Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dans

Verden på katastrofe-kurs

epaselect epa05861601 Central Ballet dancers pose for photographers during a photocall in Paris Gardens the new home of Central School of Ballet in London, Britain, 21 March 2017. The school has launched a 6 million british pounds campaign to finish the building. EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA
epaselect epa05861601 Central Ballet dancers pose for photographers during a photocall in Paris Gardens the new home of Central School of Ballet in London, Britain, 21 March 2017. The school has launched a 6 million british pounds campaign to finish the building. EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA

Det er nye tider for Den Kgl. Ballets Corpus. Efter fem år som en eksperimenterende del af Den Kgl. Ballet, er Corpus nu under ledelse af Tim Matiakis blevet et autonomt kompagni med seks egne internationale dansere med såvel klassisk som moderne baggrund.

Meget oplagt har Matiakis inviteret den alsidige svenske koreograf Martin Forsberg til at kreere den første forestilling med det nye Corpus. For Forsberg, der blev uddannet fra Skolen for Moderne Dans i København i 2005, har arbejdet med både moderne og klassiske dansere og har lavet værker, der spænder lige fra abstrakt formalisme til teatralsk danse­performance.

Det nye værk »Prefecture«, der gennem et voldsomt sansebombardement effektfuldt skaber dystre billeder af en verden på katastrofekurs, har i høj grad præg af en danseperformance med scenografi, lyd og lys som meget vigtige medspillere. Allerede når man sætter sig på bænkene, der omkranser scenegulvet, mærker man ubehagelige lydvibrationer forplante sig i kroppen. Over scenen hænger en flot belyst, men foruroligende røgsky, og man sanser en sødlig lugt af forurening.

Når de i alt fem sortklædte dansere indtager scenen, føres vi ind i krigens skræmmende univers fyldt med skudsalver i Mitja Nylunds velkomponerede soundscape, og vi ser danserne næsten uophørligt stå, falde eller fryse i forkrampede stillinger i den endeløse krig. Med dyriske bevægelser søger de ømhed og tryghed, og rørende kravler de rundt og lægger deres hoveder i skødet på publikum.

I anden del af den 50 minutter lange forestilling er der fokus på klimaforandringer, natur­katastrofer og forurening. En stor vindmaskine sender susende blæst rundt i rummet, og vi hører lyde af regn, ild og uvejr.

Iklædt gennemsigtige latexdragter minder danserne os nu om, hvordan vi emballerer alt i denne verden, og når de skubber scenografiens store plastpresenninger sammen i en kæmpe bunke, er det et effektivt billede på klodens ophobning af plast.

Koreografisk fungerer første del bedst, mens anden del dansemæssigt er for løs i struk­turen. Men det er et stærkt hold af dansere i det nye Corpus, og »Prefecture« præsenterer et mørkt og sansemættet skræmmebillede, der sætter sig dybt i kroppen.

Ved fremkaldelserne tirsdag fik Martin Forsberg overrakt den prestigefyldte svenske Birgit Cullberg-pris på 100.000 svenske kroner på vegne af det svenske Konstnärsnämden for sit koreografiske virke.

»Prefecture« sætter bl.a. fokus på klodens ophobning af plast. Foto: Malin Amesson

Dans Prefecture

Corpus. Koreografi: Martin Forsberg. Scenografi: Jenny Nordberg. Lyddesigner: Mitja Nylund. Lysdesign: Anders Poll. Hvor: A-Salen, Gamle Scene. Sidste dag 16. september.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.