Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kunstbog

Verner Panton er møbelkunst på syre

Pressefoto
Pressefoto

Verner Panton (1926-98) er legebarnet par excellence i det 20. århundredes europæiske design. Panton blev mere efterspurgt og anerkendt uden for landets grænser, men trods hans revolte mod den kølige naturinspirerede enkel- og pænhed i dansk design, som han erstattede med plasticmaterialer og stærke farver, var han stærkt inspireret af store skikkelser i dansk designs guldalder. Ikke mindst ved at insistere på brugervenlighed og funktion. Som Arne Jacobsen, en af hans mentorer, udviklede også Panton en stabelstol. Ligesom de kanoniserede danske møbelarkitekter var han voldsomt optaget af nye materialers muligheder, og Panton formåede at forløse nogle af drømmene i 1960erne som afslappet livs-nydelse og fantasifuld udformning.

Panton opfandt ikke selv udtrykket less is bore til afløsning for Mies van der Rohes berømte dictum less is more. Sidstnævnte var formlen på modernismens strømlinede enkelthed, mens arkitekten Robert Venturi vendte sig mod det og ønskede at iscenesætte omgiverne mere fantasifuldt. Ligesom Panton, der syntes at være i samklang med tidens popkunst og den psykedeliske, ambianceagtige rumindretning samt forventningen om de gode tider, hvor the sky was the limit. Ganske sigende er det Panton-møbler, man ser i rumstationen i Kubricks »Rumrejsen år 2001«. Selv nåede Panton ikke himmelhvælvet, men kom til Schweiz, hvor han fik bedre udfoldelsesmuligheder end i Danmark.

Knap 20 år efter hans død foreligger nu en læseværdig bog om Panton, der med et omfattende teoretisk afsæt tager læseren med rundt i Pantons liv og levned og belyser de teorier, der lå bag legebarnets møbler.

Timingen passer fint. Panton har ikke været glemt. Siden hans død har han været genstand for flere udstillinger, men der er træk i tidens selvopfattelse og selviscenesættelse, der synes at passe fint med Pantons æstetik. Han fortolkede ikke alene sin egen tidsånd. Han er også meget aktuel i vores. Pantons berømte »Tivoli-stol« er blevet fast inventar mange steder, og en del af tidens boligindretning fremtræder lettere 1960er-agtigt som en blanding af hippiernes påståede varme og hipsternes angivelige coolness. Pudsigt i øvrigt at konstatere, hvor mange elegante kvinder, der slanger sig i Pantons stole. Meget cool. Blandt bogens fortjenester er forfatternes evne til nok at pege på forskellige teoretikere inden for designområdet og kulturanalyse, men også at inddrage deres betragtninger på en måde, der – ved at de bliver forklaret – giver mening i sammenhængen. Dertil kommer bestræbelsen på at sætte dansk design i efterkrigstiden i almindelighed og Pantons visioner i særdeleshed ind i en historisk sammenhæng: Altså hele forklaringen om, hvad der trods kold krig og dommedagsangst i årtierne efter Anden Verdenskrig betød, at navnlig den vestlige verden oplevede et langstrakt økonomisk opsving, der førte til en voldsom udvidelse af forbrugsmulighederne og herunder efterspørgslen efter designprodukter. Dette sættes så igen ind i en sammenhæng med den generelle kulturelle frisættelse, mange lande oplevede på trods af ideologier, der fortsatte med at kaste skygger over drømmen om det gode liv.

Verner Pantons design var fantasifuldt og visuelt pågående, og det præsenteres i en overdådig grafisk tilrettelæggelse, der er et ekko af Pantons drøm om at lade fantasien komme til magten.

Panton

Ida Engholm og Anders Michelsen. Sider: 352. Pris: 500 kr. Forlag: Strandberg Publishing.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.