Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udvalg foreslår afgift på Netflix og mindre DR på Facebook

Efter års vækst forudser ny rapport et mindre dyk for dansk digitalt indhold. Løsere reklameregler, offentlig støtte, afgift på Netflix og HBO og hårdere krav til Google og Facebook er nogle af løsningerne.

TV-serien »Broen« der snart dukker op i sin fjerde udgave med Thure Lindhardt og Sofia Helin er et af eksemplerne på, hvordan DR har samarbejdet med private prduktionsselskaber. Det samarbejde bør DR have mere af, lyder et af forslagene i en ny rapport om fremtiden for dansk indholdsproduktion. 
TV-serien »Broen« der snart dukker op i sin fjerde udgave med Thure Lindhardt og Sofia Helin er et af eksemplerne på, hvordan DR har samarbejdet med private prduktionsselskaber. Det samarbejde bør DR have mere af, lyder et af forslagene i en ny rapport om fremtiden for dansk indholdsproduktion. 

Mens der de sidste seks år er kommet stadig mere dansk indhold ud til forbrugerne af TV, radio og internetbaserede tjenester, ser det mere tvivlsomt ud i fremtiden, lyder konklusionen i en rapport om fremtidens digitale indholdsproduktion, som et udvalg under Kulturministeriet fremlagde torsdag.

Hvor der samtidig fulgte en række forslag til, hvad man kan gøre for at sikre sig mod det forventede dyk i det, udvalget betegner som finansieringen af dansk audivisuelt indhold.

For eksempel at indføre krav til udenlandske streamingtjenester på linje med, hvad man gør i lande som Tyskland og Frankrig, så de skal lægge nogle procenter af indtægterne til dansk indholdsproduktion. Og at lette reklamereglerne for TV-stationerne også til europæisk niveau, øge diverse støtteordninger og gøre, hvad man kan for at begrænse Facebook og Google/Youtubes vækst - blandt andet ved at stoppe DRs systematiske tilstedeværelse på tjenesterne.

Rapporten opgør, hvor mange penge der årligt bruges til produktion af radio, TV og dele af film-området herhjemme. Sport og musik-området er ikke med, ligesom nyhedsområdet og hvad der måtte ligge af indsatser på netaviser heller ikke er omfattet.

Men ifølge rapportens opgørelse blev der sidste år brugt 6,3 milliarder kroner på såkaldt audiovisuelt indhold i Danmark - en stigning på 1,4 milliarder i forhold til 2010. Men festen stopper nu - i rapportens fremtids-estimat lyder det bedste skøn, at man i 2025 vil stå med 300 millioner kroner mindre til indholdsproduktion - primært på grund af færre penge fra den retransmissionsafgift, som distributionsselskaberne betaler til blandt andre CopyDan, fortæller udvalgsformand professor dr. jur. Thomas Riis.

Afgiften indbragte sidste år 1,1 milliard kroner, og den undgås, når programmerne sendes direkte over nettet.

»Vi har jo set en udvikling, hvor mange dropper deres TV-pakke for at klare sig med nettet - DR og måske en streamingtjeneste. Den udvikling vil nok fortsætte, og det er hovedårsagen til nedgangen i indtægter,« siger Thomas Riis, som understreger, at tallet knap 300 millioner kroner er et skøn.

Hvis noget er overraskende i udviklingen, så er det, at konsekvenserne er så forholdsvist begrænsede, mener han.

»Det er jo et estimat med mange forbehold, og præmissen er samtidig, at den offentlige støtte er den samme som i dag. Så hvis det forslag om at reducere DR med 12,5 procent, som er kommet frem i dag, bliver realiseret, vil det få klart større effekt på dansk indholdsproduktion,« siger Thomas Riis.

I dag får DR ca. 3,7 milliarder i licensmidler, og deres bidrag til indholdsproduktionen udgør cirka halvdelen af de samlede midler i Danmark.

Et idékatalog at plukke af

Også kulturminister Mette Bock (LA) har noteret sig rapportens konklusion om, at væksten i indholdsproduktionen er ganske solid.

»Vi har jo lidt haft en fornemmelse af, at området har været en brændende platform, men nu får vi konkrete tal for, at der har været en kraftig vækst. Og hvis du ser på  fremskrivningenfrem mod 2025, så vil finansieringsgrundlaget for dansk indhold stadig ligge på et fornuftigt højt niveau i fremtiden. Det giver jo en ro i forhold til de forhandlinger, vi går ind i,« siger Mette Bock.

Til gengæld er hun ikke klar til at garantere præmissen om det samlede økonomiske beløb - eller tage stilling til, hvilken effekt forhandlinger om DRs størrelse ender med at få.

»Rapporten kommer jo med 13 helt konkrete forslag til, hvad vi kan gøre - det er et idekatalog, som er lige til at gå til, og som jeg tror, at de politiske partier også vil dykke ned i i forbindelse med næste års medieforhandlinger. Men jeg kan ikke nu forholde mig til de konkrete forslag - jeg forbereder i øjeblikket regeringens udspil, som jeg gerne vil præsentere samlet. Og størrelsen af den samlede økonomi kommer jo også til at hænge sammen med, hvilke opgaver der skal varetages,« siger Mette Bock.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.