Vil du have den på norsk?

Gladiator vil lære danskerne at læse norske og svenske bøger på originalspråket. For at nå målet har forlaget allieret sig med en norsk stjerneforfatter.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det var en flott markering de stelte i stand til lunsjen i dag. Sjefen hadde bestilt kake og snitter, og jeg tror de må ha tømt hele blomsterkassa da de kjøpte presang til meg. De joggeskoene var ikke billige.«

Sådan lyder de første festlige linjer i norske Bjørn Arild Erslands roman »Store hendelser i liten skala«. Og sådan, på norsk bokmål, står de også i den version, der netop er udkommet herhjemme. I stedet for at oversætte bogen, som det er normal praksis, har forlaget Gladiator nemlig valgt at udgive den norske originalversion i Danmark.

»Alle i Danmark kan altså læse norsk, hvis vi taler om bokmål. På de første sider er der selvfølgelig et par ord, man skal vænne sig til, og der er dialekter som giver nogle begrænsninger, men også det kan vi vænne os til,« siger Jakob Sandvad, der er direktør for Gladiator.

»Store hendelser i liten skala« er et resultat af et tværnationalt samarbejde mellem Gladiator og Pelikanen, det forlag, som den norske stjerneforfatter Karl Ove Knausgård har åbnet i kølvandet på succesen med seksbindsværket »Min kamp«.

Og forlagssamarbejdet går begge veje. I Danmark vil Gladiator udgive udvalgte bøger fra Pelikanens katalog med det danske forlags navn på ryggen. Og på samme måde stod der Pelikanen på omslaget, da Josefine Klougarts roman »New Forest« udkom i december i Norge, på dansk, og på samme dag som i Danmark.

»Vi tror på muligheden for et fælles bogmarked og en fælles litterær offentlighed i Skandinavien,« som der står i kolofonen til serien.

Eller som Jakob Sandvad udtrykker det: »Det handler selvfølgelig om at sælge flere bøger, det er ingen hemmelighed. Det vil være fantastisk at have et dobbelt så stort marked for sine bøger. Men der sker også bare utroligt meget i litteraturen for tiden, både i Norge og i Danmark, og hvorfor ikke have en samtale på tværs af landene?«

Og en samtale, som ikke bliver besværliggjort af oversættelser.

»En oversættelse giver ofte en forsinkelse på flere år. Traditionelt set skal en bog udkomme i hjemlandet, og så skal den antages af et udenlandsk forlag, som så skal skaffe penge til at få den oversat. Og selve oversættelsen tager også tid,« forklarer Jakob Sandvad.

Gladiator har faktisk tidligere forsøgt at udgive forlagets bøger i Norge. Men uden held.

»Vi tænkte: Hvorfor ikke bare udgive i Norge også? Det har man jo gjort tidligere i historien, og de kan læse, hvad vi skriver, så hvorfor ikke? Vi satte det hele op og blev registreret som forlag deroppe, men vi fik aldrig rigtig hul igennem – hverken til kulturpressen eller til læserne. Der var ingen, der kendte os deroppe. Men de kender Pelikanen, så det her er et nyt forsøg på at bryde igennem.«

Det danske forlag håber på længere sigt også at kunne få sine bøger ud i Sverige. Indtil videre er Norge dog en stor nok mundfuld. Når det gælder de norske bøger i Danmark, er Jakob Sandvad også bevidst om, at det kan blive svært at få de danske læsere til at læse norsk. Selv om der udkommer et væld af skandinaviske bøger herhjemme hvert år, er det fast praksis at oversætte dem til dansk. Alligevel tror Jakob Sandvad på, at det kan lykkes at ændre den praksis.

»Det er de små skridt. Hvis nu norsk litteratur findes på markedet på originalsproget, kan det være, der sker noget. På samme måde som at folk, der er vokset op tæt på Tyskland ,kan tale tysk, fordi de hører det. Hvis man vokser op et sted, hvor man læser norske bøger, så lærer man også selv at læse norsk. Vi tror selvfølgelig på, at det kan lade sig gøre, ellers ville vi ikke gøre det.«

Og det burde faktisk ikke være så svært, mener Jakob Sandvad, selv om ikke alle afarter af norsk ligger lige tæt op ad dansk. Særligt ikke nynorsk. Men selv dét er det muligt for danskere at læse, mener Jakob Sandvad.

»Det er nemmere at forstå norsk end sønderjysk. Vi håber, at vores pionerarbejde kan komme til at danne præcedens.«

På forlaget Gyldendal håber man, at Gladiator får held med sin mission.

»Det er meningsløst, at vi bruger så mange penge på at oversætte fra især norsk med de forsinkelser og omkostninger, der er forbundet med det. Det ville være en fantastisk fordel, hvis vi kunne slippe for den manøvre,« siger Johannes Riis, Gyldendals litterære direktør.

»Vi ville også kunne få meget mere litteratur ud fra de enkelte nordiske lande, hvis vi kunne udgive det på originalsproget.«

Han tvivler dog på, at det kan lade sig gøre at vænne danskerne til at læse norsk. Og endnu mindre svensk.

»Jeg tror, det vil være forbeholdt en meget lille del af det læsende publikum, og også en for lille en del til, at det bliver rentabelt.«

Gyldendal har tidligere udgivet bøger på norsk i Danmark.

»Men vi holdt op, fordi vi kunne se, at det ikke længere nyttede noget. Dels har det norske skriftsprog bevæget sig længere væk fra det danske, og dels handler det nok om en slags dovenskab. At læserne ikke har tålmodigheden til at læse de 20-30 sider, der går, før man har læst sig ind på sproget. Nordmændene kan godt læse danske bøger, og hvis man går ind i norske boghandler på Karl Johan, er der stadig en dansk sektion. Vi havde Svensk-Norsk Bog­import i København, men efter at den lukkede for nogle år siden, er det meget svært at skaffe norske og svenske bøger herhjemme,« siger Johannes Riis, der peger på den manglende undervisning i svenske og norske tekster i undervisningssystemet som en årsag til danskernes modvilje mod at læse på de skandinaviske sprog.

Erik Skyum-Nielsen, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, mener i lighed med Johannes Riis, at det bliver svært at ændre den tendens.

»De historiske erfaringer er ikke gode. I Foreningen Nordens regi forsøgte man sig faktisk allerede i efterkrigsårene med en kæmpe satsning, hvor folk billigt kunne købe indbundne udgaver af svenske og norske forfattere på originalsproget i Danmark. Men det system døde efter få år. Folk købte dem ikke. Derfor begyndte man i Nordisk Råd at yde støtte til nabolandslitteraturformidling, og siden blev det en automatik at oversætte.«

Men helt dødfødt er Gladiators projekt nu langtfra, mener Erik Skyum-Nielsen. Han peger på den norske TV-serie »Skam«, som fik et stort publikum herhjemme, selv om man i begyndelsen kun kunne se den på norsk TV med norske undertekster.

»Når »Skam« kan bryde gennem vanemuren og nedbryde de mentale barrierer, hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre for ny nordisk litteratur, hvis incitamentet hos de danske læsere er stort nok?«, som han siger.

»I »Skam« handler det om en veldrejet serie og en fordoms- og tabunedbrydende historie med nogle virkelig gode karakterer. Man har set lidt det samme med Karl Ove Knausgårds »Min kamp«, som folk har været så sultne efter at læse, at mange har klaret den sproglige udfordring. Ham var der egentlig ikke nogen særlig grund til at oversætte, men man gjorde det alligevel.«

En ny generel tendens bliver det dog næppe at udgive norske bøger på norsk herhjemme, mener Erik Skyum-Nielsen.

»Men vi kommer måske til at se, at nogle særlige værker og særlige forfattere hurtigt kan komme ud på nabosproget. Det vil være en chance for forfatterskaber, som ikke hører til bestseller- og underholdningssegmentet, men som interesserer de litterært dannede og kvalificerede læsere i begge lande.«

Josefine Klougarts forfatterskab er et af dem. Som forfatter ser hun en klar fordel i at kunne springe oversætterleddet over. Både rent praktisk, fordi det giver en forsinkelse, og fordi en oversættelse uundgåeligt bliver et lidt andet værk.

»En oversættelse er som en slags søsterbog til den originale,« siger hun.

»Det er de samme gener, der er blevet blandet sammen, men de falder lidt forskelligt ud. Den dygtige oversætter formår selvfølgelig at transformere et dna ind i et andet nationalt sprog, men der kan aldrig være tale om fuldstændig samme værk.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.