Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Virkelighedens præsident må ikke være den værste

Femte sæson af »House of Cards« rammer fladskærmene i dag. Den kom i hus på et hængende hår – for virkeligheden overhalede den hele tiden.

ccc
ccc

Frank var egentlig Demokraternes gruppeformand. Hans begær efter magt og behov for hævn over andedammens rovfisk voksede bare dramatisk.

Så han endte som USAs præsident – komplet med velklædte Claire ved sin side og de gode tider på golfbanen.

Men verdens mægtigste mand er stadig ensom, rystende af kulde på toppen og fuld af længsel efter ømhed fra begge køn.

Og hvad blev der egentlig af den lille biks med verdens bedste revelsben på den anden side af gaden?

Skaberne af »House of Cards« er klar med sæson fem af tidens politiske serie nummer ét.

Millioner af seere over hele verden vil følge Kevin Spacey som præsidenten, Robin Wright som hustruen Claire Underwood og Michael Kelly som stabschefen Doug Stamper med særlig interesse.

For landet har fået ny præsident i mellemtiden.

Donald Trump har indtaget verdens vigtigste embede. Og selv de hedeste republikanere finder igen og igen den nye mand i stolen for meget i enhver henseende.

USAs rigtige præsident har ganske enkelt givet de fiktive præsidenter og alle satirikerne kam til håret.

Holdet bag »House of Cards« filmede femte sæson i de sidste måneder af Donald Trumps valgkamp og kunne knap nok følge med.

Da sæsonen omsider lå fiks og færdig og klar til udsendelse, var flere af dens forudsigelser allerede indtruffet – eller i visse tilfælde endt værre endnu.

»Folk måtte jo tro, at vi havde planket vores plot fra avisernes overskrifter,« sagde Kevin Spacey i Stephen Colberts talkshow forleden.

Seriens forfattere havde med andre ord følt konkurrencen fra amerikansk politik for hård. De måtte tage stadig stærkere virkemidler i brug. Slet og ret fordi den ægte Donald Trump var bedre. Fordi serien ellers ville falde agterud og tabe seere.

En enestående og måske ikke helt betryggende situation rent historisk.

»House of Cards« har altid været et portræt af mere eller mindre virkelige skikkelser. En art nøgleroman på levende billeder.

Serien er udtænkt af Michael Dobbs med den politiske fortid:

Forfatteren var stabschef for briternes konservative parti sidst i 1980erne og havde Margaret Thatcher som chef.

Han fortsatte midt i 1990erne som øverste leder for partiets organisation og fik dermed John Major som nærmeste foresatte.

Så da hans oprindelige serie på fire afsnit kom i 1990, var den et portræt af Storbritanniens politiske klima i tiden mellem de to ledere. Eller rettere: Af et konservativt parti med den detroniserede Thatcher på vej ud og den mere anonyme Major på vej ind.

Præcist hvad ville der ske i overgangen? Hvem ville få indflydelse på landet? Kunne nogen udnytte situationen?

Kendere regner stadig Dobbs’ oprindelige serie for yderst seværdig.

De fire afsnit havde statelige Ian Richardson i hovedrollen og afslørede Storbritanniens medieverden som et sort hul af korruption, vennetjenester og alkoholpromiller et stykke over bundgrænsen.

Første visning på britisk TV lagde gaderne øde og gjorde politikerne voldsomt nysgerrige. Om det så var John Majors eget kampagnekontor.

»Når klokken slog 21.00 søndag aften, blev alt sat på pause,« husker Michael Dobbs i dag. »Bare så alle kunne se, hvad der skete.«

The Guardian bad i 2013 politisk redaktør Katharine Murphy anmelde første sæson: »Serien nagler nutidens farligste sygdom,« skrev hun.

»Institutioner bliver udhulet og åbne for slet spil. Demokratier over hele verden nedbrydes lige så langsomt under presset fra studehandeler og tredjeparts umættelige interesser.«

Verden har muligvis ikke bevæget sig i en pænere retning de seneste fire år.

Men seriens skurke slår i det mindste virkelighedens lidt endnu – og de ser sikkert selv med.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.