Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Ugen på kanten: Vi mener faktisk det, vi siger

De fleste ved, hvor ubehageligt det føles at blive anklaget for noget, man ikke har gjort. Selv om man er uskyldig og prøver at lyde troværdig, er det, som om mistanken klæber til en.

Kristi himmelfartsdag kunne Ekstra Bladet således rapportere, at en kænguru var løs i den midtjyske by Salten, og mistanken samlede sig hurtigt om en bestemt.

»Vi har en kængurufarm i byen, men ejeren mente ikke, at det var deres,« sagde politiets vagthavende til Ekstra Bladet.

Det virkede ellers som et oplagt sted, især fordi det ifølge politiet ikke er første gang, at en kænguru er stukket af. På den anden side er det svært at bevise, når nu den mistænkte nægter al kendskab til sagen. Vi lever trods alt i et retssamfund, hvor det ikke kan være meningen, at man automatisk kommer i søgelyset, bare fordi man er den eneste, der holder kænguruer.

Kænguruen nåede at være på fri fod et par timer, inden den i god behold blev indfanget torsdag klokken 15. Hvem der har gjort krav på dyret, melder historien ikke noget om.

Adskillige andre borgere nåede at føle sig forfulgt i løbet af denne uge. En imam, der kalder sig Shahid Mehdi, er stoppet som viceskoleinspektør på den muslimske friskole Iqra på Nørrebro i København. Det skyldes, at han er blevet dømt for at have blottet sig over for en 22-årig kvinde i Malmø, og da en muslimsk skole selvfølgelig ikke kan leve med, at den slags kommer ud i offentligheden, blev han fyret med omgående virkning. Det vil sige, lige så snart Berlingske begyndte at skrive om sagen.

Skolen har ellers levet fint med, at den såkaldte imam advarer danske muslimer imod at blive venner med danskere, og at muslimske kvinder kan blive straffet, hvis de ikke går med tørklæde. At blotte sig over for en kvinde virker i den sammenhæng som en nærmest sund reaktion på det OCD-lignende regelsæt, som han praktiserer, og det går selvfølgelig ikke. Skolen gjorde sig bemærket sidste år ved at instruere skolepigerne i, at de ikke må have kærester, men det forhindrer dem ikke i at modtage knap 20 millioner i statsstøtte om året. På papiret lever skolen nemlig op til kravene om at forberede eleverne til at leve »i et samfund som det danske« og kravet om at styrke elevernes kendskab til frihedsrettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Romaerne i København føler sig også udsat for en klapjagt. Både borgere, politi og politikere er blevet trætte af, at de bruger offentlige parker og pladser som toilet, og som tidligere berettet er det blevet så slemt, at personalet hos Trinitatis-kirken ved Rundetårn nu kan få hepatitisvacciner betalt af menighedsrådet. Denne uge satte politiet så ind og ryddede flere romalejre og anholdt 27 i en aktion. Det var Institut for Menneskerettigheder dog ikke helt tilfreds med. Her er man bekymret for diskrimination, fordi politiets aktioner ikke retter sig mod danskere.

»Simpelthen fordi at den måde, man organiserer det på i politiet med særlige udlændingekontrolgrupper, der går man kun mod udlændinge,« sagde Emil Kiørboe, jurist ved Institut for Menneskerettigheder, til TV2.

Det er selvfølgelig diskrimination af værste skuffe at oprette en udlændingekontrolsektion i politiet, der kun sætter ind mod udlændinge, der bryder loven.

Hvorfor sætter den ikke også ind mod børnehavebørn, der tisser i busken på legepladsen, endda med moren som aktivt assisterende? Når politiet med nærmest kirurgisk præcision slår ned på den gruppe, der udgør problemet, viser det bare, at danskerne ikke evner at se ud over deres egen folkesundhed, når de omgås andre EU-borgere og deres ekskrementer.

En efterskole på Fyn er også ved at komme på kant med menneskerettighederne. Eller snarere med forældrene til en gruppe elever, hvilket kan være nogenlunde det samme. 16 elever er blevet bortvist, efter at de havde brugt snus og drukket alkohol, og nu har forældrene klaget til Undervisningsministeriet, fordi eleverne er blevet udsat for nærmest Guantanamo-lignende forhold.

»Jeg mener jo først og fremmest, at det skal undersøges, om det er i orden at tilbageholde elever på den måde,« sagde Tina Jørgensen, som er mor til en 15-årig dreng på skolen, til Danmarks Radio.

Tilbageholdelsen bestod i, at eleverne blev sat i et klasselokale i to en halv time uden at måtte tale sammen, mens de blev overvåget af en lærer. De måtte heller ikke bruge deres mobiltelefoner og kunne således ikke kontakte deres forældre, skriver DR. Forældrene beskriver i klagen forholdene som en »krigszone«, hvor børn gik grædende rundt udenfor og indenfor, uden opsyn og indgriben fra personalet. Helt uden forståelse for situationen var efterskolens forstander dog ikke.

»Jeg kan godt forstå, at forældrene er utilfredse med at få deres børn bortvist,« konstaterede Lars Kirkegaard.

Det er selvfølgelig heller ikke hver dag, at reglerne faktisk håndhæves her i landet, og det kunne man jo godt advare eleverne og ikke mindst deres forældre om på forhånd. For eksempel: »OBS: Vi mener faktisk det, der står i vores regelsæt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.