Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Rigsarkivet

Se selv hvad der skete 9. april 1940

Stol ikke på historikere og filminstruktører. Se selv hvad der står i kilderne om besættelsen 9. april 1940. Rigarkivet har lavet en lille, men vigtig udstilling med de oprindelige dokumenter.

Sygeprotokol fra Sønderjylland, 9. april: 4. bataljon, Infirmeriet 1869-1948. Kort beskrivelse af indhold: De indkomne sårede og døde soldater (Sønderjylland) er indskrevet med diagnose.
Sygeprotokol fra Sønderjylland, 9. april: 4. bataljon, Infirmeriet 1869-1948. Kort beskrivelse af indhold: De indkomne sårede og døde soldater (Sønderjylland) er indskrevet med diagnose.

★★★★✩✩

Hvis man vil føres tilbage til den historiske virkelighed om besættelsen 9. april, er der ingen vej udenom Rigsarkivet, der ligger ved Christian den IVs Proviantgård ved Det kongelige Biblioteks have. I forhallen til Rigsarkivets læsesal plejer Rigsarkivet at fremvise kilder til de danmarkhistoriske begivenheder, som vi kan læse om i bøger og se på film.

Men én ting er andres gengivelse og tolkning af historien og én helt anden er at se de oprindelige kilder, hvor vi har det hele fra. I Rigsarkivets udstilling om besættelsen kan man se Udenrigsministeriets rapporter om, hvordan tre grænsegendarmer tidligt 9. april blev likvideret ved Padborg.

Man kan læse indberetninger til udenrigsministeriet om, hvordan tyske troppebevægelser blev iagttaget ved Flensborg med 90 lastvogne og at man havde observeret tyske skibe sejle gennem bæltet og forbi Skagen på vej til Norge. Her er nøje kampbeskrivelser fra de danske soldaters sammenstød med de tyske tropper og panserkøretøjer og som en af rapporterne nøgtern beretter:

»Endvidere blev en af delingens cykler overkørt af en fjendtlig Panservogn.«

I Rigsarkivets samlinger kan man nøje følge de enkelte soldater gennem de såkaldte stamblade og Rigsarkivet viser 4. bataljons sygeprotokoller, hvor man kan se, at de sårede danske soldater blev indlagt. Iøvrigt døde seks soldater fra 4. baltajon ved kampe i Sønderjylland.

Læs personlige beretninger

Her er de lokale politimestres egne beretninger, som giver autentisk kolorit til de militære sammenstød. De tragiske konsekvenser af de miliære sammenstød kan man læse i Sundhedsstyrelsens dødsattester, hvor man sort på hvidt kan se, hvem der døde under slagene.

Foruden kilderne til sammenstødene med tyskerne har Rigsarkivet suppleret med de oprindelige ministermødeprotokoller, tyskernes officielle memorandum til den danske regering om den tyske såkaldte »fredsbesættelse« og andre væsetlige kilder fra de dramatiske timer. I en montre viser man Erindringsmedaljen frem, som regeingen egentlig havde tænkt sig at uddele til de soldater, der havde kæmpet 9. april. Sagen er aktuel, for politikere har fremsat ønske om at hædre de sidste af de nulevende soldater.

Initiativet i 1940 blev dog bremset samme år, selv om kongen var med på ideen. Man kom i tvivl om, hvem der egentlig skulle have medaljen og som besættelsen skred frem, så kom man mere og mere i tvivl. Men man var kommet så langt, at der var fabrikeret en medalje, som altså aldrig blev uddelt, men nu fremvises i Rigsarkivets udstilling.

Pladsen er ikke stor i Rigsarkivet, men det er særdeles fint, at man på trods af de beskedne rammer, viser offentligheden de oprindelige kilder. For hvem ved; måske vil disse kilder blive tolket anderledes, end det vi nu får serveret i bøger og på film!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.