Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre stærke unge frihedskæmpere søgte det store opgør

Besættelsestidens modige frihedskæmpere er ikke glemte. Nye bøger og film bliver ved med at komme. Tre nye bøger om unge modstandsfolk er dukket op på anmelderens bord. Amatørarbejde, men fin læsning.

Jørgen Espen-Hansens maleri af likvideringen af nazisten Fritz Købbe. Stikker­likvideringen blev udført af gruppen, som Johannes Stefan Jørgensen var medlem af under ledelse af Hans Edvard Teglers.
Jørgen Espen-Hansens maleri af likvideringen af nazisten Fritz Købbe. Stikker­likvideringen blev udført af gruppen, som Johannes Stefan Jørgensen var medlem af under ledelse af Hans Edvard Teglers.

Hvis man vil vide noget om friheds­kæmpere, er langt den hurtigste og mest effektive måde at gå ind på Frihedsmuseets database. Jo, museet er nedbrændt, men på dets hjemmeside finder man blandt andet den såkaldte »modstandsdatabase«.

Her har Friheds­museets dygtige folk opbygget en imponerende base på ialt 90.966 personer, hvoraf 64.904 er tilgængelige for offentligheden. Der er oplysninger på danskere i allieret tjeneste, aktive sabotører, folk med tilknytning til illegalt arbejde og bl.a. danske medlemmer af undergrunds­hæren, der ofte ikke kom i kamp.

Der er blevet fremført, at man derved kom til at tage lovlig mange danskere med, bl.a. folk, der i sidste øjeblik meldte sig. Men fra anden side er det blevet argumenteret, at disse mennesker jo ikke kunne vide, at krigen ville ende fredeligt i Danmark, og at de vitterlig var parate til at kæmpe. Portrætterne af de enkelte modstandsfolk omfatter personlige oplysninger, information om tilknytning til modstandsarbejdet og grundige litteratur- og arkivoplysninger, så man selv kan gå videre.

Debut som rudeknuser

Frihedsmuseets Venners Forlag har netop udgivet en bog om frihedskæmperen Johannes Stefan Jørgensen, der havde dæknavnet Johs. Går man ind på Frihedsmuseets database, vil man finde en fyldig henvisning til bøger om både BOPA og Holger Danske, hvor Johs. er nævnt.

Johannes Stefan Jørgensen var blandt frihedskampens modigste sabotører. Foto fra bogen
Johannes Stefan Jørgensen var blandt frihedskampens modigste sabotører. Foto fra bogen

Den nye bog er skrevet af tidl. læge Steffen Bülow, der har anvendt modstandsdatabasen og bl.a. familie­arkivet til at give en spændende beskrivelse af en af besættelsestidens mest frygtløse kæmpere.

Johs. var søn af lægen Stefan Jørgensen, der var aktiv i modstandskampen og blev skudt af nazisterne i 1944. Da var Johs. for længst aktiv med illegale aktioner, for han var allerede i 1941 begyndt med at knuse ruder i det danske nazistpartis kontorer på Vesterbrogade. Snart deltog han i trykning af illegale blade, og vejen til egentlig sabotørarbejde var ikke lang.

I januar 1943 planlagde Johannes sammen med sine venner, hvor Hans Edvard Teglers var lederen, første sabotage­aktion – rettet mod Riffelsyndikatets filial på Havnevej. Aktionen lykkedes og tilføjede fabrikken alvorlige skader.

Derefter gik Johs. og flere af hans kammerater ind i den kommunistiske modstandsorganisation, BOPA, og selv om de ikke selv var kommunister, så samarbejdede de tæt med BOPA-folkene. I 1944 gled gruppen over til Holger Danske, muligvis fordi der blev ideologiske modsætninger mellem kommunisterne og Teglers gruppe, men det skyldtes muligvis også personlige uoverens­stemmelser.

I Holger Danske deltog Johannes Stefan Jørgensen i både sabotage og stikkerlikvideringer, men han blev i marts 1945 under en aktion skudt og tilfangetaget af tyskerne. Han blev bragt til et tysk krigs­lazaret, fik sat det ene ben af og havde stærke smerter resten af livet. Johs. døde i 1973.

Bogen giver dramatiske og nærgående beskrivelser af både sabotage og likvideringer. Steffen Bülow beskriver også Johannes Stefan Jørgensens tid efter krigen og hans forsvar for de stikker­likvideringer, som han mente var nødvendige for modstands­bevægelsen.

En fin udgivelse med gode illustrationer. Bogen er letlæst og kan i høj grad anbefales.

Their Finest Hour

Modstandsmanden Knud Christensen lever i bedste velgående den dag i dag. Hans lille erindringsbog hedder »Their Finest Hour. Fragmenter fra friheds­kampen«.

Knud Christensen er også at finde i Friheds­museets modstandsdatabase med litteraturhenviser og kilde­oplysninger. Han var født i Hirtshals, men studerede i Aalborg og gled snart ind i illegalt arbejde i Aalborg. I august 1942 blev han medlem af Dansk Samling, der priste sig af, at partiet hverken var til venstre eller højre, men repræsenterede en tredje midtervej. Mange af de unge i Dansk Samling fandt vej til modstandskampen og Knud Christensens første opgave var at trykke illegale skrifter og derefter blev han involveret i våbenmodtagelse.

Rasmus Movin deltog i frihedskampen i Næstved og København. Senere drog han til Korea for at hjælpe under Koreakrigen. Foto fra bogen.
Rasmus Movin deltog i frihedskampen i Næstved og København. Senere drog han til Korea for at hjælpe under Koreakrigen. Foto fra bogen.

I oktober 1944 blev Knud Christensen taget af Gestapo, tortureret og sendt til den tyske kz-lejr Dachau. Han kom hjem med De hvide Busser og kan med stolthed gentage Churchills ord om de britiske RAf-piloter, at det var »Their Finest Hour« – deres største stund. Og Knud Christensen tilføjer:

»Ikke den bedste eller skønneste eller lykkeligste. Men den største!«

En uprætentiøs og smuk lille bog, der i let ændret form har været trykt i Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals Kommunes årbog 1995. Udgivelsen er forsynet med et forord af historikeren Adam Wagner.

Fra frihedskamp til Korea

I den tredje bog om frihedskæmpere kommer man vidt omkring, for lægen Rasmus Movin var både aktiv i modstandskampen i Danmark og senere med i lægearbejdet under Koreakrigen. Rasmus Movin blev uddannet som læge i 1941, og ganske som Knud Christensen var han aktiv i Dansk Samling. Også Rasmus Movin har et opslag i Frihedsmuseets database, hvor det nævnes, at han startede modstandsgruppen i Næstved og blev leder af byens modstandsarbejde.

Det er hans datter, Nina Movin, der har skrevet bogen »Krig, Kirurgi og Kærlighed« om sin fars indsats. Hun bygger bl.a. på Rasmus Movins egen beretning og interview med ham, men refererer også til Friheds­museets modstandsdatabase.

Rasmus Movin var på ferie i 1930erne i Tyskland og så med egne øjne nazisternes fremmarch og smadrede ruder i jødiske forretninger. Som læge blev Rasmus Movin udstationeret på sygehuset i Nykøbing Mors, og derfra kom han til Næstved og fik forbindelse med folk fra Dansk Samling, der pønsede på illegalt arbejde.

Der blev oprettet en modstandsgruppe, der fik navnet Staal-gruppen, som var opkaldt efter de to brødre Knud og Jens Otto Staal, der begge var med i arbejdet, men det var Rasmus Movin, der blev leder af gruppen og hans hustru deltog i trykning af illegale blade. Gruppen udførte sabotage og modtog våben.

Rasmus Movin måtte gå under jorden i slutningen af 1944, og på Frihedsrådets råd rejste han og flere af gruppen derefter til København for at deltage i modstands­arbejdet i hovedstaden. De blev snart aktive i sabotagen, og man følger flere af dem, men man kunne godt have ønsket sig endnu mere om hans gruppe og deres skæbne.

Knud Christensen fotograferet efter krigen. Foto fra bogen.
Knud Christensen fotograferet efter krigen. Foto fra bogen.

Svoger til Lau Lauritzen

Det nævnes kort, at Rasmus Movins søster, Lisbeth, var gift med den kendte skuespiller Lau Lauritzen, og at denne var leder af modstands­gruppen »Lyngby 3«, men igen kunne man godt have ønsket sig sagen bredt ud. Man skal faktisk ind på bogens hjemmeside (www.jutlandiamateriale.dk) på nettet for at få lidt mere kød på skildringen; her om 4. maj 1945:

»Den 4. maj om aftenen kørte Nina (hustruen) og jeg en runde ind på Rådhuspladsen og oplevede den forheksede stemning der. Derefter kørte vi ud til min søster Lisbeth og Lau (Lauritzen), men netop da vi kom, var alarmeringen der. Jeg kørte med Lau og Reichhardt (Poul) til samlingspunkt ASA. Ved midnatstid kom der ordre til Lau, som var delingsfører region VI, 4 kompagni, 3 Deling, Lyngby, Holte,Gentofte, om besættelse af broen ved Frederiksdal. Vi tog afsted i Asavognen, der blev placeret på tværs af broen. Regnen silede ned det meste af natten, og den eneste opmuntring var, at kroværten trakterede med cigaretter og gammel tyk porter. Ensformigheden blev dog brudt ved, at vi åbnede ild mod en vogn, der ikke standsede ved de to første vagtposter. Først, da Lau placerede en salve lige foran vognen, stoppede den op, og to drukne mandspersoner og en kvinde tumlede ud, skræmt fra vid og sans. De havde bare været ude at fejre det.«

I 1951 drog Rasmus Movin med hospitalsskibet »Jutlandia« til Korea, hvor hans dagbog fører læseren igennem indsatsen for at redde syge og sårede. Rasmus Movin nøjedes ikke med indsatsen på Jutlandia, men gik også i land for at hjælpe på lokale hospitaler.

Ingen af de tre bøger er skrevet af fag­historikere og man kan i alle tilfælde godt savne lidt rigtig arkivbrug, men alligevel bidrager de til at øge vor viden og fascination af disse ganske unge mennesker, der målbevidst søgte opgøret med besættelsesmagten.

»Johs. Om sabo­tøren Johannes Stefan Jørgensen«

  • Forfatter: Steffen Bülow.
  • Sider: 172.
  • Pris: 150 kr.
  • Forlag: Frihedsmuseets Venners Forlag
  • Bent Blüdnikow giver fem stjerner

»Their Finest Hour. Fragmenter fra frihedskampen«

  • Forfatter: Knud Christensen.
  • Sider: 58.
  • Pris: 50 kr.
  • Forlag: Dansk Samlings Forlag.
  • Bent Blüdnikow giver fire stjerner

BMINTERN - ccc
BMINTERN - ccc

»Krig, Kirurgi og Kærlighed – en dansk læges dilemmaer og engagement i to krige«

  • Forfatter: Nina Movin.
  • Sider: 155.
  • Pris: 180 kr.
  • Forlag: Historia.
  • Bent Blüdnikow giver fire stjerner

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.