Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

TV 2 udfordrer DR med satsning på TV-serier

Med seks nye egenproducerede tv-serier og en julekalender vil TV2 nu udfordre DR på fiktionsserier. DR frygter ikke en skærpet konkurrence, for markedet er umætteligt, siger DRs dramachef.

Arkivfoto. Iben Hjejle under optagelserne til TV 2-serien Dicte.
Arkivfoto. Iben Hjejle under optagelserne til TV 2-serien Dicte.

DR har opnået stor anerkendelse og har fået flere internationale tv-priser for fiktionsserier som »Forbrydelsen« og »Borgen«. Men nu rykker TV2 ind på DRs banehalvdel. Kanalen vil inden året er omme have lavet seks egenproducerede fiktionsserier og en julekalender. Samtidig vil TV2 også samarbejde med den internationale streamingtjeneste Netflix. Det skriver Politiken.

»Vi kommer til at bruge mere end dobbelt så mange penge på fiktion som nogensinde før i TV 2s historie. Jeg kan ikke oplyse, hvad hver enkelt serie kommer til at koste, men den samlede satsning med seks serier i år løber op i over 200 millioner kroner,« siger TV2s fiktionschef, Katrine Vogelsang, til Politiken.

En del af udgifterne til den nye fiktionssatsning bliver dækket af udenlandske aktører. Blandt andet Netflix vil være med til at finansiere en ny sæson af tv-serien »Rita«, som efterfølgende bliver lagt ud til streamingtjenestens brugere.

Katrine Vogelsang siger til avisen, at hun ser DR som TV2s eneste konkurrent på markedet for fiktionsserier.

DRs dramachef Piv Bernth frygter ikke en skærpet konkurrence. Hun mener nemlig, at markedet er umætteligt, siger hun til Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.