Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Var statsministeren vrangvillig nok?

"Den inderste fare " af Birgithe Kosović er en medrivende roman om Erik Scavenius - en af de mest kontroversielle politikere i Danmarks historie.

Anden verdenskrig. Tysk besættelse 9. april 1940. I løbet af den 9. april og de kommende dage møder statsminister Erik Julius Christian Scavenius flere gange til konference hos kongen på Amalienborg. Her går ministeren ind gennem residenspalæets port.; German occupation of Denmark 1940-1945)and the very first day, we see primeminister Erik Scavenius on his way to a conference with the Danish king Christian IX. A soldier is posted outside the castle. ;
Anden verdenskrig. Tysk besættelse 9. april 1940. I løbet af den 9. april og de kommende dage møder statsminister Erik Julius Christian Scavenius flere gange til konference hos kongen på Amalienborg. Her går ministeren ind gennem residenspalæets port.; German occupation of Denmark 1940-1945)and the very first day, we see primeminister Erik Scavenius on his way to a conference with the Danish king Christian IX. A soldier is posted outside the castle. ;

 

Vi har de tyranner, vi fortjener. Måske med nogle invasive naboer for to generationer siden som undtagelse.

Tyskerne havde besat landet og forvandlet politik fra det muliges til den farlige balances kunst.

Birgithe Kosović’ er klar med bind to af »Den inderste fare«. Et kolossalt romanportræt af Erik Scavenius og hans tid som dansk udenrigsminister og siden statsminister under Anden Verdenskrig. Og samtidig fortællingen om en mand med klart usympatiske træk og dybt belastende forhold til alt og næsten alle - en forhutlet sjæl i et magtfuldt legeme.

Godsejersønnen fra Møn hører endnu i dag til de mest kontroversielle skikkelser i dansk politik: Han bliver udenrigsminister kort efter den tyske besættelse og ender modvilligt som statsminister i november 1942 med tyskernes velsignelse. Eksperterne har lige siden debatteret alt fra hans eventuelle ansvar for jødernes redning i oktober 1943 til moralen i hans gnidningsløse samarbejde med den tyske besættelsesmagt.

Nogle ser for eksempel hans tilpasningsparate politik som en realisering af det muliges kunst og dermed som en afgørende årsag til Danmarks relative blide vej ud af Europas mest ødelæggende år. Andre ser ham tværtimod som en dybt usympatisk skikkelse uden varme for den danske sag og alt for uvillig til større indsatser for kommunisterne og andre danskere med knap så samarbejdsvillige holdninger.

Og det er hér, bind to af »Den inderste fare« begynder:

Læseren kommer ind lige efter den såkaldte Telegramkrise og tyskernes stramning af kvælertaget. Besættelsesmagten har indtil nu været glade for roen i Danmark - den sparede jo tropper til mere krævende fronter andre steder i verden. Men en kølighed fra Christian X og den voksende modstandsbevægelse tærer på tålmodigheden og fører til udnævnelsen af Dr. Werner Best som rigsbefuldmægtiget.

Birgithe Kosović følger det historiske forløb fra optrin til optrin og fylder så ud med dialoger i rigt mål:

Dialogerne om politik på de bonede gulve skal både tegne historien og forklare Scavenius’ personlige rationaler. Møderne mellem den rutinerede statsmand og den unge Dr. Best slår for eksempel gnister mange steder og viser nøglen til både krig og fred som en personlig dynamik mellem stoltheder.

Som da Adolf Hitler vil have afskaffet de upopulære krigsretter og byttet dem ud med clearingsdrab på stedet. Dr. Best kalder endda Hitlers had for sygeligt. »Er der noget som helst, jeg kan gøre?«, spørger Scavenius. Bemærkningen virker åbenlyst pleasende og lidt blåøjet over for Bests kølige intelligens - men også anglende efter indflydende.

Kontrasten kommer dagen før Danmarks befrielse: Dr. Best banker næsten bogstaveligt på med hatten i hånden. »Kom endelig indenfor,« siger Scavenius. »Jeg har tænkt på Dem flere gange«!

Og dialogerne med fokus på det stadig mere knirkende ægteskab med Emma og forholdet til den erotisk besættende Alice Ninon Duvantier skal så tegne hans personlighed og viser den lille verden som et spejl på den store - om end det saftige ikke virker helt så fremtrædende som i bind ét. Emma får skilsmissepapirerne lige i synet og skal skrive under. Nu. »Du har ødelagt mit liv«, siger hun bare.

Fremgangsmåden med fiktion over faktiske personer er klassisk nok både projektets lille svaghed og store styrke. Birgithe Kosović lægger ord og motiver i munden på forsvarsløse skikkelser og hælder i den forstand mod noget uetisk.

Hun kunne sagtens have sendt hele historien ud i et fiktivt univers og dermed sluppet for faghistorikernes skarpe lupper. Eller hun kunne have gjort som eksempelvis amerikanske Barbara Tuchman i tidsbilleder som »Et fjernt spejl« og »Det stolte tårn« og fortalt om sin store skikkelse gennem ellers ukendte bipersoner.

Scavenius har på den anden side selv skaffet sig af med sine papirer fra krigsårene og dermed selv haft et vist ansvar for sit mangetydige eftermæle. Forfatteren skulle sådan set bare tage de historiske facts og kreere en tilpas troværdig og sammenhængende personlighed - hvilket på alle måder er lykkedes.

Metaforerne kunne af og til have stået selv: Scavenius går for eksempel ned mod Shellhusets ruiner og ser en flok duer flakse gennem gaderne - »som var de et uudgrundeligt tegn«. Man havde ikke behøvet dét med tegnet. Alt er forstået.

Birgithe Kosović stiller til gengæld ikke med en undskyldning for Erik Scavenius’ rolle som skødehund. Mere med det, man i gamle dage kaldte en apologi. En slags forklaring på hvorfor. Som da en schalburger med kolde øjne ser ham tilfældigt på gaden og rækker hånden ud. »De har tjent vores fædreland så vel,« siger den unge mand forventningsfuldt. Erik Scavenius kigger bare på hånden og tager den ikke.

Hvorfor, må man tænke sig til.

 

»Den inderste fare«, bind 2 af Birgithe Kosović. Sider:. 642. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.