Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Filmkunst

Velsignet trængsel i biograferne

Antallet af film i biograferne er stærkt stigende – sidste år havde over 300 film premiere i danske biografer. Inklusiv de smalle film, såkaldt artcinema film, som med bl.a. den digitale udvikling kommer længere rundt i landet. Det er godt for mangfoldigheden, men det kniber med pladsen i biograferne til så mange film.

Det øgede antal film i biograferne er en nydelse for den kvikke filmforbruger, men man skal reagere hurtigt, for selv gode film kan hurtigt forsvinde fra biografsalene.
Det øgede antal film i biograferne er en nydelse for den kvikke filmforbruger, men man skal reagere hurtigt, for selv gode film kan hurtigt forsvinde fra biografsalene.

Ud af de ni filmimportører, der køber smalle film – de såkaldte artcinemafilm – til de danske biografer er fem af dem kommet til inden for de seneste fire år. Det har givet et bredere udbud af film i biograferne herhjemme. Samtidig har den digitale udvikling – hvor en film er gået fra at være en filmrulle til en digital film – gjort, at filmene har lettere ved at få udbredelse i provinsen.

Siden 1990’erne er antallet af premierefilm i biograferne steget med 60 pct. Fra 170 filmpremierer i 1995 til 284 filmpremierer i 2015 – og 318, hvis man regner film fra Pakistan, Tyrkiet og Indien med. Sidstnævnte vises der flere og flere af i biograferne, så selv om de ikke har mediebevågenhed i bredden, fylder de på repertoiret som alle andre film.

Regner man alle film i distribution med, fik altså godt og vel seks film premiere hver uge sidste år, det er næsten en film om dagen. Det giver et bredt udbud af film, men det giver også af og til problemer med pladsen. Så hvis en film ikke skaffer sig et substantielt publikum i den første uge i biograferne, ryger den ud.

Bedste biografår i mands minde

Sammenlagt blev der solgt 14,2 mio. biografbilletter i Danmark sidste år, hvilket var det bedste biografår i mands minde. De fleste billetter sælges til amerikanske blockbusters og de danske film, mens artcinemafilmene typisk får et sted mellem fem og syv pct. af markedet.

Altså udgør de film, som de ni artcinema-distributører sælger billetter til, et sted mellem 600.000 og 900.000 billetter. Camera Film, selskabet med hjemsted i Grand Teatret i København, er den største spiller på artcinema-markedet. Camera Film fylder 50 år i år, og Kim Foss, som har stået i spidsen for distributionsselskabet de seneste 10 år, har med overgangen til filmrulle til digitale kopier af filmene oplevet en klar forbedring af vilkårene for den smalle film.

»Man benytter i den ene ende af markedet chancen for at sende den seneste James Bond ud i så mange kopier som muligt, men vi får også chancen for at sende de smalle film længere ud. Lad mig tage et eksempel som Michael Hanekes Cannes-vinder »Det hvide bånd«. Kopierne var på grund af en særlig sort/hvid teknik hundedyre, så vi nøjedes med at sende fem styk i cirkulation, som biograferne stod i kø til. Kopierne endte med at slide 30.000 billetter hjem. Senere solgte vi mere end det dobbelte på opfølgeren »Amour«, som gik ud digitalt og som biograferne bare kunne booke fra den ene dag til den anden,« siger Kim Foss.

Forskellige nichemarkeder

Fordi en digital kopi af en film kun koster omkring en femtendedel af en gammeldags 35 mm filmrulle, kan man også lettere finde sine forskellige nichemarkeder, om så det er franske film hver mandage i Viborg eller andre små rentable initiativer med smallere film.

Nogle af filmene fra Camera Film er så populære, at de også kan køre i multiplexbiografer. Et eksempel er filmen om musikeren Amy Winehouse, »Amy«, som solgte 65.000 billetter sidste år.

I den anden ende af spektret finder man film, som bliver købt af ren og skær idealisme – som for eksempel den afrikanske »Timbuktu«.

»Af og til satser vi og køber en film alene på manuskriptet eller på en tidlig ufærdig udgave af filmen. »Amy« købte vi tidligt, men ud fra en version, hvor man kunne være usikker på, om den var bedst egnet til at blive vist i tv, men der må man stole på instinktet.«

»En film kan også skifte status mellem købstidspunktet til premieren. På den netop overståede filmfestival i Berlin købte vi tidligt dokumentarfilmen »Fire at Sea«, der vandt Guldbjørnen i sidste ende, og så står man med en bedre vare end ventet,« fortæller Kim Foss.

Filmdage i marts

Når han på vegne af Camera Film rækker op i markedet og konkurrerer med store distributører som for eksempel SF-Film og Nordisk Film, må han ofte slå sig sammen med kolleger fra Norge og Sverige, så sælger kan afsætte rettighederne til hele Skandinavien på én gang.

Camera Film sælger omkring halvdelen af billetterne på artcinemamarkedet, og film herfra skal biograferne nok få øje på.

Det samme er ikke altid gældende for de ni øvrige spillere på markedet for smalle film. Så i et forsøg på at få mere opmærksomhed kalder seks af de næststørste distributører for første gang biograferne sammen til to filmdage i marts i henholdsvis Århus og København, hvor biografer fra hele landet kan få et tidligt blik for alle næste års filmindkøb.

Biograferne er ellers i forvejen inviteret til fire branchetræf i løbet af året, men her kan artcinemafilmene let drukne mellem de brede film og blockbusterfilmene, som biografejerne også gerne vil se.

Idealisme hos Øst for Paradis

Miracle Film, Filmbazar, 41 Shadows, Reel Pictures, Angel Film og Øst for Paradis har slået sig sammen i det nye initiativ.

»I og med at provinsen lettere kan få fingre i de smalle premierefilm, skal deres beslutningsgrundlag også være bedre. Det er en fordel for os med de smalle film, at biograferne har et kendskab til filmene er på forhånd. For eksempel har vi snart premiere på det ethiopiske drama »Lammet«, og vi kan godt påstå, at vi får tårer i øjnene af at se den film. Men det er bedre, hvis biografejerne selv mærker det«, siger Ditte Daugbjerg Christensen fra Øst for Paradis.

Med 12 importerede film fra otte forskellige lande er Øst for Paradis i Århus filmdistributøren med den mest sociale profil.

Her handler det ofte om film om kvindekønnets kampe, socialt udstødte eller flygtninge. Den idealisme afspejler sig også i den måde, filmene indkøbes på.

»Artcinema-film har ofte samme distributør, men vi trækker som regel snuden til os, når vi opdager, at andre danske filmselskaber også er interesseret. Vi synes ikke, der er nogen grund til at medvirke til, at de smalle film bliver endnu dyrere. For os er det vigtigere, at filmen kommer ud til det danske publikum, uanset hvem der køber den i sidste ende. Vi er måske nok konkurrenter, men vi har meget tilfælles. Vi deler også viden i forhold til for eksempel erfaringer med sociale medier,« siger Ditte Daugbjerg Christensen.

Den sociale indkøbsstrategi

Hun medgiver dog, at den sociale indkøbsstrategi også kan lade sig gøre, fordi hendes selskab indirekte tjener penge på de andres film, da man også ejer biografen Øst for Paradis i Århus. Den udgør godt og vel halvdelen af den århusianske filmforretning.

Det øgede antal film i biograferne er en nydelse for den kvikke filmforbruger, men man skal reagere hurtigt, for selv gode film kan hurtigt forsvinde fra biografsalene.

»Samtlige film kan i dag fylde mere i biograferne til at begynde med, men vi ser ikke spilletider på tre eller fire måneder længere. Der er en meget hård kamp for at sikre sig fokus på den enkelte film. Først og fremmest skal filmen være god, for ellers giver det ikke mening at annoncere. Dernæst skal du helst have den film, der bliver bedst modtaget af anmelderne, og som får mest omtale, for kun på den baggrund kan man opnå en mund-til-øre effekt,« siger Jes Graversen fra Miracle Film, og fortsætter:

»Det griber stadig mere om sig, at man skal skabe et event ud af hver film og for eksempel have en stribe forpremierer, så man skaber en buzz, før filmen får premiere. Jo flere, der kender til filmen før premieren, jo flere billetter kan man sælge på de første premieredage og kun derigennem sikre sig, at filmen stadig forefindes i biograferne i de efterfølgende uger.«

Cinemateket - et kunsterisk sikkerhedsnet

Blandt nyere spillere på den smalle filmbane er Cinemateket på Det Danske Filminstitut, der viste 17 nye film sidste år ved siden af alle klassikerne. Man kan kalde Cinemateket et kunstnerisk sikkerhedsnet, for man tager kun film hjem, som regulære distributører ikke har købt, og dem er der rigeligt af. I Cinemateket mener man ikke, at de forskellige filmdistributører slås om det samme publikum, men mere at filmene er i kamp med alle mulige andre kulturtilbud.

Derfor er 25 pct. af visningerne i Cinemateket eventvisninger, hvor der tilbydes mere end blot en film.

På samme måde har Reel Pictures, der holder til Empire biografen på Nørrebro, gennem de seneste fire år skabt en velfungerende niche med gay-, lesbian- og trans-film suppleret med dokumentarfilm om kunst.

Drømmen om en ny artcinemabiograf

Og det seneste år er to små helt nye distributører af smalle film kommet på banen. Den ene, Natlys, vil blandt andet gå efter latinamerikanske film, så det geografiske udbud gøres bredere. Den anden, Off-Kino, forsøgte i første omgang at lave en ny artcinemabiograf i København, men har endnu ikke fundet de rette lokaler, og derfor er man startet som distributør.

Drømmen om en ny artcinemabiograf består dog, og de fleste filmdistributører, Berlingske har talt med, bakker idéen op:

»Vores første film, »Crosswind«, kunne ikke vises i Grand Teatret, hvor man mente, den var for smal. Vi var meget tæt på at åbne en biograf på Refshaleøen, men det strandede på grund af restriktive krav til isolering. I en ideel verden fik vi endnu en artcinema i København og gerne med flere sale, så vi kan sikre, at flere af de smalle film bliver set, for der er publikum til det,« siger Nicolai Pardon fra Off-Kino.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.