Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KUNST

Den globale observatør

MOMA i New York og Tate i London viser i år den formodentlig ultimative, retrospektive udstilling om en af det 20. århundredes største kunstnere, billedkunstneren Robert Rauschenberg. Samtidig vises en udstilling i Gl. Holtegaard.

Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"
Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"

I 1964 fandt »kulturens totale og almindelige nederlag sted«. Oven i købet i Venedig.

Det var Vatikanets avis, L’Osservatore Romano, der havde konstateret, at slaget – værdikampen – var tabt, og anledningen var, at Venedig-biennalens kunstneriske ledelse tildelte den amerikanske billedkunstner Robert Rauschenberg udstillingens store pris.

Det var en hæder, der sædvanligvis tilfaldt europæiske kunstnere, så med anerkendelsen af Rauschenbergs nyskabende indsats kom det til at stå klart, at tyngdepunktet i billedkunst var flyttet fra Europa til den nye verden.

I årtier var malere og billedhuggere fra store dele af kloden rejst til Paris, for det var i den franske hovedstad, den nyeste kunst var blevet skabt og vist.

Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"
Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"

Fra midten af 1960erne blev New York billedkunstens metropol. Senere kom andre amerikanske storbyer til, og i det 21. århundrede er de kunstneriske vækstcentre spredt ud over verden.
Robert Rauschenberg tog postyret meget fattet. Han ringede til sin assistent i New York og bad ham destruere omkring 150 silketryksrammer, der stod i atelieret, så han ikke følte sig fristet til at gentage sig selv.

Det kom han måske til på andre måder, men ligesom Picasso var Rauschenberg en af det 20. århundredes store kunstnere, der formåede at forny sig igen og igen.

I 2008 døde Rauschenberg, 82 år gammel. Netop nu vises den store retrospektive udstilling i Tate Modern i London, og når den i april er slut, flyttes den til MOMA i New York.

Herhjemme viser Gl. Holtegaard de næste godt tre måneder en udstilling, der er centreret omkring Rauschenbergs sidste store, grafiske værk, »The Lotus Series«, der blev til i forbindelse med de olympiske lege i Beijing i 2008.

Kina var et land, Rauschenberg besøgte adskillige gange, for skønt hans motivverden ofte viser ham som en ægteAmerican son, var han en global observatør.

Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"
Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"

For eksempel gennemførte Rauschenberg mellem 1984 og 1991 et omfattende kunstprojekt,Rauschenberg Overseas Culture Interchange,hvor han ud fra et ønske om en kulturel dialog og et håb om at fremme den mellemfolkelige forståelse udstillede i lande, hvor der var vanskeligheder med kunstnerisk og anden frihed som for eksempel Sovjetunionen, Cuba, Malaysia, Chile og altså Kina.

Lotusblomsten, der i mange kulturer har en særligt symbolsk betydning, er en gennemgående figur i trykkene, hvor der – ligesom i mange af Rauschenbergs amerikanske billeder – indgår visuelle indtryk fra hverdagslivet og eventuelt tilværelses skyggesider.

Rauschenberg var en billedkunstner, der i så udpræget gradsamplede,approprieredeog citerede fra verdens store billedbank. I serien fra Kina er det i udpræget grad hans egne fotografier fra tidligere rejser, der indgår.

Robert Rauschenberg, der blev født i 1925, besluttede under sin militærtjeneste, at det var kunstner, han skulle være, og han begyndte at studere ved forskellige kunstskoler i USA og Europa.

Som alle andre af sin generations amerikanske kunstnere må Rauschenberg også have hørt og læst om den skelsættende udstilling i 1913, da den europæiske avantgarde var på turne i USA, og vendte op og ned på forestillingerne om, hvad kunst kunne være.

Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"
Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"

Amerikansk maleri havde hidtil været en slags efterklang af navnlig europæisk realisme; en stil, der egnede sig til at beskrive den nye verdens åbne vidder og brusende floder, ædle vilde og tapre nybyggere og til historiemaleri i det hele taget.

Men med stop i New York, Boston og Chicago udstillede blandt andre Picasso, Matisse, Renoir, Munch, van Gogh, Gauguin og Marcel Duchamp en ganske anderledes og meget moderne form for kunst.

Af stor betydning for Rauschenberg var det i hvert fald, at han i 1954 mødte Jasper Johns – der blandt andet skulle blive kendt for sine malerier forestillende det amerikanske flag – og forinden havde Rauschenberg truffet danseren og koreografen Merce Cunningham og komponisten John Cage.

Sidstnævnte har blandt andet skabt et af verdens mest fredelige musikstykker: 4 minutters og 33 sekunders tavshed.

Sammen med Cage udførte Rauschenberg i 1952 en happening, der måske var dens første af sin slags.

Som andre af tidens malere havde Robert Rauschenberg en baggrund i den abstrakte ekspressionisme, men han begyndte blandt andet at udvide forestillingen om, hvad maleri kan være, og når frem til sinecombine paintingseller blotcombines., hvor han sammensatte forskellige genstande fra hverdagen.

Avispapir, Cola-flasker, sko, stiger, vejskilte, gamle bildele eller en udstoppet ged med et bildæk omkring sig. Ofte heftigt og tilsyneladende skødesløst bemalet.

Fra at være genstande, der hang på væggen, gjorde Rauschenberg sine værker tredimensionelle. Malerierne flyttede ud på gulvet og blev til skulpturer.

Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"
Robert Rauschenberg: Fra "Lotus-serien"

Som Duchamp tidligere i århundredet havde udstillet dagligdags, industrielt frembragte genstande som for eksempel et flasketørrestativ, et cykelhjul på en skammel og en pissoirkumme og –vedat udstille dem –gjordetingene til kunst, brugte Robert Rauschenberg andre, tilsyneladende tilfældige ting, som han sammensatte til skulpturer.

Men hans kunstneriske bearbejdning var anderledes end Duchamps. Ophobningerne rummer også en æstetisk dimension. De har en malerisk kvalitet.

Forargelsen var udtalt, succesen hjemme og Rauschenberg har siden udstillet på førende museer over det meste af verden. Og når han ikke blev indbudt, kom han selv på besøg sammen med et udvalg af sine silketryk.

Silketrykkene er en væsentlig side af Rauschenbergs værk.

Egentlig er teknikken ikke væsensforskellig fra Rauschenbergscombines. Hvor de bestod af forskellige genstande, der blev til malerier og skulpturer, er silketrykkene collager af fotografier, tegninger, avisudklip - billeder i al almindelighed; nogle fra kunsthistorien, andre fra nutiden. Men tilsammen et kalejdoskopisk billede af verden og dermed en fortælling om dens indretning.

Gl. Holtegaards udstilling, »Window to China«, kan ses til 17. april. Tate Moderns store, retrospektive udstilling kan ses til 2. april. Derefter vises den på Museum of Modern Art i New York mellem den 21. maj og den 17. september.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.