Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

TV-værten Piet van Deurs er død

Torsdag morgen døde Piet van Deurs af et hjerteanfald, oplyser hans kone til DR Nyheder.

TV-journalist Piet van Deurs. NORDFOTO 1996
TV-journalist Piet van Deurs. NORDFOTO 1996

TV-værten Piet van Deurs er død, 87 år gammel.

Det oplyser hans kone til DR Nyheder.

»Han havde været lidt træt på det sidste, men han har altid været glad og positiv lige til det sidste. Han sagde altid til mig: Jeg elsker dig, jeg elsker dig, og jeg er så taknemmelig for dig,« siger Jette Gersdorff van Deurs til DR.

Han døde torsdag morgen af et hjerteanfald ude foran sit hjem i Espergærde i Nordsjælland.

Piet van Deurs er nok mest kendt for at have været vært på TV-programmet "Hvad er det".

Her havde Piet van Deurs fundet mærkelige ting og sager, som to hold bestående af arkæologer og etnografer skulle gætte tid, sted og anvendelse på.

Piet van Deuers blev udlært som journalist på Østsjællands Folkeblad i Køge.

(ARKIV) Portræt af Piet van Deurs - DR's tidligere historie-fortæller, den 9. marts 2016. Tv-værten Piet van Deurs er død, 87 år gammel.. Det skriver Ritzau, lørdag den 24. februar 2018.. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2018)
(ARKIV) Portræt af Piet van Deurs - DR's tidligere historie-fortæller, den 9. marts 2016. Tv-værten Piet van Deurs er død, 87 år gammel.. Det skriver Ritzau, lørdag den 24. februar 2018.. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2018)

Herfra gik turen til Holbæk Amts Venstreblad og Helsingør Dagblad, inden han i 1958 kom til DR, hvor han i en årrække var programredaktør og souschef i TV's kulturafdeling.

Blandt talrige hædersbevisninger, Piet van Deurs har modtaget, er dronningens Arkæologiske Fonds Medalje. I 1992 blev han ifølge DR Nyheder ridder af Dannebrog.

Selv om Piet van Deurs nåede at komme op i årene, bevarede han sin nysgerrig, fortæller hans kone.

»Han var så glad og mest af alt, var han stadig nysgerrig på livet. Jeg kan huske, at når der kom nogle og interviewede ham, så endte det altid med, at han interviewede dem,« siger Jette Gersdorff van Deurs til DR Nyheder.

Foruden tjanserne på TV skrev Piet van Deuers også bøger og holdt foredrag om danmarkshistorien.

Han stoppede på DR i 2001.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.