Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump-parykken er årets fastelavns-hit

Det lysende hentehår vil fylde godt op i køen, når katten skal slås af tønden på søndag.

Trump-masker har længe været populære - ikke mindst til demonstrationer - og nu også til dansk fastelavn. Her en af maskerne - holdt af ham, der i hvert fald ikke har brug for den, Donald Trump selv. 
Trump-masker har længe været populære - ikke mindst til demonstrationer - og nu også til dansk fastelavn. Her en af maskerne - holdt af ham, der i hvert fald ikke har brug for den, Donald Trump selv. 

Hvis der er en person, der har været alle vegne i mediernes virkelighed de seneste mange måneder, er det uomtvisteligt Donald Trump. Både med sine karakteristiske udtalelser og fremtoningen under den markante hårpragt har USAs nye præsident sat sit præg i en grad, så ingen generation har kunnet undgå at bemærke det - heller ikke børnene.

Det slår nu igennem i årets fastelavns-trend. Når børnene søndag 26. februar - og måske mandagen med - stiller op i køer for at slå katten af tønden og indtage rigelige mængder kakao og fastelavnsboller, vil en betragtelig del af dem være klædt ud som Donald Trump. Det kan konstateres på baggrund af salget af fastelavnsudstyr, hvor Trump-udstyr er en eftertragtet vare.

»Vores Trump-parykker blev faktisk udsolgt på en dag. Lige nu har vi kun et par masker med tilhørende hår tilbage,« lyder det fra kæden Fest og Farvers web-butik, mens man i de fysiske butikker hjælper med at sætte kostumer sammen, der kan gøre det ud for en heftigt tweetende amerikansk præsident.

Det er ikke usædvanligt med aktuelle tendenser i fastelavns-dragterne. Typisk er det godt nok figurer fra aktuelle film og TV-programmer, der fylder op - som Batman, Darth Vader eller diverse Disney-figurer, der er trendy. Og klassikere som cowboys, prinsesser og ninjaer fylder da også godt i årets salg af kostumer, lyder det fra udklædningsbutikkerne.

Men virkelighedens verden har altså også sneget sig ind i form af The Donald.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.