Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vingesus og verdenskort

Aldrig i Copenhagen Jazz Festivals 37-årige historie har der været så mange virkeligt signifikante – internationale som hjemlige – kunstnere på de københavnske – store og små – scener.

Herbie Hancock var blandt de store, internationale navne, som i år kunne opleves på Copenhagen Jazz Festival.
Herbie Hancock var blandt de store, internationale navne, som i år kunne opleves på Copenhagen Jazz Festival.

Det forblev uoverskueligt. Ja, selv den flittigste festivalgænger måtte nøjes med få procent af det samlede udbud. Som jazzentusiast kunne man finde, hvad man ville og samtidigt ærgre sig over, at man ikke også var et andet sted. For aldrig i festivalens 37-årige historie har der været så mange virkeligt signifikante – internationale som hjemlige – kunstnere på de københavnske – store og små – scener.

Og der var mange interessante temaer og hyldester, eksempelvis til 150-års-fødselaren Carl Nielsen, hvis musik på original vis blev formidlet af klassiske og rytmiske musikere på Betty Nansen Teatret. Komponisten bliver jo hyppigt citeret for sin afsky for jazz, uden at vi aner, hvad det var for noget jazz, han lagde ører til, og ligeledes kan man høre om den fremmedfjendske og racistiske modtagelse, danskerne i sin tid gav jazzen.

Men her er det værd at minde om, at der i 1933 var 10.000 mennesker på Københavns Hovedbanegård for at modtage og hylde trompetisten Louis Armstrong, som efterfølgende gav ni koncerter i Tivolis Koncertsal. Og ingen tvivl om, at mange amerikanske musikere fortsat føler sig mere værdsat i København end i deres hjemland. Blot en af mange gode brikker i den mosaik, der hedder Copenhagen Jazz Festival.

En mand, der hørte alle ni Armstrong-koncerter, dukkede under festivalen op ved en uformel musikersammenkomst på Hotel Kong Arthur, hvor han med sit nysgerrige øre lyttede til den igangværende jam-session, ligesom han gerne tog en snak med dagens musikere og lod dem fornemme jazzhistoriens vingesus. Det var den 99-årige violinist Svend Asmussen.

Jazz har ingen alder, og festivalens clou blev da også oplevelsen af den snart 89-årige amerikanske crooner Tony Bennett på Plænen i Tivoli. Det var fantastisk. Og ud på natten sørgede hans 60 år yngre musikalske partner, popdivaen Lady Gaga, for at sætte det lille jazzværtshus, La Fontaine i Kompagnistræde, på verdenskortet.

Og det har denne lokalitet, som igennem årtier har været med til at opretholde et frodigt jazzmiljø i København, så sandelig fortjent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.