Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vil unge komponister helst skabe musik til den lidt for pæne side?

Njord er hovedstadens biennale for avantgarde og åbnede fredag aften på Charlottenborg med et virkelig pænt program. Næsten for pænt?

Det virker utrolig smukt alt sammen: Lyden, det visuelle, hele stemningen i Charlottenborgs kridhvide festsal.

Njord er Københavns biennale for musik af den avantgardistiske slags og åbnede fredag aften med festlige arrangementer og masser af mennesker.

Undertitlen på årets udgave er så samtidig »Nordic Noir« med alle ekkoerne af Nordens internationalt berømmede krimidramaer på fladskærmen.

Og når man tænder for radioens P2 på tirsdag og hører eller genhører de syv vidundere fra åbningsaftenen - så vil mange måske spørge sig selv:

Bliver det ikke lige nordisk nok? Har de unge komponister stadig oprøret fra modernismen og rockmusikken i sig? Eller vil de i virkeligheden helst skabe musik til den pæne side og bare please vores øren?

Okay: Spørgsmålet skal ikke tages alt for alvorligt. For selv den vigtigste vaccine kræver trods alt en sukkerknald af og til. Hvis man vil fortælle andre mennesker noget, må man også gøre sine budskaber tilpas attraktive.

»Ad Genua« af islandske Anna Þorvaldsdóttir stammer for eksempel fra 2016 og trækker alligevel næsten på virkninger fra vikingetiden. Kun de skønne toneskyer fra Mogens Dahls ufatteligt velsyngende kor åbner for mere moderne horisonter.

Og selv om »Music to hear« af svenske Anna Cederberg-Orreteg kun er for kor og en enkelt klarinet, klinger alt utrolig flot og frodigt. Altså stort set uden den slags søde sammenstød, man kalder dissonanser. Teksten fra Shakespeares ottende sonet lægger ellers op til dem.

Først nogle glimrende »Tranströmersange« for altsanger og klaver af Benjamin Staern fra Göteborg minder vel for alvor salens mange tilhørere om den gamle avantgarde. En anden gad til gengæld godt have hørt lidt mere af det 20 minutter lange værk. Måske endda i versionen med syv instrumenter a la salige Pierre Boulez.

Hvorpå man både får en stærkt spillende strygetrio i uhørligt tyst musik af Anna Þorvaldsdóttir og en herlig baryton på klingende norsk i Lasse Thoresens halvt talte, halvt sungne »SolSirkler« til maleren Edvard Munchs spekulative ord.

Så kun Benjamin Staern har for alvor turdet udfordre os. Og måske de tre satser af sympatiske Anders Nordentoft - spillet så fint på strygeinstrumentet bratsch af en musiker, der nok burde være krediteret i det hastigt skrevne program.

Plus selvfølgelig arrangementets værk over alle: De eviggyldne »Drømmesange« af nestoren Per Nørgård til en drabelig tekst af Finn Methling om barnets møde med sig selv som voksen. Musikken klinger florlet med koret og de to virtuoser på slagtøj i billedet. Den er ellers super svær. Vidunderligt!

Tag til festival over hele hovedstaden de næste dage og mød både komponisterne selv og andre spændende mennesker! Udfordringerne skal nok komme. Også dem for ørerne.

Se alle detaljer på njordbiennale.com/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.