Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Arkitektur

Skandinavisk arkitektur på Louisiana

I dag åbner en ny, stor og overbevisende udstilling på Louisiana. Denne gang om nyere arkitektur i de nordiske lande. Med dybt interessante eksempler og en diskussion af det offentlige rum i en velfærdsstat under forandring.

Henning Larsen Architects og islandske Batteriid Arkitekter står bag det imponerende Harpa Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter. Olafur Eliasson har udsmykket.
Henning Larsen Architects og islandske Batteriid Arkitekter står bag det imponerende Harpa Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter. Olafur Eliasson har udsmykket.

Er der en særlig nordisk identitet i skandinavisk arkitektur, spørger Louisiana med sommerens store udstilling?

Og museet svarer selv ja med så mange storartede eksempler, at enhver må blive overbevist.

Udstillingen fokuserer på den nyeste arkitektur i de nordiske lande. Gik man tilbage i tiden til de store skikkelser som Alvar Aalto og Arne Jacobsen, ville ingen være i tvivl om en særlig regional tone i nordisk arkitektur. Få andre steder end på disse kanter er modernismens skarpe linjer og rene flader blevet tolket og omformet til et - mange steder - blødt og organisk udtryk.

Men under de senere tiårs globalisering og især drømmene om multikulturelle samfund er der opstået en undseelighed i forhold til sit eget - nordiske - lands særlige traditioner. En bekymring for at fremhæve en kvalitet i det regionale udtryk i de skandinaviske lande af frygt for at nogle af ens landsmænd kunne misforstå det og se det som en nedvurdering af andre lande. Hvilket selvfølgelig også ville være tåbeligt. Andre regioner har deres ubetingede kvaliteter - og det er da eksempelvis ikke småting, danske arkitekter har samlet op i Mellemøsten og Mellemamerika.

Måske har der også - navnlig i mainstreamarkitekturen - været et provinsielt snobberi for en særligt kedsommelig, anonym international stil. Det er derfor, der ser så dødssygt ud så mange steder.

Men så har der selvfølgelig hele tiden været arkitekter, gode arkitekter, store arkitekter, der har tegnet ud fra en dyb erkendelse af traditionens betydning og en tilsvarende dyb respekt for naturen og landskabet og den særligt fint tilpassede bedre byggeskik i Skandinavien.

En tredje guldalder

Allerede i første sektion lægger udstillingen an til svaret på spørgsmålet om den nordiske identitet ved at pege på netop den nordiske natur. Eksemplerne er langtfra subtile. De er faktisk meget direkte og overbevisende og udgør også en meget smuk ouverture til de mange eksempler på ligefrem fremragende arkitektur. For som den amerikanske arkitekturkritiker Kurt W. Foster siger, så er moderne dansk og skandinavisk arkitektur måske på vej mod sin tredje guldalder. Der var én i mellemkrigstiden. Så kom én i 50erne og 60erne. Og så er der én nu.

Undertiden sker det stadigvæk, at det offentlige sætter høje standarder som bygherrer af de steder og rum, der er blandt demokratiets institutioner som parlament, retsbygninger, læreanstalter og biblioteker. Udstillingen rummer i hvert fald adskillige eksempler på, hvor mange gode offentlige byggerier der alligevel er rundt omkring. Private bygherrer kan jo også - og gør det også - men det er alligevel en særlig forpligtelse for det offentlige at skabe værdige og ordentlige, robuste og funktionelle rammer. Det er ikke for meget sagt, at nogle af arkitekterne fortolker den skandinaviske velfærdsstats ambition om det folkelige - og aktive - fællesskab, der også er forudsætningen for sammenhængskraften. At vi blander os med hinanden. Og dertil føjer kvaliteter som at lægge vægt på bæredygtighed og en forestilling om trygge og overskuelige byrum. Igen: Det er der også andre, der kan finde ud af, men derfor kan vi vel nok identificere disse elementer som en del af en nordisk arkitekturidentitet.

Naturen inddrages i bylandskabet

Byens rum er i disse år under forandring. Byernes rolle omdefineres og forstærkes; nye generationer overtager gamle kvarterer og ønsker nye løsninger. Pladser og torve er søgt som sjældent før, en anden transportkultur er ved at blive den dominerende. Ikke alene i de nordiske lande men i store dele af verden.

Imidlertid er det interessant, at to på hver sin måde forskellige danske arkitekter som Jan Gehl og Stig L. Andersson, den sidste er landskabsarkitekt, har sat deres præg på så mange af klodens storbyer og også herhjemme. En afsluttende sektion er viet byplanlægning og en særlig naturinddragende æstetik for bylandskabet og runder fortællingen fint af. Som det gennemgående er tilfældet med Louisianas arkitekturudstillinger, er også »New Nordic« en sanselig rig kortlægning af et interessant emne sammensat af mange forskelligartede elementer, der elegant samler sig til en overbevisende helhed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.