Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vanærede Weinstein hyrer Michael Jacksons tidligere advokat

Den 69-årige Benjamin Brafman forsvarede også daværende chef for IMF mod anklager om overgreb i 2011.

Skandaleramte Harvey Weinstein hyrer Michael Jacksons tidligere advokat.
Skandaleramte Harvey Weinstein hyrer Michael Jacksons tidligere advokat.

Harvey Weinstein, der i mange år som storproducer var en af Hollywoods mægtigste mænd, har hyret en advokat, der skal forsvare ham i kommende sager om påståede seksuelle overgreb.

Det er sket, efter at endnu en uidentificeret kvinde har beskyldt Weinstein for voldtægt.

»Vi tror, der kommer et anklageskrift mod Mr. Weinstein snart,« siger en talsmand for produceren i en meddelelse.

»Det vil blive præsenteret for en repræsentant for Mr. Weinstein på et passende tidspunkt i efterforskningen, og vi tror fuldt og fast på, at der ikke er grundlag for kriminelle tiltaler,« tilføjer talsmanden.

Harvey Weinstein har valgt advokaten Benjamin Brafman. Den 69-årige advokat er ikke uvant i positionen som forsvarer for fremtrædende amerikanere.

Han har således tidligere haft popikonet Michael Jackson og rapperen Sean "P. Diddy" Combs på listen over klienter.

I 2011 var det også Benjamin Brafman, der var forsvarer for den daværende chef for Den Internationale Valutafond, IMF, Dominique Strauss-Kahn.

Strauss-Kahn var anklaget for seksuelt overgreb mod en stuepige på et hotel på Manhattan. Men det endte med, at tiltalen mod Strauss-Kahn blev frafaldet.

Politiet i New York bekræftede fredag i sidste uge, at det efterforsker en syv år gammel sag, hvor Harvey Weinstein er anklaget for voldtægt.

Flere end 50 kvinder har beskyldt Harvey Weinstein for seksuelle overgreb. Overgrebene skal have fundet sted over de seneste tre årtier.

Harvey Weinstein nægter alle anklager.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.