Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
TV-kommentar

Vi hepper på Anja - uden rigtigt at vide hvorfor

Så starter Eurovision Song Contest sin musikalske udmattelseskamp. Maskinmusikken kender på ingen måde nogen grænser. Bortset fra den mellem værtsnationen Ukraine og Rusland.

Den bedste skrigskinke: Anja Nissen er Danmarks deltager ved Eurovision Song Contest i Kiev med nummeret "Where I Am". (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)
Den bedste skrigskinke: Anja Nissen er Danmarks deltager ved Eurovision Song Contest i Kiev med nummeret "Where I Am". (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)

Så er det i aften, Eurovision Song Contest 2017 begynder. Denne gang i Kiev, Ukraine, som vandt værtsskabet efter sidste års choksejr til sangerinden Jamalas ilde skjulte antirussiske sang om Stalins fordrivelse af af tatarerne fra Krim-halvøen, »1944«. En lidenskabelig tekst, som man altså ikke kunne andet end forbinde med den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014, og som fik de europæiske befolkninger til at kaste deres lod på den ellers utippede sang.

I Eurovision Song Contest-sammenhæng er ballade ikke blot et udtryk for en følsom sang – tumulten er fortsat. Hverken sangerinden Julia Samojlova, som skulle synge det russiske bidrag, eller hendes rullestol måtte overhovedet komme ind i Ukraine, fordi hun havde optrådt på Krim-halvøen – og havde entret regionen gennem en russisk kontrolleret grænsepost. Hvis man har det, bliver man nægtet indrejse i Ukraine de næste tre år. Er ukrainerne usportslige? Eller har russerne bevidst valgt Samojlova som landets repræsentant, fordi de vidste, det ville skabe kaos? Resultatet er i hvert fald lange skygger over begiven heden, allerede inden første tone er sunget i Kyiv International Exhibition Centre.

European Broadcasting Union er selvfølgelig magtesløs og har måttet opgive den absurde idé om at lade Samojlova optræde via video-link eller lade russerne sende en anden. Russerne trak sig endegyldigt midt i april, og konkurrencen vil slet ikke blive vist i landet, der ellers er en af »The Big Five« – de lande, som er garanteret finaledeltagelse, fordi de betaler mest.
Russerne skal i det mindste have tak for at gøre listen af sange kortere. Udmattelseskrigen er jo total. Der er stadig 42 sange lande tilmeldt konkurrencen, herunder de stolte europæiske nationer Australien og Israel, fordelt på to semifinaler og lørdagens finale.

Og nu vi er ved Australien, så er det store land på den anden side af kloden med hele to gange. Som bekendt sender Danmark jo den 21-årige dansk-australier Anja Nissen afsted  – hun er født i Sydney, men forældrene er danske, og det er jo også en slags landsmand. »Where I am« hedder sangen, og man må da håbe, hun selv ved det i denne internationale rodebutik. Men hvem bekymrer sig også om det, når den sang, hun skal synge, slet ikke er skrevet af danskere. De danske seere gjorde i hvert fald ikke. 64 procent af stemmerne gik til Anja ved grandprixet i Jyske Bank Boxen. Den musikalske forbrødringsfest er for længst blevet et trist eksempel på globaliseringens udvanding af kulturelle identiteter.

Nationalt særpræg? Bare glem det. Pizza er jo også efterhånden vores nationalret. Med enkelte undtagelser lyder numrene kedsommeligt ens i deres tæppebankende, musikalsk-maskinelle uformåen, hvor den gode melodi er en by i Rusland – om man så må sige – og kun tunge accenter giver en idé om sangens oprindelsesland. Heldigvis er der undtagelser, og skal man tro bookmakerne, ligger italienske Francesco, som ligner en syngende Adam Duvå Hall, lunt i svinget med den italiensksprogede »Occidentali’s Karma«, som blandt andet inkluderer dans med en gorilla. Ligesom Portugal, der ellers altid ender sidst, er en favorit med sin gammeldags strygerballade, sunget på landets blødt svungne modersmål af den let excentriske  Salvador Sobral.

Med i toppen er også Bulgariens prettyboy med mellemrum, Kristian Kostov, med en af konkurencens mange deprimerende, sortmalende ballader samt Sveriges iskolde Justin Timberlake-efteraber Robin Bengtsson. Anja fra down under – hun er i hvert fald med i bookmakernes top ti. Og af alle musikmaratonens skrigeskinker er hun den bedste. Vi hepper. Selv om vi altså strengt taget ikke længere ved hvorfor.

Eurovison Song Contest, 1. semifinale. DR1 kl. 21.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.