Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vil din datter være dirigent?

DR er klar med en toårig talentlinje for unge med dirigentdrømme. Skolen tilbyder alt fra undervisning i slagteknik til workshops med musikere.

Det kniber med at finde danske dirigenter. På billedet er DR SymfoniOrkestrets tidligere chefdirigent Thomas Dausgaard på arbejde. Nu vil DR åbne en talentlinje for unge dirigenter. Arkivfoto: Bjarke Bo Olsen
Det kniber med at finde danske dirigenter. På billedet er DR SymfoniOrkestrets tidligere chefdirigent Thomas Dausgaard på arbejde. Nu vil DR åbne en talentlinje for unge dirigenter. Arkivfoto: Bjarke Bo Olsen

Man går op på dirigentens podium og kigger ud over scenens sangere og musikere.

Og hvad ellers? Hvad er næste skridt? Hvordan kommer man overhovedet i gang?

DR har taget initiativ til en toårig talentlinje for børn og unge med dirigentdrømme. Linjen henvender sig til folk mellem 16 og 25 år og tilbyder alt til faget henhørende. Herunder timer i slagteknik og sessions med professionelle sangere og musikere.

Skolens leder er Phillip Faber – til daglig dirigent for DR PigeKoret og en rutineret herre. Han blev selv chefdirigent kun 29 år gammel.

»Måske også fordi der ikke var så frygtelig mange andre kandidater herhjemme,« siger han beskedent.

Fåtallet af dirigenter på dansk jord har faktisk været et af motiverne for den nye musikskole. Da den internationale Malko-konkurrence for unge dirigenter blev afholdt sidste år, var der ikke én eneste deltager med dansk baggrund.

»Så vi er spændte på, hvordan landskabet ser ud,« siger Phillip Faber.

»Langt de fleste dirigenter kaster sig først over faget efter en anden musikuddannelse. De har måske studeret sang eller et instrument og udbygger så færdighederne med timer hos en dirigent. Men hvorfor ikke prøver kræfter med faget før?«

Ikke kun spejlet

Noget af det vigtigste ved Malko Dirigentskolen bliver mødet med rigtige sangere og musikere. Enhver kan lære sig det grundlæggende foran et spejl – alle dirigenters første værktøj. Men at have rutinerede fagfolk som prøvekaniner er en mulighed, der ikke findes mange steder i verden.

»Og det er jo i sidste ende dem, det handler om,« siger Phillip Faber.

»Ikke så få dirigentkonkurrencer har næsten kun dirigenter som dommere. Men ærlig talt: De udøvende ved jo altså bedst, hvad der kræves af en dirigent.«

Skolens formål på længere sigt er altså uddannelsen af flere dirigenter herhjemme. Danske dirigenter valfarter i øjeblikket til bestemte musikkonservatorier i udlandet, særligt Stockholm.

»Netop fordi man kan afprøve færdig­hederne foran levende mennesker de steder, og det er sådan et miljø, vi vil hjælpe frem,« siger Phillip Faber.

Astrid Christensen spiller til daglig bratsch i DR SymfoniOrkestret og er en af de musikere, der har stillet sig til rådighed for de unge dirigenter.

»For det er jo synd, hvis vi ikke får udviklet talentmassen. Vi må satse på de unge og give dem de bedste muligheder,« siger hun.

Hvad kræves der egentlig af en dirigent?

»Det handler ikke kun om musikalitet. Det handler også om autoritet og ansvar. Om at vise lederskab i bredere forstand. Undervisningen har helt klart perspektiver uden for det specifikt musiktekniske.«

Malko Dirigentskolen drives i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium og bygger på de samme principper som DRs korskole.

De første optagelsesprøver afholdes 28. maj. Selve kurserne begynder til september. I første omgang med fire elever.

Tilmelding og yderligere oplysninger på www.malkodirigentskolen.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.