Uglerne er ikke, hvad de lader til at være. Bliv klædt på til »Twin Peaks« på fem minutter

Efter et kvart århundrede vender »Twin Peaks« tilbage. David Lynch og Mark Frosts TV-serie lagde gaderne øde, da den kom frem og er et kultfænomen for millioner af fans. Er du ikke en af dem, så tag en »damn fine cup of coffee« og spring på her.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det her er en TV-begivenhed,« noterede New York Times sig, da den første sæson af »Twin Peaks« rullede over skærmen.

»Hvis du går glip af det i aften, ved du ikke, hvad alle andre snakker om i morgen.«

Mere end 30 mio. amerikanere så med, da pilotafsnittet blev sendt 8. april 1990.

Og det var ikke kun i USA, folk sad klistret til skærmen. Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, var så optaget af serien, at han ringede til USAs præsident George Bush. Også han var forhippet på at få svar på det spørgsmål, som var på alles læber, og som blev diskuteret ved kaffemaskiner og vandkølere på arbejdspladser verden over: Hvem dræbte Laura Palmer?

26 år senere går snakken om »Twin Peaks« stadig ivrigt blandt de millioner af fans. Ikke mindst nu hvor serien kommer tilbage med en ny omgang, skabt af det oprindelige hold - med David Lynch i spidsen. For danske seere får serien premiere 22. maj på HBO Nordic.

Er du ikke en af dem, der griner indforstået, når The Log Lady bliver nævnt, eller som ikke kan drikke en kop sort kaffe uden at skulle sige som Dale Cooper: »This is - excuse me - a damn fine cup of coffee«, så er der hjælp at hente her, hvor du kan få svar på det mest elementære.

Men lad os først få en vigtig sproglig detalje på plads: Det hedder ikke »Twin Peaks sæson 3«, men blot »den nye »Twin Peaks««. En direkte ordre fra David Lynch! Den er hermed givet videre.

Jake Wardle, James Marshall og David Lynch på en scene til den nye »Twin Peaks«. Photo: Suzanne Tenner/SHOWTIME / HBO Nordic
Jake Wardle, James Marshall og David Lynch på en scene til den nye »Twin Peaks«. Photo: Suzanne Tenner/SHOWTIME / HBO Nordic

Hvad er Twin Peaks for et sted?

I serien er Twin Peaks en by i staten Washington. »Five miles south of the Canadian border, and twelve miles west of the state line«, som Cooper siger i det første afsnit.

»Welcome to Twin Peaks. Population 51,201« står der på byskiltet med de to sneklædte bjergtinder. Serien er langt fra kun et mordmysterium. Den er i høj grad også et portræt af det amerikanske lilleby-samfund.

Som USA-ekspert Mads Fuglede skriver i den seneste udgave af filmmagasinet Ekko: »Det mest bemærkelsesværdige ved »Twin Peaks« har aldrig været, at Lynch tog fusen på alle dem, der var vant til at se almindelige serier, eller hvem det egentlig var, der dræbte Laura Palmer. Det var derimod den gendigtning, han skabte af et af de mest mytiske begreber i amerikansk historie. Small-town America bliver simpelthen aldrig sig selv igen, efter Lynch kom forbi. Især fordi han altid balancerer mellem at vække fascination og afsky.«

Twin Peaks findes ikke i virkeligheden. Store dele af de udendørs optagelser er indspillet i byen Snoqualmie ved Seattle.

Rygterne om en ny omgang »Twin Peaks« begyndte da også for alvor, da David Lynch i 2015 blev set i området.

Det er blandt andet skuespillerne fra de første to sæsoner, der spiller med i den nye »Twin Peaks«. Nu blot 25 år ældre.

Hvad handler »Twin Peaks« om?

Det umiddelbare omdrejningspunkt i historien er mordet på den unge smukke high school-pige Laura Palmer (spillet af Sheryl Lee). Hendes lig findes på stranden. Hun har isblå læber og er indhyllet i plastik. Hendes veninde, Ronette Palaski, var med, men flygter fra åstedet. FBI bliver involveret i sagen, da hun krydser grænsen mellem to stater.

Hermed præsenteres den centrale skikkelse Dale Cooper (Kyle MacLachian), FBI-agenten som konstant indtaler beskeder på en diktafon til sin sekretær Diane. Hende ser eller hører vi aldrig. Til gengæld følger vi Agent Coopers sidekick, den lokale politimand Sheriff Truman (Michael Ontkean), som Cooper arbejder sammen med om opklaringen.

Cooper går ikke ad vejen for at bruge alternative metoder i sin efterforskning. For eksempel de dystre drømme om Det Røde Rum, der vender tilbage til ham. Serien bliver da også mere og mere surrealistisk, efterhånden som den skrider frem.

Hvem der myrdede Laura Palmer, bliver på en måde afsløret midt i anden sæson. Men dermed er de mange mysterier langt fra løst.

Liget af high school-pigen Laura Palmer. Foto: HBO Nordic
Liget af high school-pigen Laura Palmer. Foto: HBO Nordic

Hvor kommer ham den væmmelige langhårede fyr fra?

En central figur i »Twin Peaks« er den dæmoniske Bob; en langhåret, tynd mand, der dukker op i korte glimt. F.eks. kommer han pludselig kravlende hen over en sofa, så man føler, at han er på vej ud gennem skærmen og ind i stuen til en.

Det er umuligt at tænke sig »Twin Peaks« uden Bob, men faktisk kom han med ved et tilfælde. Han spilles af Frank Silva, der var scenograf på serien. I den sidste dramatiske scene i pilotafsnittet, hvor Sarah Palmer i et drømmesyn skriger af skræk, kan man - egentlig ved en fejl - ane Silva i spejlet bag den skrigende pige.

»Don’t lock yourself in that room,« skulle enten Lynch eller fotografen Sean Doyle have sagt.

»Den linje blev central for Lynch, som straks så billedet for sig af en uhyggelig mand, der gemte sig bag sengen. Derfor valgte han at inkludere en kameraindstilling af Sarah Palmer, hvor Frank Silva kan skimtes i spejlet,« skriver forfatter og filmekspert Andreas Halskov i Ekko.

Den dæmoniske Bob. Foto: HBO Nordic
Den dæmoniske Bob. Foto: HBO Nordic

Hvorfor var »Twin Peaks« så revolutionerende, da den kom frem?

Det spørgsmål nærmer filmmagasinet Ekko sig i sit »Twin Peaks«-tema i det seneste nummer:

»Det geniale trick lå ikke mindst i at lade amerikansk films excentriske auteur stå for en TV-serie, et format som dengang var selve indbegrebet af stereotyp kommercialisme. Som hvis Tarkovskij var blevet hyret til en sæson af Dallas.«

I Magasinet Soundvenue skriver Andreas Halskov: »Før »Twin Peaks« var der andre store filmkunstnere, som havde arbejdet med TV-serier, ikke mindst i Europa, hvor Kieslowski, Bergman, Loach og Fassbinder alle havde prøvet kræfter med mediet. Men efter Lynchs entré i TV-landskabet har vi fået en regulær migration fra film til TV. Uden forløberen Lynch er det ikke sikkert, at folk som Trier, Martin Scorsese, David Fincher og Woody Allen nogensinde havde forsøgt sig med TV. Det interessante er dog, at »Twin Peaks« stadig står som et særligt udfordrende eksperiment: De færreste serier stikker så meget af i uforklarlige retninger som Twin Peaks, og fortsætter Lynch og Frost stilen i år, kan de måske revolutionere landskabet én gang mere i retning af kompromisløse kunstfortællinger på TV.«

James Hurley crooner »Just For You« med Maddy og Donna på kor. Foto: American Broadcasting Company
James Hurley crooner »Just For You« med Maddy og Donna på kor. Foto: American Broadcasting Company

Hvad betød musikken for serien?
Musikken har afgjort været med til at give »Twin Peaks« sin ikoniske status. Hvem kender ikke Angelo Badalamentis synthesizerbårne temamusik?.

»Det er den vibratobehandlede og rumklangsindsvøbte barritone guitar, som åbner det hele. Den bliver lynhurtigt fulgt op af Fender Rhodes-pianoets lette tema. Og da vi når til B-stykket, fuldender det utålmodigt og grådigt stigende synthesizer-tema det nærmest perfekte stykke intromusik… Det er skønhedssøgende, dunkelt og tidløst - og derfor episk i sin storhed.«

Sådan skriver musikeren Nikolaj Nørlund om »Twin Peaks«-temaet, i Ekko.

Badalamenti skrev musikken, mens Lynch sad ved siden af ham og gav ham stikord til historien.

»Vi havde sat en lille båndoptager på keyboardet og lod den bare køre.

Jeg spurgte ham: »Hvad ser du, David?« »Bare tal til mig.«

Han sagde: »Ok, Angelo. Vi er i de mørke skove. Der er en stille vind, der blæser i nogle træer, månen er oppe, og man kan høre nogle dyrelyde i baggrunden. Du kan høre en ugle hyle i træerne. Bare få mig ind i den smukke mørke skov med den stille vind.«

Og så begyndte jeg at spille.«

Lydsporet til »Twin Peaks« har også haft stor indflydelse på mange musikere.  Eksempelvis er det svært at forestille sig Lana Del Rey uden Lynch og Badalamenti. Noget Nikolaj Nørlund også er inde på i sit essay i Ekko.

»Hun indspillede et cover af Blue Velvet på sit debutalbum, og hele æstetikken, fortællingen, hemmelighederne, mørket og ikke mindst vokalen trækker på og videreudvikler deres ideer.«

Danske Agnes Obel er også inspireret af David Lynchs univers. Tænk blot på uglen på hendes debutplade. Mon ikke den er en hilsen til de mystiske ugler i »Twin Peaks« og det legendariske »Twin Peaks«-citat: »The owls are not what they seem«.

Angelo Badalamenti har også komponeret musikken til den nye »Twin Peaks«. Soundtracket til de første sæsoner bliver i øvrigt  genudgivet i forbindelse med den nye premiere.

Hvorfor en ny »Twin Peaks« nu?

Det kan virke mærkeligt at vende tilbage til en serie efter et kvart århundrede. På den anden side er David Lynch en kunstner, der aldrig gør det sædvanlige, så så overraskende er det måske ikke. Slet ikke når man tænker på det hint, der gives i et af Dale Coopers drømmesyn i anden sæson. I Det Røde Rum møder han Laura Palmer.

»I’ll see you again in 25 years,« siger hun.

David Lynch og Miguel Ferrer i en scene fra den nye »Twin Peaks«. Photo: Suzanne Tenner/SHOWTIME
David Lynch og Miguel Ferrer i en scene fra den nye »Twin Peaks«. Photo: Suzanne Tenner/SHOWTIME

Den nye »Twin Peaks« kan ses på HBO Nordic fra 22. maj. 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.