Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Velkommen i familiens dysfunktionelle skød

Et geni, en hustru og seks børn: Ny bog fortæller nøgternt og overlegent historien om en berømt kunstnerfamilie: Dens vellykkethed og vanvid, op- og nedture og livtag med det 20. århundrede.

Thomas Mann (i midten) med familie og venner i eksilet i Princeton, New York, 1939. Fra venstre: Forfatteren Christopher Isherwood, digteren W.H. Auden og hans daværende kone, Erika Mann, Katia Mann, Elisabeth Mann-Borgese og Klaus Mann. Foto: Getty Images.
Thomas Mann (i midten) med familie og venner i eksilet i Princeton, New York, 1939. Fra venstre: Forfatteren Christopher Isherwood, digteren W.H. Auden og hans daværende kone, Erika Mann, Katia Mann, Elisabeth Mann-Borgese og Klaus Mann. Foto: Getty Images.

I en vis forstand er bogen overflødig. Dens vigtigste person er forfatteren Thomas Mann, og hans forfatterskab taler for sig selv, står for sig selv, brillerer for sig selv. Det er ikke nødvendigt at vide noget om ham og hans store familie for at værdsætte »Buddenbrooks«, »Trolddomsbjerget« og de mange andre romaner og fortællinger. De er kunstværker i deres egen ret. Uafhængige af det biografiske. Som al stor litteratur.

Når Tilmann Lahmes »Familien Mann. En biografi« alligevel er stærkt anbefalelsesværdig, skyldes det, at den handler om noget andet væsentligt, nemlig om noget på én gang konkret og alment, almindeligt og usædvanligt: En dysfunktionel familie, men tillige en utroligt kreativ familie og dertil, og nok så vigtigt, en familie, der i særlig grad tog livtag med det turbulente 20. århundrede. Historien om den er en vidtforgrenet historie, og den er en ordentlig mundfuld, men den præsenteres med overlegent overskud af forfatteren, der er tidligere kulturredaktør ved Frankfurter Allgemeine Zeitung. Hans bog er, på sine egne præmisser, en mesterlig biografi. Med Nobelpristageren Thomas Mann som det uomgængelige midtpunkt, såvel familiært som litterært.

Historien er helt kort denne:

Thomas Mann blev født i Lübeck i 1875. Hans første roman, »Buddenbrooks,« udkom i 1901 og gjorde ham med det samme berømt. I 1904 mødte han Katharina »Katia« Pringsheim, som han giftede sig med året efter. Parret fik seks børn: Erika (1905-1969), Klaus (1906-1949) , Golo (1909-1994), Monika (1910-1992), Elisabeth (1918-2002) og Michael (1919-1977) . De skrev alle sammen, mere eller mindre. Klaus begik selvmord. Michael begik måske selvmord. Erika var til både kvinder og mænd, mens Klaus og Golo var homoseksuelle, med alt hvad det dengang kunne medføre af personlige tragedier. Thomas Mann selv sværmede hele livet for mænd, men holdt fast i det traditionelle borgerlige ægteskab, uden hvilket han ikke kunne eller ville fungere. Arbejdsro var for ham det afgørende, skrivningen det eneste saliggørende, og uden Katia var det hele ikke gået. Hun var den, der holdt sammen på det hele. Uendeligt loyal, uendeligt tålmodig.

Den længere historie er så den, Tilmann Lahme udfolder, og historien er rig på delhistorier - fra Tyskland, fra eksilet i USA under nazismen, fra andre steder - og Tilmann Lahme har øst af mange kilder, herunder mange breve, som ikke tidligere har været brugt i de ret få bøger, der findes om HELE Mann-familien. Og resultatet? Det er fascinerende læsning. Fordi det kreative, det borgerlige, det vanvittige, det vellykkede og det mislykkede hele tiden står side om side. Fordi livskraft og overskud hele tiden spiller op mod mismod, selvdestruktivitet og livslede. Hele pakken er der, og man læser fx, at Klaus Mann, der selv skrev mange bøger og ofte med stort talent, allerede som dreng meddelte, at nu gad han altså ikke længere gå i skole. I det hele taget havde geniets børn det svært med lektierne og lærerne. Og ofte også med hinanden. Klaus og Erika, de ældste og næsten jævnaldrende, er dog fra begyndelsen tæt knyttede, som voksne rejser de verden rundt, de laver kabaret, skriver bøger sammen, charmer sig gennem verden, og Erika, der elsker Klaus lige så meget, som han elsker hende, er samtidig hans modsætning. Eller i hvert fald langt mere livsduelig: Politisk engageret antifascist, besat af scenekunst, tilsyneladende utrættelig, indtil en hjernesvulst tager livet af hende. At Erika på et tidspunkt forelsker sig i sin homoseksuelle brors forlovede, Pamela Wedekind, hører til den dysfunktionelle families histories mange pudsigheder, og Tilmann Lahme fortæller om dette og så meget andet med et sprog, der slet ikke har taget farve af Thomas Manns mesterlige, vidt udspundne sproglige forgreninger, men i sig rummer en anden lethed, en anden nøgternhed, der kun af og til afbrydes af en lille, let ironisk kommentar fra den skrivende. Som da han et sted fortæller om Thomas Manns kvaler over, at den store musikteoretiker Thedor W. Adorno har skrevet vigtige dele af musikerromanen »Doktor Faustus«: »Jeg tager, hvad jeg kan lide, hvor jeg end finder det,« hedder det i dagbogen. Tilmann Lahme: »Den dårlige samvittighed rører på sig og må beroliges igen og igen.«

At Thomas Mann længe tvivlede på demokratiet, at han var ret sen til at tage endegyldigt afstand fra Det Tredje Rige, at han var sart og irritabel og egocentrisk, det har vi vidst i mange år. Til gengæld har man næppe før set familiens andre medlemmer udfoldet så anskueligt, og måske er bogens største »nyskabelse« Golo, denne kejtede dreng, der endte som en af Tysklands mest respekterede historikere, rådgiver for kansleren, en autoritet, som universitetsmarxisterne foragtede for hans borgerlighed, men som uanset hvad og mod alle odds blev en succes. Modsat Michael, der kæmpede sig vej til en position som musiker, men opgav ævred og døde under uafklarede omstændigheder. Modsat Monica, der blev en lidt sær eneboer. Modsat Elisabeth, der fandt en plads i livet som forsvarer af verdenshavene, men aldrig fik en position, der kom i nærheden af Golos.

En kringlet og fascinerende historie er det, og Tilmann Lahme fordeler sine ord rimeligt ligeligt på de mange involverede, og han får såvel detaljerne som de store linjer med uden på noget tidspunkt at trætte læseren. Det er lidt af en bedrift. Og ikke spor overflødigt.

Familien Mann.En biografi

Forfatter: Tilmann Lahme. Oversættere: Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Sider: 450. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.