Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vilde unge skal skabe fremtiden hos Nordisk Film

Lina Flint og Emil Nygaard Albertsen gik til Nordisk Film i Valby for at få penge til at lave deres debutfilm, og endte med at blive filmkæmpens nye afdeling for talentudvikling. De skal lave vilde film, lover de, og indtil videre er det vildeste koncept, at de ikke vil have for mange penge smidt i hovedet, og at alle skal elske det, de sætter i gang.

En ny filmgeneration på Nordisk Film. Produceren Lina Flint (i midten) manuskriptforfatteren Emil Nygaard Albertsen (til venstre) og instruktøren Gustav Möller (til højre) lægger vilde planer i hjertet af Nordisk Film i Valby. Foto: Mathias Bojesen
En ny filmgeneration på Nordisk Film. Produceren Lina Flint (i midten) manuskriptforfatteren Emil Nygaard Albertsen (til venstre) og instruktøren Gustav Möller (til højre) lægger vilde planer i hjertet af Nordisk Film i Valby. Foto: Mathias Bojesen

Et langt arbejdsbord sat sammen af grove, sortmalede træplanker.

Når man står i deres kontor, er bordet det mest håndgribelige resultat af den 27-årige nyuddannede filmproducer Lina Flints og den ligeledes 27-årige, og ligeledes nyuddannede manuskriptforfatter Emil Albertsens fastansættelse på Nordisk Film.

Da de to per 1. marts blev hyret af Nordens største filmproducent, var bordet, som Emil selv har snedkereret, det første der blev lavet.

I dag, godt halvanden måned senere, er det fyldt med tætskrevne manusark og kaffekopper. Ingen askebægre. Cigaretterne ryges udenfor, på græsplanen i hjertet af det gamle traditionsfyldte Nordisk Film, og kun af Emil og filminstruktørerne Gustav Möller, Thomas Daneskov og William Reynish, der også er en del af afdelingen. Den super­energiske Lina kan nemlig klappe på sin kuglerunde højgravide mave. Midt i travlheden med at forberede to spillefilm, to TV-serier og en animationsfilm, fortæller Lina Flint, at hun skal nedkomme om tre uger. Det fylder selvsagt, men det gør virkeliggørelsen af Linas drøm også.

»Jeg tog til Valby sidste år, fordi jeg syntes at Nordisk Film skulle lægge hus til de nye talenter i dansk film, og der er blevet taget meget kærligt imod idéen,« siger Lina Flint, der stammer fra den samme årgang på Filmskolen som Emil og Gustav.

Dansk film har brug for en hjertestarter. Det har i et par år været en slet skjult hemmelighed i den danske filmbranche, der trods årtier med internationale succeser, er begyndt at mærke en kreativ metaltræthed og mangel på risikovillighed. I Nordisk Film har ledelsen i den tilsvarende periode overvejet, hvad der skulle til for at adressere problemet. Svaret dukkede op i form af Lina Flint, der sidste sommer bankede på hos sin gamle mentor Thomas Heinesen hos »Isbjørnen« i Valby. Hun kendte huset fra en tidligere periode som producerassistent, og havde et vildt filmprojekt under armen, som hun ville have Nordisk Film til at medfinansiere.

Imidlertid blev parterne enige om et andet scenarie. Såfremt en bevilling fra Den Vestdanske Filmpulje senere faldt på plads, ville Lina Flint egentlig hellere bruge Nordisk Films bidrag til at oprette en helt ny afdeling for talentudvikling i Nordisk Film.

Lina Flint får ting til at ske. I dag er det vilde filmprojekt blevet til filmen »Eliten«, der netop har fået filmfestivalen CPH PIXs talentpris, og Lina Flint har fået startet Nordisk Films »Spring«-afdeling, der både skal udvikle nye talenter og nye typer film- og TV-filmprojekter. Afdelingens første projekter, der lige nu er i udvikling, er Gustav Möllers debutspillefilm, Thomas Daneskovs TV-serie og en animationsfilm af William Reynish.

Vil udfordre filmbranchen

»Den danske filmbranche har savnet risiko­villighed og mod til at bryde rammer, både indholdsmæssigt, men også hvad angår finansiering og distribution, og hvad angår produktionsprocessen. Det vil jeg gerne udfordre, og så vil jeg gerne udforske, hvordan vi kan skabe filmfortællinger for færre midler og på den måde tillade os at tage chancer og eksperimentere og forhåbentligt bringe noget nyt til bordet,« siger Lina Flint.

Dermed tackler Nordisk Films Spring-afdeling et sejlivet problem i dansk film. I adskillige år har Filmskolens nyuddannede haft svært ved at finde plads i en branche, der har vænnet sig til at tænke i store biograffilm, der koster mange penge, og som skal finde et stort publikum i biograferne for at tjene sig hjem. Publikum har man søgt at lokke til biografsalene med de anmelderhadede »romertalsfilm« såsom »Min søsters børn«, med historiske film eller film, der bygger på kendte romaner. Intet af det er ligefrem en nyuddannet filmkunstners ønskedrøm at lave, samtidig med at filmbudgetter på 20-30 mio. kroner godt kan give hjertebanken, når man fra filmskolen har været vant til at stå bag relativt små produktioner.

Filmaftale passer til »Spring«s ambitioner

Dette har ændret sig med det senest indgå­ede filmaftales mulighed for at støtte lavbudgetsfilm med budgetter på maksimalt seks mio. kroner, en aftale der passer som hånd i handske med »Spring«s ambitioner.

»Den nye filmaftale er fed, og giver nye talenter mulighed for at øve sig på film, hvor der ikke er et stort forventningspres. Vi er uerfarne nobodys i branchen. Vi har ikke midler til at rekruttere Mads Mikkelsen til at gi’ vores film succes i biograferne. Men med Nordisk Films muskler og lovning om frie hænder, har vi fået muligheden for at fortælle vores historier på en frisk og »naiv« måde,« siger Lina Flint.

Simplet koncept

Manuskriptforfatter Emil Nygaard Albertsen ser tankefuld ud ved spørgsmålet om, hvad der inspirerer ham mest.

»De historier vi har arbejdet med indtil videre, har det til fælles, at de er meget konceptuerede. Vi starter med nogle stramme rammer, som historierne skal udvikle sig fra. Det kan for eksempel være en præmis om at hele historien skal foregå i et enkelt rum med kun to karakterer. Til gengæld er det et krav, at filmen skal være lige så spændende som en actionfilm, hvor Bruce Willis redder folk ud af et nedstyrtende fly,« siger Emil Nygaard Albertsen.

Det siger sig selv, at det ikke er en hel nem opgave, som Spring har sat sig. Men der findes faktisk udenlandske eksempler på filmskabere, der har gjort noget tilsvarende. Tom Hardy var i 2013 den eneste synlige medvirkende i den drønspændende britiske film »Locke« om en mand, der er under stort pres fra en omverden, som han kun er i telefonisk kontakt med.

»Den er et godt eksempel på en superkonceptueret film, hvor en tilfældig karakter ikke bare servicerer et plot, men hvor plottet beskriver karakteren,« siger Emil Nygaard Albertsen, der også peger på Tobias Lindholms og Michael Noers fængselsdrama »R« som et forbillede.

En anden konstruktiv måde at sætte anderledes rammer for sig selv, er ved at bruge små, men mobile filmhold, siger instruktør Gustav Möller, der er svensk, men som taler dansk efter sin uddannelse på den Danske Filmskole.

»Vi er en filmskolegeneration, der er vant til at arbejde med små hold, men på mange locations. Det er sådan, vi er uddannet. Vi sætter os selv begræsninger, der avler kreativitet. Vi vil ikke have tyve mio. kroner i hovedet, når vi skal lave vores film. Så mange penge giver dig sårbarhed, for de skal hives hjem igen, og det kan hæmme dig. Det vi skal lave her, er et godt mellemtrin mellem filmskolens trygge eksperimenter, og de store kostbare film, der bliver lavet uden for skolen,« siger Gustav Möller, der dog ikke afviser, at han en dag vil forsøge sig med en »stor« film.

Kollektiv indsats

Holdtanken fra filmskolen har Lina Flint skærpet i Spring. De deltagende filmkunstnere har nemlig vedtaget en regel om, at alle involverede i et bestemt filmprojekt, skal elske det lige meget, uanset om de skriver manuskript, instruerer eller laver lyd.

»Vore film skal være resultatet af en kollektiv indsats. Hvis et projekt »slår gnister« for alle der er involveret, er alle også mere parate til at kaste sig ud på det dybe kreative vand,« siger Lina Flint.

I nutidens biografer er det ofte de helt store filmbrag, der trækker de store publikum, og filmproducer Lina Flint indrømmer, at hendes egen film »Eliten«, der handler om en gruppe utilpassede unge kunstnere, formentlig kun vil kunne sælge maksimalt 5.000 billetter i biograferne. Til gengæld er der i dag streamingtjenester, der har et nærmest umætteligt behov for nyt materiale. De åbner muligheder for at få danske film som »Eliten« ud til et publikum, der findes andre steder end i Danmark.

»Det er inspirerende at tænke på at lave smalle film til et bredt internationalt publikum, snarere end at lave en bred film til et lille nationalt publikum. »Eliten«s karakterer er en ungdomstype, der findes i alle lande i hele verden,« siger Lina Flint.

På spørgsmålet om hvad Nordisk Film forventer at få ud af Spring-initiativet i kroner og øre, siger Nordisk Films administrerende direktør Henrik Zein, at Spring kan sammenlignes med en research og development-afdeling. Samtidig har virksomheden haft et akut behov for at bygge bro til morgendagens filmskabere.

»Vi bliver inspireret af at have dem her, og jo mere vi kan blande blod mellem dem og vores egne etablerede filmkunstnere, jo stærkere bliver det samlede danske filmmiljø. Den bedste forudsætning for at lave film er gode arbejdsrelationer,« siger Henrik Zein.

Foreløbig skal de unge først og fremmest have fred til at være så »rock’n’roll« som muligt - og til at være sig selv.

»Vi er ikke interesserede i at fortælle dem hvad de skal. Det tror vi, at de selv er bedst til,« siger Henrik Zein.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.