Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Winston Churchill elskede han champagne højere end whisky

En ny bog afslører, at champagne var Churchills egentlige alkoholiske lidenskab.

Winston Churchill og hans hustru Clementine fotograferet på stranden ved Hendaye i Sydfrankrig i 1945. Hustruen fik på et tidspunkt besked om ikke længere at bestille mere champagne, men kun vin. Foto: AFP
Winston Churchill og hans hustru Clementine fotograferet på stranden ved Hendaye i Sydfrankrig i 1945. Hustruen fik på et tidspunkt besked om ikke længere at bestille mere champagne, men kun vin. Foto: AFP

Den britiske politiker og premierminister Winston Churchills kærlighed til god whisky er legendarisk, men en ny bog afslører, at hans sande alkoholiske lidenskab var champagne, og at han nær var endt i økonomisk ruin, blandt andet fordi udgifterne til boblevandet steg ham over hovedet.

I en ny, seriøs historiebog af David Lough, »No More Champagne: Churchill and His Money«, afsløres det, at hans drikkeri kostede gigantiske summer.

I 1936 skyldte Churchill (1874-1965), hvad der svarer til ca. 600.000 kr. i vore dages penge til sin vinhandler, og derudover skyldte han penge til højre og venstre. Alligevel fortsatte Churchill med sin rigmandsstil, der var passende for en aristokrat.

David Lough har haft adgang til Churchills skattesager og familiearkivet og skildrer et menneske, der kun frygtede én ting: Økonomisk ruin.

Churchill spekulerede i aktier og mistede det meste af sin formue ved uheldige dispositioner i tiden omkring børskrakket i 1929. David Lough opgør, at Churchills tab i 1929 svarer til godt 90 millioner kr. i nutidspenge. Han mistede desuden store beløb ved casinoerne i Biarritz i Sydfrankrig og Monte Carlo.

I 1922 mistede han, hvad der svarer til 900.000 kr. i vore dages penge. Sine økonomiske reserver investerede han blandt andet i en velforsynet vinkælder.

Begyndte med en whisky

Churchills afslappede forhold til alkohol var velkendt i samtiden. Den amerikanske præsidentfrue Eleanor Roosevelt, der var værtinde for Churchill i Det Hvide Hus under Anden Verdenskrig, var forbløffet over, »at nogen kan ryge og drikke så meget og stadig klare sig fint.«

Churchill begyndte som regel dagen med en whisky, og David Lough har noteret, hvad han bestilte i 1908, det år han giftede sig med sin Clementine:

Seks dusin rødvin af mærket St. Estéphe.

Fem dusin flasker portvin.

Syv dusin mousserende Mosel-vin.

Seks dusin flasker whisky.

Tre dusin flasker af en 20-årig brandy.

Tre dusin vermouth.

Fire flasker gin.

Han drak selvfølgelig ikke det hele selv, for som politiker og aristokrat holdt han stor selskabelighed.

Churchill var altid bagud med sine skatteindbetalinger og hadede skattevæsenet af et godt hjerte, og mens han fik bugt med nazisterne, så lykkedes det ham aldrig at holde skattefolkene stangen.

I marts 1938 så det særligt sort ud, og en af hans venner Sir Henry Strakosch betalte simpelthen gælden, uden at der nogensinde slap et ord ud til offentligheden. På et tidspunkt sørgede den britiske regering for at betale hans alkoholregning.

Den var næppe gået i dag, men David Lough understreger ifølge Daily Telegraph, at Churchill aldrig i øvrigt tilranede sig offentlige midler eller var korrupt. Det var dog alligevel forbløffende, at selv om offentligheden kendte til Churchills finansielle letsindigheder, så blev han i 1925 alligevel udnævnt til finansminister.

En udnævnelse, som må siges at være den mest mærkværdige, som anmelderen i Washington Times bemærker, siden den gale kejser Caligula udnævnte sin hest til at være konsul i Rom.

Til tider forsøgte Churchill at stramme op og neddrosle champagne- og alkoholforbruget, men det lykkedes aldrig, og Churchill var ikke konsekvent.

Bogens titel er taget fra en note, som Churchill skrev til sin elskede hustru Clementine i 1926: »Der skal ikke købes mere champagne. Medmindre ordre til andet gives, så skal der kun købes hvid- eller rødvin (...) Cigarer vil blive reduceret til fire om dagen.« I forsøget på at stramme op beordrede han også, at kvæg, høns, grise og heste skulle sælges.

Brugte meget tid og energi på pengesager

Churchills faste vinhandler hed Randolph Payne & Sons, og firmaet havde forsynet familien Churchill med alkohol i generationer. Firmaet gav gang på gang Churchill kredit, men da gælden blev svimlende i 1914 og senere i 1936, skrev lederen af firmaet til Churchill, hvilket atter en gang gav anledning til en sparerunde, der dog hurtigt blev flad som en åbnet flaske champagne.

Imidlertid havde Churchill også indtægter. Som minister og journalist tjente han særdeles godt og var efterspurgt af pressen.

Hans honorarer for krigsartikler var usædvanligt høje, men han sparede ikke på noget, og da han drog af sted i 1899 for at dække Boer-krigen i Afrika, medbragte han seks kasser med vin og alkohol for at muntre sig op på rejsen, der tog tre uger.

Avisen Daily Telegraphs anmelder bemærker, at det forbløffende er, hvor meget tid og energi Churchill brugte på finansielle sager – selv i nationens mest kritiske øjeblikke. Selv mens truslen om en nazistisk invasion var overhængende, beskæftigede Churchill sig med, hvordan han skulle betale sin skjorteskrædder.

I maj 1942, da Parlamentet skulle have en vigtig debat om krigen, var Churchill ikke til stede, og en avis skrev: »Hvorfor var Churchill ikke i Huset i dag?«.

Daily Telegraph skriver: »Nu ved vi hvorfor. Han talte med sin skatterådgiver.«

Fik opkaldt champagne efter sig

Churchill havde en bred smag i champagne og drak dyre mærker som Giesler, Moët et Chandon og Pommery, men mærket Pol Roger var hans absolutte favorit.

Da Churchill døde i 1965, 90 år gammel, satte firmaet Pol Roger en sort sørgerand på de flasker, der blev eksporteret til England.

Fru Pol Roger var en af de få personlige venner, der blev inviteret med til begravelsen i St. Pauls Katedral, og i 1984 lancerede firmaet Pol Roger en champagne, der simpelthen blev kaldt Sir Winston Churchill.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.