Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

TV2 skal lave miniserie om »Lykke-Per«

Det har længe været under opsejling, men onsdag kunne TV2 endelig bekræfte, at ønsket om at lave en miniserie over Henrik Pontoppidans roman om »Lykke-Per« nu endelig er en realitet. Hovedrollen skal spilles af Esben Smed.

Skuespiller Esben Smed.
Skuespiller Esben Smed.

Tanken om at lave en tv-serie over Henrik Pontoppidans roman om »Lykke-Per« er langt fra ny for TV2. Kanalen har nemlig længe villet kaste sig over projektet, der skal munde ud i en stor drama-satsning over den 119 år gamle historie om præstesønnen Peter, der som 16-årig rejser til København og væk fra det miljø, han kommer fra i Østjylland.

Nu kan TV2 så endelig bekræfte, at serien bliver til noget. Og det gør den i et såkaldt mini-serie-format, der, modsat en almindelig tv-serie, bliver delt i få afsnit. Det bliver Esben Smed, der skal spille hovedrollen som Peter, mens serien skal instrueres af Bille August, der også har skrevet manuskriptet sammen med sin søn Anders August.

»Esben Smed får hovedrollen som Lykke-Per, hvilket efter min mening må være en forrygende rolle at få som skuespiller, fordi det er et livsportræt. Og så er Esben Smed jo bare en fantastisk dygtig skuespiller,« siger Katrine Vogelsang, der er fiktionschef hos TV2.

Stor satsning

For TV2 er det en stor satsning at kaste sig ud i projektet. Kanalen har ikke tradition for at lave store historiske dramaer, men de vil de altså nu.

»Vi har arbejdet virkelig længe på det her, og nu bliver det en realitet. Det er ikke det mest oplagte projekt for TV2, men det er en historie, vi bare måtte lave,« siger Katrine Vogelsang.

Og sådan en kæmpe satsning koster da også mange penge. Penge som TV2 og Nordisk Film, der er producenten bag serien, har måttet kæmpe for at tilvejebringe.

»Det har været en meget lang rejse mod at skaffe penge nok til at lave projektet fantastisk. Men det er så lykkedes nu, ved blandt andet også at lave det til en spillefilm. Nordisk Film og Public Service Puljen har været inde og støtte projektet,« siger Katrine Vogelsang.

Fra politisk hold har TV2 nydt godt at opbakningen fra Socialdemokratiets Mogens Jensen, der fra start har udvist begejstring for projektet, han kalder for »en fantastisk historie«.

»Det er en fantastisk historie, der tegner et danmarksbillede, som jeg synes, at det er vigtigt, at både gamle og nye generationer stifter bekendtskab med. Det er et støtteværdig projekt, jeg synes, vi skal hjælpe på vej,« sagde Mogens Jensen tilbage i 2016, da projektet endnu ikke var bekræftet.

Serien får premiere i løbet af 2019.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.