Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

U2 kommer til København i september

Royal Arena bliver ramme om den irske rockgruppe U2's koncert. Bono og Co. giver 13 koncerter i Europa.

Reuters/Dylan Martinez
Reuters/Dylan Martinez

Den irske rockgruppe U2 giver koncert i Royal Arena i København 29. september. Det oplyser gruppen på sin hjemmeside.

Det bliver den eneste koncert i Norden i denne omgang, fremgår det af gruppens turnéplan, der også omfatter koncerter i Berlin, Köln, Paris, Lissabon, Madrid, Hamburg, Amsterdam, Milano, Manchester og London.

I alt bliver der tale om 13 koncerter i Europa med start 31. august i Berlin. Den sidste finder sted 23. oktober i London.

U2 offentliggjorde allerede i november, at bandet ville give koncert i Danmark i 2018 på sin Experience + Innocence Tour, og nu er datoen altså på plads.

Billetsalget begynder 29. januar klokken 10, oplyser gruppen på sin hjemmeside. For alle øvrige koncerter åbnes billetsalget 26. januar.

U2 har ikke besøgt Danmark siden to koncerter i Horsens i 2010. Dengang gav musikmagasinet Gaffa bandet fire af seks mulige stjerner.

Det bliver tiende gang, at U2 optræder i Danmark. Første gang var på Roskilde Festival i 1982.

Siden har gruppen givet koncerter i Falkoner Teatret, på Gentofte Stadion, i Parken og Forum i København samt i Casa Arena i Horsens.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.