Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Virkeligheden er den, at min bog er ude«

Mandag udkom Jacob Skyggebjergs tredje roman, »Jalousi«. Udgivelsen blev fejret med feberdrømme, arbejde og en bytur, der startede helt uden alkohol.

ccc
ccc

06:20
Vågner svedt af drøm om tsunami i Norge. Vi var ved vandet og pludselig kom der en bølge meget større end de andre. Alt blev oversvømmet med en halv meter vand et stykke op på land og ind i byen. »Ork, var det ikke værre,« sagde folk og fortsatte deres normale liv. Så så man pludselig et bjerg rejse sig ude i havet. Det var den rigtige tsunami. Den kom mod os, og vi kunne ikke flygte.

08:30
Jeg har spist tomater og sætter mig for at læse. Bare lige nogle sider, for at få hjernen i gang. Læsningen er en del af mit arbejde, den er dygtiggørelse, ligesom tænkningen, den sætter i gang, er en del af mit arbejde. Jeg er mit arbejde, mit liv er mit arbejde, min plan for i dag: Redigere manuskriptet til min næste roman. Den er ved at være klar, ligesom jeg har en novellesamling og diverse poetika liggende på hemmelige diske - tænk over det næste gang du sidder for Gud ved hvilken time i træk på Facebook og skriver nederdrægtige kommentarer om at bidrage til samfundet.

11:00
Spiser gryn og spadserer til fitnesscenteret. Fitness er min hobby. Jeg kalder det ikke for træning, for hvad skulle jeg forestille at træne til - jeg kalder det leg - måske er det derfor jeg giver den mere gas end de fleste dernede. Fordi det ikke er pligt, men fornøjelse. Jeg kører mit program, det udsletter elendighed, det får giften til at forlade kroppen, så mit sind kun er påvirket af tanker. Jeg bliver mig selv. Jeg viser en purk hvordan maskinerne skal bruges - det er hans første gang. Det er ingen skam, siger jeg til ham, vi er her alle sammen for at blive bedre.

14:00
Jeg varmer vand og drikker yerba mate - det er en af de skøre vaner, jeg har samlet op, da jeg var i Sydamerika og møde min svigerfamilie. Jeg drikker mate, ikke kaffe, jeg har en særlig matekop og en snoet bombilla. Selvfølgelig tog jeg traditionen til mig, familien adopterede mig, selvfølgelig har jeg også fået mig en argentinsk fodboldlandsholdstrøje fra VM 1994 - det sidste år, El Diego var med. Det er det med at tænke selv, med at more sig - muligvis ligner jeg et fæ når jeg sådan er til fals for fremmede traditioner, men fæagtigheden ligger i fordømmelsen. At være sig selv, frem for et nobody - min matekop er min tatovering. Redigeringsproces er i gang.

15:43
En ven skriver, han kommer og drikker sig fuld med mig i aften. Jeg svarer, jeg ikke har planer i den retning. Nu må jeg lige, skriver han, hvem fanden tror jeg, jeg er? Skal jeg slet ikke fejre? Jo, jeg skal fejre, jeg skal fejre min bedrift, at mit seneste værk er sat i søen - det er så rigeligt fest i sig selv. Hvad skal det hjælpe at drikke sig fuld, at drikke sig væk fra virkeligheden, netop nu, hvor den er så vidunderlig, at jeg har et nyt afkom i verden? Det er da netop nu, jeg kan være høj på virkeligheden, fordi virkeligheden er den, at min bog er ude, og folk sender billeder af, at de allerede har købt den. Jeg er svævende, lykkelig - alkoholen vil kun trække mig ned. Alkoholen er bedøvelse og forglemmelse. Se her, hvorfor alkohol er helligt i Danmark: Den gør ørne til rotter og rotter til køtere. I alkoholrusen er vi alle lige. Skulle jeg fejre min lille ny ved at brække mine vinger af led? Det var dog en skør tanke. Men fejlen er min, jeg ved det: I Danmark er det forbudt at tænke. Det er forbudt at føle. Forbudt at mene. Det er forbudt at have personlighed. At tro på noget. Alle disse ting opfattes som psykisk sygt og tabuiseres. Rotterne peger fingre, deri består deres eneste stolthed. Fejring er lig med druk, det er loven i Danmark. Ydermere er jeg uarbejdsdygtig dagen efter druk, jeg kan ikke være det bekendt over for mig selv eller verden, samfundet. Det har jeg måttet erkende - på linie med L.O.C og andre - det er ikke for mig.

17:00
Jeg ankommer til Arnold Busck i Købmagergade for at signere. Der er okay travlt i butikken, og det er godt at se. Gamle mennesker kommer og kniber øjnene sammen og kigger på bogen med det der interesserede, undrende blik.

18:55
Jeg har da slet ikke tænkt på dekoreringen. Sidst jeg holdt reception, var det en kæmpe fest: Dome of Visions og koncerter med diverse rappere og technoband - det flød i dans og alkohol med mere. Denne gang er konceptet et andet. Jeg vil endnu engang give folk en oplevelse, noget, hvor der er noget at fortælle. Derfor er der denne gang kun danskvand. Så kan folk prøve det - at mingle uden rus. Men da jeg stiller flaskerne op på bordet i Hawaii Bio, kan jeg godt se, det ser lidt fattigt ud. Lidt nærigt. Det er ikke min hensigt, så jeg må jage over i Føtex og hente nogle balloner. Stjernekastere og flag. Så ringer min redaktør. Han er ankommet til Hawaii Bio og spår, at folk vil blive vrede over manglen på alkohol. Det vil de ikke kunne forstå. Nå ja, hvad skidt, siger jeg til mig selv, og napper en stabel rammer med - jeg kan jo da i hvert fald selv lade være med at drikke af dem.

04:00
Der går ingen busser. Alkoholen i min krop føler sig svag, den vil have mere, hvis der skal ventes på bussen. Nå ja, hvad skidt, siger jeg endnu engang, og fanger en taxa. Det er vel også en fejring, en markering, at man spenderer på en vogn. Det sidste par venner har jeg efterladt på en bar på Vesterbro Torv. Jeg skulle aldrig have sagt ja til den årgangsøl, som startede denne jævne danske bytur. Da jeg kommer hjem, hører jeg Hanniballades remix af Tangokat en sidste gang og skriver til min kæreste, at jeg elsker elsker elsker elsker hende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.