Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Det Nationalhistoriske Museum

Som maleren oplevede sabotagen

Frederiksborg har museet fundet en række fine malerier frem, der gengiver frihedskampen. De giver udstillingen en vellykket kunstnerisk dimension.

Efter sabotagen mod fabrikken »Globus« i Glostrup. Malet af Knud Raaschou-Nielsen, 1945. Knud Raaschou-Nielsen var selv med i BOPAs sabotageaktion og med i rutebilen, der blev beskudt af tyskerne.
Efter sabotagen mod fabrikken »Globus« i Glostrup. Malet af Knud Raaschou-Nielsen, 1945. Knud Raaschou-Nielsen var selv med i BOPAs sabotageaktion og med i rutebilen, der blev beskudt af tyskerne.

Når man kommer ind på udstillingen om 9. april og besættelsen på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg er en af de malerier, der fanger ens opmærksomhed Knud Raaschou-Nielsens »Efter sabotagen mod fabrikken Globus.«

Den 6. juni saboterede modstandsfolk Globus i Glostrup, der producerede dele til Luftwaffe. Frihedskæmperne kom fra gruppen BOPA, hvor Knud Raaschou-Nielsen selv var medlem. Sabotagen var vellykket og jævnede fabrikken med jorden, men flugtbilen ville ikke starte og frihedskæmperne måtte stjæle en rutebil for at slippe væk.

Maleriet viser frihedskæmperne på vej væk efter sabotagen. På Roskildevej blev de stærkt beskudt og maleriet viser denne situation med skudhuller i vinduet. Chaufføren blev ramt og ligger i en blodpøl på bilens gulv. Knud Raaschou-Nielsen var med i aktionen og sad i busen. Kort efter krigen malede han maleriet med al dens dramatik og gru bevaret.

Knud Raaschous-Nielsens maleri er ét ud af en række malerier af sabotageaktioner og portrætter af politikere og frihedskæmpere, som Det Nationalhistoriske Museum har hentet ned fra sine magasiner og de er overraskende friske og fine. Det er ikke malerier, som man er vant til at se og det giver museet udstilling en kunstnerisk dimension.

Vil fremhæve frihedskæmperne

Også kampen mod tyskerne den 9. april er skildret med et dramatisk maleri af Anna Marie Mehrn, hvor man ser danske soldater fra 4. bataljon skyde på tyskerne ved Hokkerup i Sønderjylland. Hun har taget udgangspunkt i tre danske soldater, der skyder mod de fremrykkende tyskere og vi er som tilskuere lige bag ved soldaterne og kigger mod tyskerne. Våbennedkastningen fra en engelsk flyvemaskine i Sydsjælland er skildret i et fint maleri af Harald Essendrop, der også selv var medlem af en modstandsgruppe.

Det nationalhistoriske museums udstilling er - som sædvanlig - gennemarbejdet og nuanceret.

Man skildrer ikke kun 9. april, men de besøgende får en række aspekter præsenteret af besættelsestiden med fotografier, genstande, levende billeder og tilmed autoguide. Man bemærker, at frihedskæmperne har en markant placering og ikke blot er aktører blandt politikere, tyskere og andre danskere.

En hel sal er helliget de døde frihedskæmpere med portrætter udført af Jørn Glob i 1950erne. Teksterne er korte, men ganske bevægende, som når man læser om modstandsmanden Einar Sørensen, at han tog sit liv i august 1945, fordi politikeren Hartvig Frischs kritik af stikkerlikvideringerne som slet og ret mord ramte ham psykisk hårdt.

Museumsinspektør Thomas Lyngby lægger ikke skjul på, at man gerne ville fremhæve frihedskæmpernes indsats: »Det var jo takket være dem, at vi havnede på allieret side i sidste ende. Havde det stået til samarbejdspolitikerne var vi neutrale.«

Museet har udarbejdet et katalog til udstillingen, der er meget neutral i sine formuleringer, men frihedskæmpernes centrale placering afslører alligevel museets sympatier.

Planen er, at udstillingen om 9. april og besættelsestiden skal indgå i en ny permanent udstilling om vor samtidshistorie.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.