Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ubådskrigens hemmelighed: Han brød den ubrydelige kode

Den engelsk matematiker Alan Turing fik en afgørende rolle for udfaldet af Anden Verdenskrig. Filmen »The Imitation Game« fortæller hans historie.

Alan Turing (1912-1954) t.h. Fotoet er udateret og stillet til rådighed af Bonhams Fine Books & Manuscripts in New York. Foto: AFP
Alan Turing (1912-1954) t.h. Fotoet er udateret og stillet til rådighed af Bonhams Fine Books & Manuscripts in New York. Foto: AFP

En grå vinterdag i 1952 ringede kriminalpolitiet i Manchester på hos matematikeren, kodebryderen og krigshelten Alan Turing.

Politiet kom for at undersøge Alan Turings anmeldelse om et indbrud, men endte i stedet med at arrestere Alan Turing selv for »grov uanstændighed«.

I disse år var homoseksualitet stadig en forbrydelse i Storbritannien, og matematikeren endte med at erklære sig skyldig og underkaste sig en hormonbehandling, der skulle »helbrede« ham. Først i 2009 blev der gjort forsøg på at få rehabiliteret Alan Turing, hvis succesfulde arbejde med at bryde tyske militærkoder er blevet anslået at have afkortet Anden Verdenskrig med flere år.

Torsdag er der dansk premiere på Morten Tyldums spillefilm »The Imitation Game« der er en dramatiseret udgave af Alan Turings liv.

Benedict Cumberbatch, der måske er mest kendt for at spille Sherlock Holmes, har hovedrollen som den indadvendte Alan Turing, hvis matematiske teorier bragte ham ind i arbejdet med at bryde den ubrydelige tyske Enigma-kode.

»Det mest iøjnefaldende ved Alan Turing var, at han var et geni. Han var en smule socialfobisk, men filmen gør ham nærmest til autist, hvilket der ikke er noget historisk bevis for. Han var glad, god til børn og lo meget,« siger den newzealandske matematikprofessor Jack Copeland, der i sidste måned udgav bogen »Turing: Pioneer of the Information Age«.

Kendte ikke indstillingerne i Enigma

For den engelske efterretningstjeneste var det af afgørende betydning, at de tyske radiokoder blev brudt.

Hver dag blev der nemlig sendt instrukser om angreb ud til den dødbringende tyske ubådsflåde i Nordatlanten, der i de første krigsår sendte hundreder af allierede skibe ned til havbunden.

I England havde man via den polske efterretningstjeneste anskaffet sig et eksemplar af den tyske kodemaskine Enigma, der kodede alle den tyske flådes transmissioner, men så længe man ikke kendte dens korrekte indstilling, var det ikke muligt at oversætte transmissionerne til et forståeligt sprog. De mulige kombinationer af maskinens indstillinger kunne nemlig tælles i milliarder.

Dertil kom, at indstillingen af de tyske kodemaskiner blev ændret hvert døgn efter et særligt skema, som alle ubådskaptajner var i besiddelse af.

»Kun hvis man kunne udregne hvert enkelt døgns indstilling, ville man kunne aflure transmissionerne. Og det var Alan Turings fortjeneste, at det lykkedes til sidst,« siger Jack Copeland.

Det skete ved hjælp af en fysisk udgave af matematikerens teoretiske Turing-maskine, som i modsætning til datidens primitive regnemaskiner kunne programmeres til at løse forskellige slags opgaver.

»Det store gennembrud var de genveje, som maskinen var i stand til at foretage. Man kan sammenligne det med computerskak. En computer kan i princippet afprøve ethvert tænkeligt fremtidigt resultat af et bestemt træk ved hjælp af rå regnekraft, men det ville ikke være praktisk, fordi der er ufatteligt mange kombinationer. Det samme gjorde sig gældende med Enigma. Dens kodehjul kunne ganske enkelt kombineres på så mange måder, at det ville tage tusinder af år at løbe dem alle igennem. Hvis man derimod kunne programmere beregningsprocessen til at fratrække bestemte usandsynlige kombinationer, kunne man afkorte tiden væsentligt,« siger Jack Copeland.

Teori om tysk dovenskab

En af de engelske kryptografers geniale indfald var at arbejde ud fra en teori om, at de tyske kodebrugere af ren dovenskab, indimellem brugte apparaternes »nulstillinger«, og den korrekte antagelse betød, at englænderne begyndte at kunne se mønstre i de tyske koder.

Efter to års arbejde lykkedes det de engelske kryptografer at nedbringe tiden for afkodningen til 12 timer, og den relativt korte proces gjorde en afgørende forskel i Atlanterhavskrigen.

Problemet var nu, at tyskerne skulle forblive i troen på, at deres koder i transmissionerne til ubådsflåden var ubrydelige. Det betød, at alle ubåde, som kryptograferne kom på sporet af, først skulle »opdages« af allierede fly, før man uskadeliggjorde dem.

Samtidig spredte man et rygte blandt tyskerne om, at England havde opfundet en superradar, der kunne opdage ubåde på lang afstand.

»Dækhistorierne var så effektive, at tyskerne aldrig opdagede, at deres kodemaskine var blevet knækket,« siger Jack Copeland.

Undskyldning til Alan Turing i 2009

Efter verdenskrigens afslutning kickstartede Alan Turings maskine og teorier et slags våbenkapløb mellem engelske og amerikanske forskere, der ønskede at udvikle en såkaldt »universel Turing-maskine«. Kapløbet blev vundet af et britisk forskerhold ledet af en af Turings kolleger. I dag ville man beskrive den universelle Turing-maskine som en »computer«.

»I dag betragter man computeren som en selvfølge, men dengang var ideen om en maskine, der kunne programmeres til at kunne løse forskellige slags opgaver, epokegørende. Flere regeringer forstod værdien af en sådan maskine og investerede store summer i dens udvikling, men ingen forstod, hvor udbredt computeren ville blive. Den britiske regering anslog eksempelvis, at Storbritannien maksimalt ville få brug for fire maskiner,« siger Jack Copeland.

Alan Turing blev fundet død i sit hus i 1954. I filmen antydes det, at hans død var et selvmord som følge af nedtrykthed over den hormonale behandling, som myndighederne havde underkastet ham.

Jack Copeland mener dog, at der var tale om et skæbnesvangert laboratorieuheld forårsaget af Alan Turings notorisk sløsede omgang med farlige giftstoffer såsom cyankalium.

»Den engelske stat behandlede ham utilgiveligt, men faktisk tog Turing selv den påtvungne behandling forholdsvis let. Der var ikke tegn på, at han var suicidal,« siger Jack Copeland.

I 2009 udsendte den daværende britiske premierminister, Gordon Brown, en formel regeringsundskyldning til Alan Turing, der sluttede med ordene: »Vi er kede af det, og du fortjente meget bedre.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.