Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Verden begynder i Vedersø

Hun er den mest hypede danske forfatter i udlandet, men herhjemme er der stadig mange, der ikke har hørt om hende. Mød romanaktuelle Dorthe Nors, der er flyttet til en vestjysk flække for at være tættere på verden.

45-årige Dorthe Nors er netop flyttet til Vedersø i Vestjylland, hvor hun har fundet roen til at skrive.
45-årige Dorthe Nors er netop flyttet til Vedersø i Vestjylland, hvor hun har fundet roen til at skrive.

Vedersø er ikke meget mere end en klynge huse langs Vesterhavsvej.

Det er alt rigeligt til Dorthe Nors.

»Jeg føler mig faktisk langt mindre isoleret her, end jeg gjorde, da jeg boede i Valby,« fortæller den 45-årige forfatter, da hun tager imod i det lille rødstenshus fra tresserne, hun har boet i det seneste år.

»Her kommer mine naboer og får kaffe, og de hjælper mig med at holde øje med kummerfryseren, når jeg er bortrejst. Den slags nærhed var der ikke meget af i København. Dér var det så segmentorienteret. Man så dem, der var som én selv.«

Litterært set har Dorthe Nors heller aldrig befundet sig så centralt, som hun gør i dag. Fra at være en forfatter, der nok fik fine anmeldelser herhjemme, men stort set ingen opmærksomhed, er hun i dag et af tidens største danske forfatternavne i lande som USA og Storbritannien.

På tirsdag udkommer hendes nye roman, »Spejl skulder blink«, og allerede inden den er ude i Danmark, er rettighederne solgt til flere lande. Senest Storbritannien, hvor Pushkin Press netop har antaget den.

Hun har også nået et niveau, hvor The Guardian som den største selvfølge stiller spalterne til rådighed for hende. Kort før jul havde hun et langt essay i den britiske avis. »A Wolf in Jutland: Dorthe Nors on the writing life in Denmark« hed det.

Her skrev hun om at flytte fra København og tilbage til Jylland, hvor hun er vokset op – i et hedesogn uden for Herning. Om nærmest at kunne svømme til Aberdeen fra den danske vestkyst ved Vedersø og derfor føle sig tættere på den store verden, end hun gjorde i den hovedstad, hun var flyttet til for at blive en del af det litterære miljø, hun på den ene side gerne ville være en del af, men på den anden side ikke kunne holde ud.

Bag rattet i sit eget liv

»Spejl skulder blink« er et resultat af den rejse, Dorthe Nors har været på. Da hun begyndte at skrive romanen, boede hun stadig i byen, men forsøgte at komme væk ved hjælp af et kørekort.

»Jeg var ikke glad for at bo i København, mit liv var i opbrud på mange måder, og jeg vidste, at jeg skulle vælge om, men det kunne jeg ikke, for jeg havde ikke noget kørekort. Du kan ikke vælge frit, hvor du vil bo, hvis du ikke har et kørekort. Så jeg gik i gang med at tage det,« siger hun og tilføjer, at det simpelthen var for god research til ikke at blive brugt.

I »Spejl skulder blink« møder vi da også hovedpersonen, Sonja, siddende i en køreskolebil i Københavns gader. Med klamme hænder på rattet prøver hun ihærdigt og på sjette måned at undgå at ramme de parkerede bilers »ører«. Problemet er, at hun ikke kan skifte gear. Og hendes kørelærer har ikke tid til at lære hende det. Det ville kræve, at Jytte, som hun hedder, skulle afbryde sin uendelige talestrøm.

Ikke uden kvababbelser beslutter Sonja at skifte kørelærer. Men uden at afsløre for meget er problemerne dermed ikke løst for kvinden, der lever af at oversætte bestialske svenske krimier og bor på Vesterbro, men drømmer mere og mere om Vestjylland.

»Det at tage kørekort er lidt som soldaterhistorier. Du ved, ’dengang jeg tog kørekort’, eller ’dengang jeg lå i Varde’. Det er noget, folk kan spejle i sig i på en sjov måde,« siger Dorthe Nors som begrundelse for, at hun har valgt køreskolen som historiens omdrejningspunkt.

Og så ligger det inden for det, hun interesserer sig for litterært: Folk midt i eksistentielle valg.

»Historien handler om alt muligt andet end bare at tage kørekort. Det er det hele, der er på spil. Med et rimelig konkret forløb, som de fleste mennesker kender til, kan man spejle noget så fundamentalt som det at sidde bag rattet i sit eget liv,« siger hun.

Dorthe Nors' roman »Spejl, skulder, blink« er perfekt drejet.
Dorthe Nors' roman »Spejl, skulder, blink« er perfekt drejet.

Et gennembrud kom i vejen

Men skriveriet på romanen blev afbrudt. Dels kunne Dorthe Nors ikke rigtig få greb om den, og dels kom et internationalt gennembrud i vejen.

Lad os starte med det sidste. Det kræver, at vi spoler filmen tilbage til 2008, hvor Dorthe Nors herhjemme udgav »Kantslag«. Novellesamlingen fik gode anmeldelser, men derefter skete der intet. Gennembrudet udeblev. Indtil Dorthe Nors fik nogle af novellerne oversat og på eget initiativ begyndte at sende dem til amerikanske litterære tidsskrifter.

Til sin store overraskelse blev novellerne antaget. Først én i Boston Review i 2009, derefter i Agni og siden i prestigefyldte magasiner som Harper’s Magazine, Fence, Guernica, New Letters og Gulf Coast. Kulminationen magasinmæssigt kom i september 2013, da hendes novelle »Hejren« kom i The New Yorker, magasinet, der har trykt fiktion af forfattere som Vladimir Nabokov, Raymond Carver, Haruki Murakami og Alice Munro, men som aldrig tidligere havde givet spalteplads til en dansk forfatter. Ikke engang Karen Blixen.

Men det stoppede ikke her. I 2014 udkom »Kantslag« i sin helhed på det amerikanske forlag Graywolf Press, og siden er flere af hendes bøger, der ud over novellesamlingen tæller to kortromaner og tre romaner plus den nye, udkommet i en række lande, blandt andre Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland. Den internationale succes har krævet mange rejser til de lande, hendes bøger er udkommet i. Krævet meget tid, der gik fra at skrive videre.

Men i sommeren 2014 var Dorthe Nors tilbage. Og hun tog springet. Flyttede fra København til Jylland. I første omgang til Dollerup Bakker på Viborg-egnen, hvor hun lejede sig ind. Derefter til huset i Vedersø. Det satte skub i romanen.

Det internationale gennembrud har ikke givet Dorthe Nors præstationsangst. Faktisk er det lige modsat.
Det internationale gennembrud har ikke givet Dorthe Nors præstationsangst. Faktisk er det lige modsat.

Personligt, men ikke privat

»Jeg har tit tænkt: Gad vide, om jeg nogensinde havde fået skrevet den færdigt, hvis jeg ikke selv havde taget den beslutning at flytte. Det var så sejt at finde koden til bogen i starten, men da jeg flyttede fra København, lagde den sig fuldstændig til rette, og jeg vidste præcis, hvordan den skulle være,« siger hun og konkluderer: »Nogle gange kan det hjælpe et værk, at man faktisk tager det alvorligt. Tager det på sig. Jeg følte, at den fremtid, jeg havde været så usikker på, da jeg boede i København, og som bogen også handler om, ligesom havde løst sig, og så kunne jeg skrive frit og fiktionalisere over det.«

For det er ingen hemmelighed, at Dorthe Nors trækker på sine egne erfaringer i den nye roman.

»Jeg har det sådan, at det aldrig må blive privat, men personligt skal det helst være. Hvis man tager fat i det stof, man har en personlig erfaring med, så er man inde under huden på det med det samme og kan skrive vitalt og præcist om det.«

De, der siger andet, lyver, mener Dorthe Nors.

»De værker, hvor forfatterne hævder, at det her er ren fiktion – de har siddet i deres kammer og fundet på det hele – er ofte mindst lige så private, viser det sig, når man læser dem.«

»Så spørgsmålet er, om man erkender med sig selv, at man faktisk skriver på det stof, man kender, eller man lader, som om man ikke gør. Hvis man indser, at man gør det, har man faktisk større råderet over stoffet. Så kan man nemmere selv vælge, hvor grænsen går. Hvor tæt på, folk må komme,« siger hun og taler om, hvordan hun han har tacklet det i »Spejl skulder blink«.

»Der er decideret ting fra mit køreskoleliv, der også optræder i bogen, andre ting har jeg fundet på, fordi det passede ind i den historie, jeg gerne vil fortælle. I historien om Sonjas jyske familie er der også ting gemt fra min egen opvækst, men min far var ikke landmand, som Sonjas, han var tømrer, og jeg har heller ingen søster. Så på den måde tager man det personlige og hiver det op på et andet niveau ved at fiktionalisere det.«

Skriver endelig til andre

Og netop fordi det biografiske smitter af på det litterære, er det, som Dorthe Nors ser det, heller ikke lige meget, hvor man som forfatter bor.

»Jeg er hundrede procent sikker på, at det påvirker det, jeg kommer til at skrive, at jeg er flyttet herud. Derfor mener jeg faktisk også, at det er vigtigt, at man som forfatter flytter sig engang imellem og planter sig selv i forskellige miljøer. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kan skrive en bog herudefra, uden at landskabspåvirkningen kommer til at sætte spor. Ligesom jeg ikke kan forestille mig, at alle de rejser, jeg har været på i forbindelse med mine bøger, ikke kommer til at spille ind.

Hun skynder sig at understrege, at det hverken betyder, at hun skal til at skrive om lokale kogekoner eller om det litterære miljø i Brooklyn, New York.

»Det, man har været interesseret i i udlandet, er jo ikke, at jeg skal skrive om noget amerikansk. Man har været interesseret i det eksotiske univers, og man er ikke blevet skræmt af, at det foregår i f.eks. Frederiksberg Have.«

Man kunne tro, at det store gennembrud kunne give præstationsangst. Men for Dorthe Nors har det virket lige omvendt.

»Da ingen kendte mig, var det stadig kreativt lykkeligt at skrive, men jeg havde mere en følelse af at rende rundt med en buket blomster, jeg gerne ville give til nogen, men som ingen ville have. Jeg tror aldrig, jeg har været så glad, mens jeg skrev, som da jeg skrev den sidste del af min nye roman. Jeg var lettet. Som om jeg endelig sad og skrev til nogen og ikke bare til mig selv.«

Dorthe Nors er faktisk større i udlandet, end i Danmark. Men alligevel er hun meget spændt på den danske modtagelse af »Spejl skulder blink«.

»Det er enormt vigtigt for mig, hvordan det går med bogen herhjemme. Men jeg har det også sådan, at uanset hvad, så har jeg en dør ud. Jeg har en anden legeplads. Der ligger en frihed i at vide, at jeg har fået gravet mig ud under hegnet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.