Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi producerer, så billigt vi kan«

Skuespillerne Rikke Lylloff og Biljana Stojkoska viser for øjeblikket anden sæson af deres webserie »Bette & Tallulah«. Men seriens skæbne er uvis, for der mangler penge og platforme. Og det er et generelt problem for genren.

Hvorfor ikke lave en serie direkte til nettet på dets egne præmisser, spurgte de to skuespillere Rikke Lylloff og Biljana Stojkoska sig selv. I dag følger nogle hundrede seere deres fortællinger, men hvis der fandtes en egentlig digital platform for webserier, ville de nå meget længere ud, mener de. Stillfotos fra Bette & Tallulah
Hvorfor ikke lave en serie direkte til nettet på dets egne præmisser, spurgte de to skuespillere Rikke Lylloff og Biljana Stojkoska sig selv. I dag følger nogle hundrede seere deres fortællinger, men hvis der fandtes en egentlig digital platform for webserier, ville de nå meget længere ud, mener de. Stillfotos fra Bette & Tallulah

Rikke Lylloff og Biljana Stojkoska fik ideen til at lave en webserie. Det skete ved lidt af et tilfælde. De to venner og kolleger har altid sparret meget om skuespillerfaget, og fordi Lylloff i en periode opholdt sig en del i New York, hvor hun kommunikerede med Biljana Stojkoska på for eksempel Skype, slog det dem: Hvorfor ikke lade en fortælling tage udgangspunkt i alle de skægge situationer og misforståelser, der opstår, når man kommunikerer på lang afstand via nymodens digitale medier? Og hvorfor ikke lave en serie direkte til nettet på dets egne præmisser – frem for at gøre som med de fleste andre webserier, der ofte ligner low-budget-TV-serier?

De to skuespillere besluttede sig på den baggrund for at gå i gang for egen regning, og netop nu er anden sæson af resultatet »Bette & Tallulah« offentliggjort, mens en tredje er på vej. I serien går form og indhold således op i en højere enhed, for den ligner videosamtaler og handler om en serie af den slags samtaler, hvor Bette (Stojkoska) og Tallulah (Lylloff) ruller deres privatliv ud. Meget af det drejer sig om samtaler om en fyr, der hedder Thomas. Skuespillerne har skrevet manuskriptet selv, de spiller hovedrollerne og instruerer og optager via billig software, selv om de også har fået hjælp fra private konsulenter i alle faser af produktionen.

Udvikler det selv

Serien kan ses på hjemmesiden bettetallulah.dk, seriens Facebook-profil og ellers på YouTube, men det batter ikke så meget, som en eventuel platform for webserier ville gøre. Lylloff og Stojkoska kan måle det samlede seertal i »nogle hundreder«.

»Efter fabrikationen af en pilotepisode fik første sæson premiere i juni sidste år, og det er noget, vi laver ud og ind mellem vores andre opgaver som skuespillere. Manuskriptet til en af de syv episoder pr. sæson, der hver især varer mellem tre og fem minutter, er på en halv side. Vi ved, hvor vi skal hen i hver eneste episode, men der er samtidig god plads til at improvisere, og derfor er det en skæg arbejdsform. På sin vis er vi hele tiden midt i en udviklingsproces, fordi webseriegenren er så ny i Danmark«, siger Rikke Lylloff.

Seriens budget er steget fra noget, der ligner et rundt nul i første sæson, til omkring 30.000 kroner i anden sæson via støtte fra hjælpsomme organisationer som Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører og støtte fra Nordisk Film. Det er stadig et mikroskopisk beløb at producere en god halv times fik­tionsserie for.

Drømmer om løn

Mens de to skuespillere går og venter på, at der kommer en Netflix for de korte filmformater, indgår Rikke Lylloff, ligesom i den foregående sæson, også i næste sæson i ensemblet på Odense Teater, mens Biljana Stojkoska blandt andet skal medvirke i anden sæson af »Bedrag« på DR. Deres webserie er overraskende nok blevet populær hos mænd, selv om kvinderne også ser med, og i tredje sæson kan vi forvente os radikale ændringer. Thomas ryger måske ud, og der kommer muligvis flere nye karakterer ind.

»Vi producerer, så billigt vi kan, og de, der hjælper os, får en symbolsk betaling. Man skal huske på, at vi også selv finder locations. Vi skal sikre os, at der er internetforbindelse, hvor vi optager, og så skal vi derudover skrive og spille og selv stå for efterarbejdet. I anden sæson har vi været mere systematiske med at gøre opmærksom på serien, men vi overvejer at lave engelske undertekster eller lade karakterer, der taler engelsk, dukke op, så serien kan blive endnu mere udbredt. Vi drømmer også om at effektivisere produktionen, så vi måske kan lave to sæsoner på et år i stedet for kun en. For at det kan ske, mangler vi en platform at vise den her slags serier på, for det skal helst ikke være en fritidsbeskæftigelse resten af livet,« siger Biljana Stojkoska.

Muleum stadig på vej

Andre har også gennem de seneste år måttet sande, at det er svært at skaffe penge til webfortællinger. Annette K. Olesen, der tidligere har lavet spillefilm som »Små ulykker« og »Lille soldat«, fortalte for fire år siden, at hun var gået i gang med en meget ambitiøs filmatisering af den norske forfatter Erlend Loes roman »Muleum«. Ambitionen var 125 korte episoder – i alt ti timers film – med et budget på omkring 40 mio. kr. I dag er planen at lave det for den halve pris og med omkring det halve antal afsnit.

»Men projektet lever og har det godt, og det er stadig et projekt i udvikling, men der er heldigvis meget, der tyder på, at det snart bliver til virkelighed. Alle, vi har talt med, har været glade for ideen, men villigheden til at investere har manglet. Udfordringen med sådan et projekt er jo, at formatet hører hjemme på web, og der har været og er stadig store udfordringer med at knække koden på forretningsmodellen. De projekter, der indtil videre er lavet, som »High Maintenance«, »Fetter« og »Anton 90«, har det til fælles, at de har haft meget små budgetter og er hoppet fra tue til tue, hvad økonomien angår,« siger Annette K. Olesen:

»Muleum« handler om en ung kvinde, der flyver rundt i verden, og derfor kan projektet ikke realiseres lige henne om hjørnet. Desuden vil jeg gerne have, at det får en høj visuel kvalitet. Vi har derfor brugt rigtigt meget tid på at finde ud af, hvordan vi kan rejse et rimeligt budget og på at undersøge hvilke platforme, der bedst sikrer, at fortællingen rent faktisk finder sit publikum. Jeg har ikke lyst til at lave serien for blot at lade den drukne i net-tsunamien. Vi har været et par skridt forud, og det har været frustrerende, men erfaringerne siger jo også, at den slags nye projekter er svære at få op at stå, og lige pludselig går det sindssygt stærkt. En indikator for ændringerne er, at de unge seere er på rekordhurtig flugt væk fra flow-TV.«

Teknologien accelererer

Katrine K. Pedersen er ansat på Instituttet for Fremtidsforskning. Hun har skrevet bogen »Phonosapiens – det langsomme pattedyr på speed« , der udkom tidligere i år, og hun har været konsulent på »Bette og Tallulah«.

»I USA har ægteparret Katja Blichfeld og Ben Sinclair fået et stort publikum med deres webserier. Men det er svært herhjemme, hvor du virkeligt skal råbe højt, hvis du skal trække publikum til en hjemmeside og ikke har et publikum i forvejen eller et budskab, der kan få de sociale medier til at gå i selvsving,« siger hun.

»Lige nu eksperimenteres der med mange spændende platforme, der kan anvendes til at streame de korte webserieformater. Udviklingen går i retning af kurateret indhold, hvor man sigter efter mindre segmenter, hvor modtagerne deler et bestemt interessefelt eller værdifællesskab. Lidt i stil med et specialtillæg i en avis. En af analyserne i min bog angår netop et fremtidigt marked med fokus på få medier og koncentreret indhold.«

Legeplads for talenter

Da der ikke er lavet voldsomt mange web­serier endnu, er det svært at sige, hvad de betyder rent kunstnerisk, filmhistorisk eller i forhold til udviklingen af TV-serier, men Jacob Ludvigsen, der er filmredaktør på Soundvenue, gør gerne et forsøg:

»Webserierne kan fortælle kondenserede, energiske og eksperimenterende historier. Godbidder hvor man samtidig føler, man kommer under huden på karaktererne. Det gælder både »Bette & Tallulah« og DRs ungdomsfortælling »Anton 90«, hvor alt bliver set fra hovedpersonens point-of–view. Begge serier er spækket med intimitet og humor, og det er da også meget sigende, at komikken fungerer godt i det korte format med hurtigt setup og payoff, mens det mere knugende drama måske har svært ved at finde fodfæste på så kort tid. De bedste webserier er en lille velsmagende snack, som man kan blive så afhængig af, at de sagtens kan gøre det ud for et helt måltid,« siger Jacob Ludvigsen og fortsætter:

»I dag fungerer webserierne i både Danmark og USA primært som talenternes springbræt til mere etablerede kanaler og formater, og det er sigende, at folkene bag både »High Maintenance« og »The Misadventures of Awkward Black Girl« nu er blevet hyret af HBO. Med webserierne kan talenterne hurtigt komme i gang ud fra et do it yourself-princip i stedet for at vente i årevis på støttekroner og finansiering, og det, tror jeg, flere og flere vil benytte sig af i fremtiden, ikke mindst herhjemme, hvor det kan tage lang tid at få lavet noget som helst som frisk og ung filmskaber. Det skal så blive spændende at se, om webserien kan få en position, hvor etablerede navne også får lyst til at give sig i kast med formatet. Det kræver en større økonomi, end vi har i dag.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.