Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trine Dyrholm forfører sin stedsøn i nyt filmdrama

Optagelserne til det danske drama "Dronningen" med Trine Dyrholm i hovedrollen er netop blevet færdiggjort.

Trine Dyrholm er til vinter aktuel med filmen Unge Astrid. Til næste år kan hun også opleves i filmene Teenage Jesus og Dronningen. Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Trine Dyrholm er til vinter aktuel med filmen Unge Astrid. Til næste år kan hun også opleves i filmene Teenage Jesus og Dronningen. Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Skuespiller Trine Dyrholm er foruden filmen »Teenage Jesus« aktuel i endnu et dansk filmprojekt i det kommende år.

Den 46-årige skuespiller har nemlig netop afsluttet optagelser på filmen »Dronningen«, hvori hun indtager titelrollen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med på rollelisten er også Preben Kristensen og de svenske skuespillere Gustav Lindh samt Magnus Krepper, der er kendt fra blandt andet tv-serien »Liberty«.

»Dronningen« handler om den succesfulde advokat Anne, der er gift med lægen Peter, med hvem hun har to døtre.

Men da Anne forfører sin 17-årige stedsøn Gustav, der spilles af Gustav Lindh, sætter hun hele sin tilværelse over styr.

»Dronningener en fortælling om begærets pris og løgnens magt og er et portræt af et menneske, der drages mod et valg med uoverskuelige konsekvenser,« lyder det i pressemeddelelsen.

Bag filmen står instruktør May el-Toukhy, der også er forfatter på filmen sammen med Maren Louise Käehne.

De to stod også bag komedien »Lang historie kort«, som blev tildelt en Bodil for årets manuskript i 2016.

»Dronningen« får premiere i slutningen af marts 2019.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.