Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturblokken

Vintereventyr

Foran TVet  - sommer som vinter!
Foran TVet  - sommer som vinter!

Juni er knapt begyndt, og det synes allerede, som om vi har haft flere sommerdage, end vi som danskere plejer at være forundt.

Den bratte omstilling fra vinterens lange række af novembermåneder til sommerens døsige hede kommer som vanligt som et chok for undertegnede. Jeg bærer stadig overfrakke, og jeg sveder med en småulmende panik under min metropendling, men har endnu ikke haft fantasi og initiativ til bare at gå på arbejde i skjorteærmer. Jeg føler mig nøgen og udsat ved kun at have et enkelt lag tøj på kroppen.

Omstillingen er lige så træg, hvad angår mit kulturforbrug. Vinteren er min foretrukne årstid, idet jeg da kan gå i bjørnehi med endeløse streamingserier, der som regel kun kræver en middelsimrende opmærksomhed. Vintermørket udmatter, og sindet er næsten for slapt til at overvinde tærsklen til søvnen. Jeg vegeterer morgen og aften, og middagens blege lys er for svagt til, at jeg gider løfte ansigtet mod det.

Ved forårets komme er mine kulturvaner blevet så indgroede, at jeg ikke kan omstille mig. Når jeg kommer fra arbejde, har sommeren forvandlet terrassen til en liflig oase under markisen, men jeg smider mig stadig på sofaen og løber kanalerne igennem. Der præsenterer sig nu et dilemma.

Jeg har skiftet kanalpakke, hvorfor jeg ikke længere kan se de eftermiddagsserier, jeg plejede at se. Jeg er blevet hjemløs på TV-fladen, og at slå over på en streamingtjeneste virker pludselig som alt for meget arbejde. Desuden er det at se streamingserier ikke bare mest en vinterting, det er også en aftenting, hvorfor det virker både skamfuldt og svagt ubehagsvækkende at se vinteren komme i »Game of Thrones«, mens sommersolen pladrer ned udenfor.

Til sidst bøjer jeg mig og slæber mig forvirret og kuet ud i havens lys, hvor jeg uden forståelse ser på træerne og buskenes grønhed i forventning om, at deres fortælling skal begynde. Men i denne narrative ørken må jeg klare mig selv.

Jeg lægger øret mod jorden, men hører kun en bil nærme sig. Fuglene er der. Der er sikkert en historie derude, men den lange vinter med TV-seriernes små tilrettelagte handlingsforløb har sløvet mit blik for den store historie.

Eller også er der tale om, at vinterens lange immersion i fortællinger har ført til en forventning om at se en stor historie, selv om der ingen er. Verden synes unødvendigt uforståelig, som et indadvendt kunstværk. På sin vis er den tilstand mere udmattende end vinterens mørke. Vinteren skal være velkommen, når den kommer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.