Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk kunstner meldt til politiet for »frastødende« værk

Britisk hjemløseorganisation har meldt Kristian von Hornsleth til politiet for hans seneste værk »The Homeless Tracker«. Men organisationerne »lever af at se folk lide, mens de sidder i deres store, fede kontorer. Det er dem, der burde meldes til politiet,« svarer kunstneren

Kristian von Hornsleth i sit atalier. Han er i gang med et projekt hvor portrætter af hjemløse skal printes på guldplader.
Kristian von Hornsleth i sit atalier. Han er i gang med et projekt hvor portrætter af hjemløse skal printes på guldplader.

Den danske kunstner Kristian von Hornsleth er blevet meldt til det britiske politi for sit seneste kunstprojekt, »Hornsleth Homeless Tracker«, der blandt andet består af en hjemmeside, hvor brugerne kan købe sig en engelsk hjemløs og følge vedkommendes færden via en særlig GPS-tracker.

Den billigste ordning koster 12.000 britiske pund. For et større beløb kan køberen også modtage et portræt af den hjemløse trykt på ægte guld. Hornsleth har tidligere beskrevet projektet som en slags »menneskelig Pokemon Go«. Men ifølge den britiske hjemløseorganisationen, Safer Streets Team, udnytter kunstprojektet de hjemløse.

»Personligt bliver jeg frastødt ved tanken om det her,« siger organisationens projektleder Ian Bangay til Camden Web Journal.

»Vi er meget bekymrede, men jeg tror desværre ikke, at vi kan gøre så meget andet end at melde det og så tale med de hjemløse, der måtte føle sig presset ind i projektet,« forklarer han.

Hornsleths hjemløseprojekt blev offentliggjort i foråret, hvor kunstneren åbnede hjemmesiden www.hornslethhomelesstracker.com. Det fik flere danske organisationer til at kritisere projektet, men forargelsen var langt fra så massiv som i England.

»Umiddelbart lyder det ikke særlig smagfuldt. Hvis de hjemløse vil medvirke i et kunstprojekt, er det selvfølgelig op til dem selv. Men hvis man gerne vil ændre situationen for de hjemløse, så synes jeg hellere, at man skal gå ud og møde dem end at sidde derhjemme og overvåge dem,« som direktør Ninna Hoeg fra Projekt Udenfor sagde til Berlingske i april.

At de britiske organisationer reagerer voldsommere, kommer ikke bag på Kristian von Hornsleth.

»Dette føjer bare mere til det store hykleri omkring hjemløseorganisationerne. De lever af at se folk lide, mens de sidder i deres store, fede kontorer. De forgiver at gøre en hel masse, så middelklassen kan donere penge og sove trygt om natten. Men i virkeligheden gør de ikke noget af det, der kunne løse problemet. Det er faktisk dem, der burde meldes til politiet« siger Kristian von Hornsleth, der understreger, at han har et andet syn på hjemløse.

»Jeg ser dem som aktive mennesker, der selv kan sælge deres historier og tjene penge på det. De er ikke bare skrald, der ligger på gaden og skal have en femmer i nakken. Men i Storbritannien lever de stadig i Charles Dickens tid, hvor fattigdommen betragtes som din skæbne og dit personlige problem«.

Britiske politi har nu bedt deres eksperter indenfor trafficking om at undersøge »the homeless tracker«-hjemmesiden, men ifølge vicepolitikommissær  Paul Clarke er man endnu ikke stødt på  lovbrud.

»Selvom nogle mennesker måske får en dårlig smag i munden over den måde, man viser særligt udsatte personer på, så er der ikke fundet konkrete lovovertrædelser,« siger Clarke til Camden Webjournal.

Hornsleth har også tidligere skabt provokerende værker. I 2006 fik han 100 indbyggere i en ugandisk landsby til at skrifte navn til Hornsleth mod at de til gengæld fik penge og svin. Uganderne bærer iøvrigt stadig navnet Hornsleth.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.