Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Undervejs i en ung rockdrøm

Mikkel Holm Silkjær, frontmand i det fremadstormende aarhusianske rockband Yung, ved, at hårdt arbejde er den eneste vej, hvis musikerdrømmen skal leves fuldt ud.

Mikkel Holm Silkjær. 21-årige Mikkel Holm Silkjær er den ubestridte frontmand i det aarhusianske band Yung, som udgiver deres første internationale album d. 3. juni.
Mikkel Holm Silkjær. 21-årige Mikkel Holm Silkjær er den ubestridte frontmand i det aarhusianske band Yung, som udgiver deres første internationale album d. 3. juni.

Det kan gå lynende stærkt. Når talentet og indstillingen er der. Det er 21-årige Mikkel Holm Silkjær et levende bevis på.

Den 10. juni udgiver hans band, den aarhusianske kvartet Yung (udtales »Young«), deres andet album, »A Youthful Dream«. Pladen udkommer internationalt på de velrenommerede indie-selskaber Tough Love og Fat Possum i henholdsvis England og USA. Aarhus-bandet kommer herved i stald med koryfæer som støjrock-veteranerne Dinosaur Jr. og den afdøde punk-enfant terrible Jay Reatard. Det er blandt andre kunstnere som dem, hvis upolerede lyd og gør-det-selv-stil har sat tydelige aftryk på Silkjær og resten af Yungs rå lyd og deres måde at komponere, spille og tænke musik på.

Det kommende album er bandets sjette udgivelse på lidt over to et halvt år. Det følger i kølvandet på det internationalt roste debutalbum, »Falter«, fra 2014, to EP’er, en 7«, samt et kassettebånd. Gruppen har tilmed allerede turneret Europa tyndt af flere omgange. Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Norge og Sverige. Yung har været der. Og de har også været over Atlanterhavet til rockens eget forjættede land, USA, ved to lejligheder. Senest i efteråret, hvor kvartetten spillede på branchefestivalen SXSW i Austin, Texas.

Her kan man tale om kreativt arbejdsraseri og en umættelig sult efter nye oplevelser. I Yung-lejren er der i hvert fald ingen synlige tegn på ungdomssløvsind. Silkjær arbejder ud fra devisen om, at hvis man vil opnå noget og vil frem i verden, så nytter det ikke at læne sig tilbage. Man må selv få det til at ske. Arbejde hårdt. Turde gå all in. Do-It-Yourself, og, kan man måske tilføje, Do-It-A-Lot.

Her hjælper det, at han er et rastløst anlagt gemyt. »Jeg har skrevet de her mange sange, fordi jeg er rigtigt dårlig til at sidde stille,« fortæller han med et stille grin kort inde i vores samtale, som udspiller sig en lun sommeraften på en lille bakke i Ørstedsparken i København. Vi sidder på græsset med en flaske kold hvidvin. Vinen er skænket op i plastikglas. Fuglene fløjter. Folk sidder gruppevis på tæpper og drikker øl. Børn leger. Der dufter af grill. Det er uformelt og hyggeligt.

Hjerteblod

Selv om Silkjær efter eget udsagn ikke er god til at slappe af, fremstår han alligevel som en rolig, imødekommende og reflekterende ung fyr, for hvem smil, grin og eftertænksomhed ikke ligger fjernt.

Han tager sig god tid til at svare nuanceret og uddybende på mine spørgsmål. Vi hyggesnakker i perioder lidt om vidt forskellige ting. David Bowies død. Det hedengangne canadiske band Women, som vi begge har en forkærlighed for. Jørgen Leths film »Det Perfekte Menneske«. Pindemadder til ferniseringer og Thomas Helmigs ulyst til at gå ud i Aarhus’ natteliv.

Men straks talen falder på hans orkester Yung og det nye album, anlægger Mikkel en mere seriøs mine, og der dukker en ild op i hans øjne. Bandet er hans hjerteblod. Musikken betyder alt for ham.

»Yung har været et intenst projekt helt fra dag ét,« fortæller han og fortsætter:

»Men jeg ved, jeg er god til det her. Og jeg har lyst til det her. Jeg synes, at den nye plade er en meget moden plade, selv om jeg godt selv ved, jeg er ung. Det er meget den plade, jeg rigtigt gerne ville lave.«

Uden at fremstå arrogant er selvtilliden på plads, men Mikkel har helt sikkert også et stort talent at have den i. Det har han allerede bevist ved flere lejligheder. En uge før interviewet oplevede jeg det ved selvsyn til en intens og velspillet koncert med Yung i hjembyen Aarhus, hvor Silkjær og kompagni viste internationalt format på Voxhalls scene.

Mikkel uddyber: »Jeg har lyst til, at Yung skal spille i mange år. Det er et band, jeg gerne vil blive gammel i. Det er i virkeligheden det eneste, jeg har lyst til i hele verden. At lave nogle gode plader, som jeg kan være stolt af, hvor jeg også vokser som musiker. Og så turnere så meget som overhovedet muligt. Alle mulige steder rundt omkring i verden. Jeg vil meget gerne uden for Danmark. Ud på dybt vand. Misforstå mig ikke. Jeg elsker at spille i Aarhus for mine venner, men det, jeg i virkeligheden allerbedst kan lide, er at spille for folk, jeg overhovedet ikke kender. Når jeg står på scenen foran fremmede mennesker, så føler jeg på en eller anden mærkelig måde, at jeg kan give mere af mig selv.«

Gør-det-selv fra fødslen

Der er som nævnt allerede sket meget siden efteråret 2013, da den dengang kun 18-årige knægt så småt begyndte at støbe kuglerne til bandet. Han var på daværende tidspunkt aktiv i grupperne Happy Hookers For Jesus og Fright Eye og havde en fortid som guitarist i hardcore-bandet Urban Achievers. Bands, der alle udsprang af det kreative ungdomsmiljø omkring Trøjborg Beboerhus, hvor Mikkel var del af et ungt slæng, som spillede i bands på kryds og tværs, skatede, talte om musik og festede.

Men selv om Silkjær fortsat nyder at spille i andre bands, har det fra starten været bestemt, at Yung var noget andet og mere.

»Sangene i Yung kommer fra mig. Jeg er sangskriveren. Derfor har jeg helt naturligt en andet forhold til det her, selv om de andre bands, jeg spiller og har spillet i, også betyder rigtigt meget for mig. Men Yung udspringer hundrede procent fra mig. Jeg ville dog på ingen måde kunne gøre det uden de tre andre medlemmer, for de bidrager med ufatteligt meget. Jeg ville ikke være den, som jeg er på en scene, eller den guitarist jeg er nu, hvis ikke det var for dem. De har virkelig lært mig meget og har fået mig til at udvikle mig både som musiker og menneske.«

Mikkel er den kreative leder, frontfiguren, der svinger taktstokken. Men Yung er et band, hvor alle fire medlemmer har noget at skulle have sagt, og hver især bidrager til udformningen af det garagerockede lydbillede og sangene, der ofte er blevet sammenlignet med afdøde Kurt Cobains flair for at skrive rå og desperate, men samtidig melodiøse rocksange.

Oprindeligt startede Yung dog som en form for soloprojekt, hvor Mikkel begyndte at indspille ideer og sange på egen hånd. Trommer, guitar, bas og vokal. Han spillede alle instrumenter selv.

Da han havde 16 sange, udsendte han dem på et kassettebånd via sit eget selskab, Shordwood Records. En platform, hvorfra han også siden har udgivet flere af vennernes materiale, senest opsamlingspladen »Collision With An Insignificant City«, der præsenterer 13 forskellige bands fra den spirende Aarhus-scene. Helt igennem tro mod gør-det-selv-ånden.

En ånd, han på det nærmeste har fået ind fra fødslen, da både hans far, Per Silkjær, og hans onkel, Tommas Svendsen, begge har været aktive på den danske punk- og undergrundsscene gennem mange år i bands som Fossils, Gorilla Angreb og Amdi Petersens Armé med flere. Onklen har desuden drevet det uafhængige pladeselskab Hjernespind og pladebutikken Repo Man Records på Nørrebro.

»Jeg er mere eller mindre vokset op til koncerter,« fortæller Mikkel, hvis danske yndlingsband, de hedengangne aarhusianske punkrockere Cola Freaks, spillede til hans konfirmationsfest. Den unge Yung-styrmand har bestemt ikke arvet sin uafhængigheds-mentalitet fra fremmede. Den ligger i generne.

»Jeg spiller ikke for at blive rockstjerne«

Efter udgivelsen af kassettebåndet i efteråret 2013 blev bandbesætningen i Yung udvidet med den lidt ældre rytmegruppe bestående af bassisten Tobias Guldborg Tarp og trommeslageren Frederik Nybo Veile, der begge er garvede musikere på den aarhusianske undergrundsscene, hvor de blandt andet også er medlemmer af power-pop-bandet Snaredrum, som Mikkel havde mødt under den årlige Pop Revo-festival.

Og endelig faldt sidste brik i rockkvartet-puslespillet på plads, da den et år yngre guitarist Emil Zethsen blev indlemmet i Yung-folden.

Siden er det gået hurtigt med udgivelser og lange turnéer, som er blevet fulgt op af anerkendende ord og tilkendegivelser fra toneangivende internationale musikmedier som Stereogum, Consequence Of Sound og NME.

Men Mikkel tager nu den udenlandske interesse og roserne med sindsro. Selv om han p.t. ikke kan leve af musikken og hverken har et andet arbejde eller ejer et sted at bo, er det ikke drømmen om at blive rig og berømt som lokker.

»Jeg spiller ikke musik for at blive rockstjerne, men fordi jeg ikke kan lade være. Med Yung er det ikke målet at leve af at spille, men det er en luksus, som ville være helt fantastisk. Men det må aldrig blive et mål for mig, at jeg skal kunne leve af det. Musik er kunst, og kunst er ikke nødvendigvis noget, man kan leve af. Det skal være noget, man gør, fordi det er nødvendigt. Jeg ville være vildt taknemmelig, hvis det kunne lade sig gøre, og det ville være løgn at påstå, at jeg ikke kunne tænke mig at leve af det, selvfølgelig kunne jeg det. Men det er ikke et mål i sig selv,« slutter Mikkel.

Albummet »A Youthful Dream« udkommer 10. juni, hvor det anmeldes i avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.