæld viste debatten forud for prins Christians fødsel – inden man kendte barnets køn – at dette lille, men væsentlige hjørne af den eksisterende Grundlov i højeste grad trængte til en afklaring. Altså måtte loven til afstemning isoleret fra de øvrige grundlovsdrøftelser. At man så beslutter at placere folkeafstemningen sammen med et valg, hvor man ud fra rent matematiske kalkyler måtte kunne forudse, at der var fare for ikke at kunne samle ja-stemmer nok, må mildest talt undre.

Men ja bør der stemmes 7. juni, trods dårlig timing og ulogiske argumenter for tronfølgeloven. Når danskerne bør stemme ja, er det ud fra den enkle betragtning, at en justering af tronfølgeloven vil være en styrkelse af monarkiet. Vi skal stemme ja, fordi fornemmelsen er rigtig, og fordi det vil være en hjælp til at vedligeholde et monarki, som er en del af dansk identitet, og som har vist sig bedre end nogen anden form for repræsentativ ledelse af staten. Derfor opfordringen til alle vælgere om at løfte sig fra sofaen og sikre ja’et til den nye tronfølgelov 7. juni. Og husk EP-valget samtidig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.