Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

YouTube vil hæmme udbredelse af ekstremistiske udsagn

Internetfirmaet vil begrænse - men ikke forbyde - spredningen af videoer med yderligtgående indhold.

En af angrebsmændende fra attentatet på London Bridge, Khuram Shazad Butt (yderst til venstre), menes at være blevet radikaliseret efter at have fulgt en islamistisk iman på Youtube. De øvrige angrebsmænd på billedet er Youssef Zaghba og Rachid Redouane.
En af angrebsmændende fra attentatet på London Bridge, Khuram Shazad Butt (yderst til venstre), menes at være blevet radikaliseret efter at have fulgt en islamistisk iman på Youtube. De øvrige angrebsmænd på billedet er Youssef Zaghba og Rachid Redouane.

Det verdensomspændende firma Google, der ejer YouTube, har søndag bebudet, at det for fremtiden vil søge at begrænse udbredelsen af ekstremistiske synspunkter og hadspredning fra YouTube.

The New York Times skriver, at Google i en årrække har overvejet, hvordan man forhindrer, at videoplatformen Youtube bliver misbrugt til at sprede ekstremistiske synspunkter, som kan inspirere til terroraktioner.

Egentlige terroropfordringer bliver allerede under de nuværende retningslinjer fjernet, men nu vil Google ved andre metoder søge at begrænse udbredelsen af mere generelle ekstremistiske synspunkter.

Senest er spørgsmålet aktualiseret af terrorangrebet på London Bridge, hvor det efterfølgende er kommet frem, at en af angrebsmændene, Khuram Shazad Butt, var blevet radikaliseret af at se islamistiske videoer udsendt af en amerikansk imam. Efter angrebet har Storbrianniens premierminister, Theresa May, kritiseret de sociale medier for at bidrage til radikalisering.

Søndag offentliggjorde Google så en række retningslinjer, der er målrettet videoer, der er racistiske eller på anden vis ekstremistiske, men uden at indeholde deciderede opfordringer til vold.

Fremover vil videoer af denne slags af YouTube blive udstyret med advarsler mod indholdet, samtidig med at de ikke vil kunne understøttes af reklamer, promoveres, anbefales eller kommenteres af andre brugere. Snarere end at fjerne og forbyde indholdet vil man hermed gøre det sværere at sprede det til andre på internettet.

»Det betyder, at disse videoer vil få mindre opmærksomhed og vil blive sværere at finde. Dette rammer den rigtige balance mellem retten til at udtrykke sig frit og retten til adgang til information, uden at det samtidigt er muligt at sprede meget ekstreme synspunkter,« skrev Googles vicedirektør, Kent Walker, søndag i firmaets blog.

Google vil, ifølge The New York Times, bruge eksperter til at samle viden om radikaliserede grupper, men også om teenagere der inspirerer andre unge til at at skade sig selv. Sammen med antiterror-organisationer vil Google forsøge at identificere indhold designet til at radikalisere personer eller rekruttere til ekstremistiske grupperinger.

En del af udfordringen for Google er at finde de pågældende videoer, idet der hvert minut bliver uploadet over 400 timers indhold til YouTube.

Også Facebook har for nylig annonceret, at det vil bruge både kunstig intelligens samt menneskelige eksperter til at fjerne ekstremister fra dets netværk, ligesom Twitter har oplyst, at det har slettet 377.000 twitterkonti i den sidste halvår af 2016, da det blev vurderet at de promoverede terrorisme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.