Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udforskningen af holocaust står ikke stille - med Danmark som undtagelse

Debatten om og udforskningen af nazisternes folke- mord på jøderne står ikke stille. Bortset fra i Danmark, hvor snæversynethed og en mærkværdig stilstand stadig gør sig gældende. To aktuelle danske bøger understreger den manglende fornyelse.

To nye danske bøger fortæller om de tyske koncentrationslejre, her Auschwitz. Foto: Pawel Ulatowski
To nye danske bøger fortæller om de tyske koncentrationslejre, her Auschwitz. Foto: Pawel Ulatowski

Efter alle disse år er Anden Verdenskrig og ikke mindst holocaust stadig et moralsk omdrejningspunkt. Der kommer skønlitteratur og film om nazisternes ugerninger, men ofte set i nyt lys, som i den nye polske film »Ida«, hvor holocaust bruges til at kaste lys over nyere polsk samfundsforhold. Også faglitteraturen er i bevægelse. Udforskningen af holocaust står ikke stille og er i stadig forvandling. Med Danmark som en mærkværdig undtagelse.

Hvis jeg i anledning af Auschwitzdagen 27. januar – Danmarks minde- og mærkedag for ofre for holocaust og andre folkedrab – skal pege på nogle væsentlige nye indsigter, så er det oplagt at nævne Timothy Snyders bog »Bloodlands. Europa mellem Hitler og Stalin« fra 2010. Snyder beskriver ikke snævert myrderierne på jøder i Ukraine, Hviderusland, Polen og de baltiske lande fra 1941, men har anlagt et bredere perspektiv og belyser, hvordan mennesker i disse områder siden den russiske revolution i 1917 blev ofret under hungerskatastrofer, udrensninger, massemord og folkedrab. Både før, under og efter Anden Verdenskrig døde millioner af mennesker i blodmarkerne østpå som ofre for totalitære regimer og til tider i et dæmonisk samarbejde mellem kommunister og nazister. Snyder fastholder dog fokus på jøderne som ofre.

Jeg vil desuden fremhæve Wendy Lowers bog »Hitlers Furier« fra 2014, hvor forfatteren fremdrager det forhold, at tusindvis af tyske kvinder medvirkede til at gøre den nazistiske mordmaskine østpå effektiv. Nogle af kvinderne deltog endda i mord. Kun sjældent blev de dømt efter krigen. Forfatteren havde det kildemæssige problem, at dokumenterne kun sjældent omtalte kvindernes gerninger, men alligevel er bogen rystende og vigtig.Et af de aspekter, som de senere års forskning har understreget, er de nationale befolkningers aktive medvirken, når det gjaldt om at plyndre, fange og myrde jøder eller på anden måde assistere nazisterne. Det var ikke kun fascister og nazister, der stod bag jødernes tragedie, for den blev muliggjort af brede befolkningsgruppers medvirken. I Polen har bl.a. historikeren Jan T. Gross vakt forbitrelse og debat med sine bøger om polakkernes aktive medvirken til jødernes lidelser. Senest i bogen »Gylden Høst« fra 2012. Groos har dog fået kritik fra andre historikere for at bruge tvivlsomme sager for entydigt.

Som en parallel til Jan T. Gross har den tyske historiker Götz Aly skrevet kontroversielle holocaust-bøger, hvor han påpeger, at det nazistiske regime havde stor folkelig støtte, og at dette hovedsagelig skyldtes, at tyskerne berigede sig på jødernes bekostning. Det gør han i bogen »Hitlers Volksstaat« fra 2005 og i sin seneste bog, »Warum die Deutschen? Warum die Juden?: Gleichheit, Neid und Rassenhass – 1800 bis 1933« fra 2014, skriver han, at der var en udbredt tysk misundelse på jøderne, som med dygtighed og flid klarede sig fremragende i det tyske samfund. Denne misundelse var grundlaget for antisemitismen og den udplyndring af jøderne, som nazisterne satte i system. Tyskernes grådighed og misundelse over for jøderne har tidligere været behandlet, men Götz Aly går mere systematisk til værks og sætter den ind i en større sammenhæng, hvor misundelse og antisemitisme går op i en større enhed. Også Götz Alys synspunkter er blevet mødt med kritik fra andre tyske historikere.

Ondskabens banalitet

Et sidste erkendelsesryk, som det er værd at pege på, er spørgsmålet om »ondskabens banalitet.« Det var den tysk-jødiske filosof Hannah Arendt, der anvendte dette udtryk i sin bog om topnazisten Adolf Eichmann, »Eichmann in Jerusalem: A Report on the Banality of Evil« fra 1963. Hun overværede retssagen mod ham, og i hendes fortolkning var han blot en lille anonym brik i en stor bureaukratisk nazistisk maskine og egentlig uden personligt ansvar. Senere historikere har effektivt tilbagevist Hannah Arendts vurdering. Nazisterne var højt begavede folk, der kunne have sagt nej til at medvirke til drab og folkedrab. De tog selv beslutningerne og kan gøres personligt ansvarlige, som det bl.a. fremgår af den seneste biografi om Eichmann, »Eichmann Before Jerusalem« fra 2001 af Bettina Stangneth. I Danmark var Werner Best og andre topnazister ofte uhyre velbegavede jurister, der var så smarte, så de narrede mindre skarpe danske politikere og embedsmænd.

I Danmark har det i forskningen været svært at komme ud over den nationale selvtilstrækkelighed. Der har hersket en tradition for hjemstavnshistorie, hvor man ikke fik den nationale historie og jødespørgsmålet integreret i europæisk historie. Der er kommet udmærkede, men snævre studier ud af det faglige miljø, men hverken spændende synteser eller forsøg på at se dansk historie i en bredere sammenhæng. En undtagelse var dog historikerne Therkel Strædes og Dennis Larsens bog »En skole i vold« fra 2014, hvor de med et vist held forsøgte at dokumentere, at danske SS-frivillige havde været med til ugerninger i en nazistisk KZ-lejr i byen Bobruisk i Hviderusland.

Men der er langt mellem den slags danske forsøg på at se bredere på jødernes skæbne, og de fleste danske værker kommer ikke rigtig ud af stedet. Det gælder også historikeren Palle Andersens nye bog, »Holocaust. Forfølgelse og udryddelse af jøderne 1933-1945,« der udkommer på Auschwitzdagen. Bogen er desværre baseret på forældet litteratur, og den bidrager ikke med nye syn på holocaust og tager ikke brændbare emner op. Selv ikke Niels-Birger Danielsens glimrende Werner Best-biografi fra 2014 er nævnt i litteraturlisten, selv om Palle Andersen specielt behandler Werner Best. Bogen er udgivet af Ellekær, der er et fint, lille forlag, hvis leder er den tidligere danske spion i Polen Jens Ellekær. Forlaget har udgivet seriøse bøger om Den Kolde Krig, men her har kvalitetssansen svigtet.

Nazisternes vigtige propagandagevinst

Det giver faktisk ikke ret meget mening at behandle dansk historie i de dramatiske år omkring Anden Verdenskrig uden at inddrage den europæiske ramme. Man kan som et eksempel fremdrage de hjælpeaktioner til de danske KZ-fanger i Tyskland, der omfattede Internationalt og Dansk Røde Kors’ besøg i Theresienstadt i 1944 for at se de danske fanger, og som også omfattede uddeling af madpakker til disse fanger og senere omfattende afhentninger af fanger med De Hvide Busser. Hvis man ikke forstår, at SS-lederen, Heinrich Himmler, fra 1944 forsøgte at skabe kontakter til vestmagterne med den hensigt at lave en separatfred, og at det var i Himmlers interesse at få mest mulig propaganda ud af disse humanitære indsatser, så forstår man ikke sammenhængen. Røde Kors-besøget i Theresienstadt gav nazisterne en vigtig propagandagevinst.

Nationalmuseet præsenterer til sommer en stor udstilling om De Hvide Busser, og forlaget Lindhardt og Ringhof har netop genudsendt historikeren Hans Sode-Madsens bog »De hvide Busser 1941-1945. Reddet fra Hitlers helvede« fra 2005. Bogen er en ukritisk hyldest til den danske indsats, der var med til at bringe over 10.000 fanger hjem til Norden. Det er på sin vis en sympatisk bog, der indgående skildrer ikke mindst Socialministeriets fine indsats. Men bogen mangler ganske det brede perspektiv og de moralske dilemmaer og ender derfor netop som snæver hjemstavnshistorie. En opdatering af bogen har ikke forbedret den snævre tilgang til emnet. Hans Sode-Madsen mener, at vi kan takke samarbejdspolitikken for redningen af de danske fanger, men han undlader ganske at se på de mørkere sider af denne samarbejdspolitik. Det er simpelthen ganske utilstrækkeligt, og vi savner stadig en dansk historiker, der vil se på den danske redningspolitik i internationalt perspektiv. Forfatter og forlag har ikke sørget for at inddrage nyere litteratur. Det gør denne udgivelse håbløst forældet.

★★✰✰✰✰ Titel: »Holocaust. Forfølgelsen og udryddelse af jøderne 1933-1945«.

Forfatter: Palle Andersen.

Sider: 216. Pris: 195 kr.

Forlag: Ellekær. Udkommer på Auschwitzdagen, 27. januar.

★★★✰✰✰ Titel: »De hvide Busser 1941-1945. Reddet fra Hitlers helvede«.

Forfatter: Hans Sode-Madsen.

Sider: 320. Pris: 200 kr.

Forlag: Lindhardt og Ringhof.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.