Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Udstilling

Melankoli og mesterværker i Odense

Ny udstilling om filmkunstneren Lars von Trier breder hans geniale filmværk flot og smagfuldt ud, så både film-nørderne og nybegyndere får noget med hjem.

ccc
ccc

Blot fordi film er levende billeder, og man tænker, at den slags er taknemmelige at vise på et lærred eller en skærm, betyder det ikke, at udstillinger om film altid bliver interessant. Faktisk viser min erfaring fra filmmuseer verden over, at det er overordentligt svært at finde den rette blanding af filmklip, rekvisitter og nye vinkler på stoffet. Men det lykkedes til fulde på den nye udstilling om Lars von Trier på Brandts Klædefabrik i Odense.

Liberty Paterson har skabt en smagfuld og meget omfangsrig udstilling i stor respekt for filminstruktørens værk uden dog af den grund at være næsegrus af beundring. Alle Lars von Triers spillefilm foldes ud, og selv de små tidlige værker og ufærdige værker er med i det store billede. Udstillingen skrider frem med en mild kronologi, og på en smart udtænkt kronologisk væg ude i den ene siden af det største rum får vi de kolde facts formidlet. Både nybegynder og filmkendere kan få sig en øjenåbner hist og her. Det er for eksempel sjovt at læse, at »Riget« var inspireret af hele tre tv-serier, nemlig »Twin Peaks«, »Homicide« og »Belphegor – spøgelset fra Louvre«.

Det er genialt, når man på store skærme kan se en storyboard fra en film øverst og nedenunder skitsen kører så det rigtige filmklip, og alvorligt mange af rekvisitterne er interessante at se nærmere på. Björk-maskerne fra »Dancer in the Dark«, en lille model af toget fra »Europa« og stribevis af kostumer er blot få eksempler.

I udstillingens første rum hænger der otte store skærme i luften hver på størrelse med en god gedigen hjemmebiograf, hvorpå man ser billederne af jordkloden på vej mod sit endeligt i »Melancholia«. I udstillingens sidste rum er der igen otte skærme. De har biografstørrelse denne gang, men til gengæld er de samlet i en ottekant med billedsiden vendt indad, hvor man kan stå i midten og nyde apokalypsen og slow-motion-billeder fra de tre film i det man kalder »Depressions-trilogien«, nemlig filmene »Antichrist«, »Melancholia« og »Nymphomaniac«.

Sært opløftet og svært opmuntret går man bagefter ud fra udstillingen med en fornemmelse af, at Lars von Trier ud over de fantastiske billeder har fat i en vigtig pointe. Vi bliver født uden at have indflydelse på det, vi skal herfra på samme konditioner. Det er da så absurd en konstruktion, at vi ligeså godt kan give den en skalle med kærligheden, arbejdet og kunsten i mellemtiden. Og det står tydeligt tilbage, når man ser værket i en sammenhæng, at Lars von Trier selv uafladeligt har gjort det som en eksplosion af originale idéer gennem hele karrieren.

Jeg kan i øvrigt ikke komme i tanke om andre danske filmfolk, der er blevet taget så seriøst af museumsverdenen, men jeg kan heller ikke komme i tanke om nogen, der har fortjent det. Vi er heldig at have Lars von Trier her i Danmark, og det skriver jeg ikke, fordi det handler om at kippe med klaphatten eller blafre med flaget, men fordi manden er så stort et geni, at vi bare skal være glade for, at han er drattet ned fra himlen lige her. Bliver Lars von Trier en større filmkunstner af at komme på museum? Nej, det gør han ikke. Vi, der går meget i biografen, har hele tiden kendt mandens værd. Men tilstedeværelsen på et museum giver den egensindige og vanvittige instruktørs værk en chance for at blive udbredt til de mennesker, der kun lejlighedsvist har set hans film, og mon ikke vi også får en del erhvervsfolk med? Mennesker, i hvis dagligdag det er vigtigere at binde et slips end at indløse en biografbillet. Hvis de dukker op og fordyber sig, vil slipseknuden med garanti bagefter ikke sidde på helt samme facon.

Kort kalder museet i Odense sig kun for »Brandts« nu om dage. Det handler om branding og synliggørelse, og ved tidligere at vise en god udstilling om Walt Disney, nu en selvskabt udstilling om Lars von Trier og bagefter en om Tintins skaber Hergé vil stedet med garanti rykke en division op på museernes rangliste. »Lars von Trier – det gode med det onde« vil man med den største selvfølgelighed kunne vise i enhver hovedstad verden over, hvor landvindinger i filmhistorien betyder noget. Første stop bliver Tyskland og jeg spår, at der bagefter vil gå mange år, før rekvisitter og plancher kommer tilbage til Danmark, så skynd dig til Odense og bliv klogere, bliv udfordret og forstå at tyngdepunktet i det store billede, når det gælder kulturoplevelser, har rykket sig væk fra København.

Lars von Trier – det gode med det onde

Udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense, der åbner fredag 10. november og kører til 29.07.2018.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.