Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vender »House of Cards« tilbage?

Der kommer nyt om fortsættelsen på den populære Netflix-serie den 8. december, og indtil videre fortsætter rygterne om, hvem der skal erstatte Kevin Spacey som seriens omdrejningspunkt.

Produktionen af »House of Cards« genoptages den 8. december, men om det bliver med Claire Underwood (spillet af Robin Wright) som en ny hovedrolle, er endnu uvist.
Produktionen af »House of Cards« genoptages den 8. december, men om det bliver med Claire Underwood (spillet af Robin Wright) som en ny hovedrolle, er endnu uvist.

Fans af Netflix-serien »House of Cards« kan stadig se frem til, at serien fortsætter. Det fremgår af et brev fra seriens producenter til seriens skuespillere og filmholdet bag ​​Netflix-hittet, som branchebladet The Hollywood Reporter har offentliggjort. Produktionen af showet blev afbrudt i november, da hovedrolleindehaver Kevin Spacey blev beskyldt for et seksuelt overgreb på Anthony Rapp i 1986, da denne var 14 år gammel.

Pausen i produktionen vil fortsætte til den 8. december, og i mellemtiden vil selskabet bag serien, Media Rights Capital, fortsætte med at forhandle med Netflix om seriens videre forløb i en sjette sæson, hvis handling ikke er endeligt afklaret, herunder spørgsmålet om, hvem der skal erstatte Kevin Spacey som seriens omdrejningspunkt.

Det synes dog sikkert, at Kevin Spacey vil blive skrevet ud af serien, da beskyldningerne om seksuelle overgreb stadig bliver efterforsket. Fans af serien har opfordret til, at seriens nye hovedkarakter bliver Claire Underwood (spillet af Robin Wright), der i forvejen havde fået en mere fremtrædende plads i handlingen. Ifølge branchebladet Variety har Netflix overvejet flere ideer til nye serier, der foregår i samme univers som “House of Cards”, heriblandt en serie, der handler om Frank Underwoods rådgiver Doug Stamper, der spilles af Michael Kelly.

Brevet, der er blevet trykt i The Hollywood Reporter og andre medier, vidner om det kaos, som holdet bag serien har været igennem.

»De sidste to måneder har været en prøvelse for os alle på måder, som ingen af ​​os kunne have forudset. Til gengæld har vi lært, at denne produktion er større end én person, og vi kunne ikke være mere stolte over at råde over en af de mest loyale og talentfulde hold i branchen,« slutter brevet til skuespillerne og filmarbejderne på »House of Cards«.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.