Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi bliver nødt til at tage næste skridt op ad evolutionsstigen«

Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver mandag stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør.

Jeanette Varberg. Foto: Søren Bidstrup
Jeanette Varberg. Foto: Søren Bidstrup

 

Er du bange for døden?

»Nej.«

Hvad er det største problem i verden lige nu?

»Et af de store er, at vi har religiøse konflikter, og så er der en uligevægt i verden, der skaber et potentiale for større konflikter end dem, vi indtil videre har set. Vi, der er vokset op med Murens fald, kan godt begyndte at pakke al den optimisme sammen igen, for der er nogle fronter, der bliver trukket meget skarpt op, samtidig med at der lægges pres på USA og Europa i form af folkevandringer, der fremmer nationalisme på et tidspunkt, hvor man burde arbejde sammen. Der er også flere og flere, der søger løsrivelse, fordi de ikke har tillid til, at verdenssystemerne kan klare problemerne, så den store optimisme, som FN og NATO og EU lagde grundstenen til, begynder at blive rullet tilbage. Og se også på Japan! Jeg tror, at præsident Trump vil give premierminister Abe lov til at ændre ved den demilitarisering, der fremgår af Japans forfatning, så Japan kan blive en buffer mod Korea. Det kan også blive rigtig grimt i Asien. »

Tror du på Gud?

»Nej, det gør jeg ikke. Mit arbejde er at kigge på fortiden, og i fortiden er der mange forskellige religioner, og jeg kan godt se, at mennesker finder fred i at finde svar på spørgsmål, man ikke kan svare på, og jeg ved, at religionen har været rigtig god til at samle mennesker ud over de klaner, som de er biologisk bestemt til at være en del af, og som består af omkring 150 mennesker, for ved at fortælle historier kan du samle mennesker om et formål, og det er religion skræddersyet til at gøre. Religion er jo også fredelig, når hver passer sit, men når du kobler den meget skarpt til magten, og den bliver til et os og dem, så bliver den meget farlig. Religion er politik. Jeg kommer selv meget ud og holder foredrag i sognekirker, og jeg taler med præster, men de taler om teologi, mens jeg taler om religionshistorie, og der skilles vores veje. Når vi søger svar, skal vi kigge på videnskaben, ikke religionen. At mennesker føler trøst i, at der er mere mellem himmel og jord, gør ikke religion sand, og det undrer mig, at vi bliver ved. Vi bliver nødt til at tage næste skridt op ad evolutionsstigen. Tiden bør være inde til at droppe det pjat.«

 

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?

»Det har jeg svært ved at sige, for jeg har læst rigtig, rigtig mange bøger. Men jeg vil gerne sige, at Carsten Jensens »Jeg har hørt et stjerneskud« åbnede verden for mig, da jeg selv rejste rundt i den som teenager. Derfor vil jeg gerne fremhæve den, selv om jeg har læst så meget andet. Jeg rejste ud i verden med rygsæk på, og Carsten Jensen havde været der før, og jeg søgte eventyret, det har jeg altid gjort, man han fik beskrevet eventyret, så det gav mening. Han beskrev rejsen, så den ikke blev til noget tegneserieagtigt, men til en rejse, hvor man lærte sig selv at kende.«

 

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Ja. På knæet har jeg et ar, som jeg fik efter at have kuret 50 meter hen ad asfalten efter at være kørt galt på min motorcykel. Jeg havde købt en motorcykel, så snart jeg var blevet 17 år, og jeg havde gået rundt og pudset på den, til jeg fik lov til at sætte mig op på den. Det var en form for ungdomsoprør. Jeg kunne godt lide farten, og jeg kunne lide kontrasten mellem at være denne her ganske feminine pige og så at sidde på sådan én. (Jeg kan køre en glimrende motorcykel med stiletter!) Men der var altså én, der kørte mig ned, for hun troede, at jeg sad på en scooter, og at jeg ikke kørte så hurtigt, og lige da jeg var var ud for hende, kørte hun ud foran mig. Jeg slap mirakuløst med en skramme, og i dag kører jeg bil, og håret sidder jo heller ikke så godt, når man har haft hjelm på. Men når jeg er i Filippinerne kører jeg offroader i junglen, ned i store mudderhuller. Det er bare rigtig, rigtig sjovt, det er som at lege igen. »

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.