Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Ugen på kanten: Lokal og global opvarmning

Inger Støjberg har en helt særlig superkraft. Hvad enten det gælder kager, uvorne knægte i biografer eller besøg på asylcentre, kan hun få enhver debat til at overophede og folks hoveder til at eksplodere.

Det demonstrerede integrationsministeren endnu en gang i den forløbne uge, hvor emnet var ramadan. I en klumme i BT erklærede Støjberg, at der skam var religionsfrihed i Danmark, og at tro var en privatsag, hvorefter ministeren gik i gang med at fortælle landets muslimer, hvordan de skulle udøve deres religion.

Ifølge ministeren bør muslimer, som i Danmark skal holde sig fra både vådt og tørt i omkring 18 timer dagligt i ramadan-måneden, overveje at tage ferie, mens det står på.

Reaktionen var overvejende som forventet. På de sociale medier steg mængden af selverklærede ernæringseksperter med speciale i de afledte effekter af faste eksponentielt på rekordtid. De dele af venstrefløjen, som sætter en ære i at definere sig negativt i forhold til ministeren, korsede sig rituelt over tonen og våndede sig over Støjbergs ondskab, mens Dansk Folkeparti nanosekunder efter Støjbergs udmelding formåede at overbyde hende med krav om, at muslimer, der ikke kunne passe deres job, ikke skulle holde ferie, men fyres.

Mere overraskende var det, at flere Venstrefolk på partiets indvandringspolitiske venstrefløj stak næsen frem for at kritisere den ellers så populære minister, måske i forventning om mildere vinde for de angiveligt mere anstændige borgerlige under en fremtidig Kristian Jensen som partiformand.

Det i særklasse mest politisk drevne svar på Støjbergs ramadan-udmelding kom dog fra Socialdemokratiets Mattias Tesfaye, der erklærede, at hvis ramadanen virkelig var et problem på danske arbejdspladser, var det langtfra nok blot at skrive klummer om det.

Derfor krævede han resolut en undersøgelse og stillede en række spørgsmål til ministeren. Hvis svarene skulle vise, at der faktisk findes et problem med trætte og sultne ramadanfastende, har socialdemokraterne vist sig endnu mere handlekraftige i indvandringsdebatten end Støjberg. Hvis ikke kan Tesfaye pege på, at en politisk modstander har løbet med en halv vind. Det kaldes en win-win-situation.

Også de ellers så fredsommelige folkebiblioteker blev genstand for ophedet debat i den forgangne uge. I Information erklærede Cepos’ Mads Lundby Hansen, der er tænketankens advokat for lavere skat som løsning på det meste, at:

»Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned.«

Lundby Hansens analyse var tænkt som en illustration af, at offentlige investeringer efter hans mening kan have en negativ effekt på arbejdsudbuddet, fordi tænketanksøkonomen, næppe overraskende, mener, at dele af venstrefløjen er alt for optimistiske i forhold til investeringernes betydning for arbejdsmarkedet. Udsagnet blev imidlertid – heller ikke overraskende – af store dele af venstrefløjen udlagt som et ønske om at aflive bibliotekerne, så videnshungrende arbejdsløse ikke fordrev tiden med at læse Karen Blixen på skatteydernes regning i stedet for at tjene penge nok til selv at købe et eksemplar af »Den afrikanske farm«.

Skulle man få det indtryk, at agurketiden er gået i gang urimeligt tidligt i år, forekommer det ikke helt ubegrundet.

Måske er det varmen. Maj ser ud til at blive den varmeste siden 1874 og dermed den varmeste i al den tid, hvor man har målt gennemsnitlige månedstemperaturer. Det har medført nogen forvirring i forhold til tilbagevendende sommerrelaterede begivenheder, der også kommer tidligere end ellers. Til gavn for nogle og græmmelse for andre.

En af vinderne er Ekstra Bladet, som helt exceptionelt allerede i maj får mulighed for at køre solskinsrelaterede artikler som undskyldning for at bringe billeder af letpåklædte piger i strandomgivelser.

Blandt taberne er rejsebureauerne, som nu kan kaste rejser til ikke-helt-så-meget varmere himmelstrøg i grams for småpenge. Også landmændene er ramt, da varmen allerede nu har ført til historier om, at det tørre vejr er et problem for den kommende høst. Historier, som i et normalt år retteligt først burde pible frem engang omkring industriferien.

Såfremt solskinsvejret fortsætter, og alt agurketidsstoffet når at blive brændt af inden slutningen af juni, kan alle heldigvis se frem til en lang sommer præget af ophedede diskussioner om, hvorvidt det exceptionelt varme vejr skyldes global opvarmning eller ej. Ellers kan man altid læse en god bog.

Ifølge Berlingskes oplysninger skulle det være rimeligt risikofrit selv for fastende og heller ikke påvirke arbejdsudbuddet negativt, så længe det foregår i ferien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.