Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Transkønnede kunstnere skriver historie ved oscaruddelingen

For første gang er to film med transkønnede på enten rollelisten eller bag kameraet nomineret til en Oscar.

Den chilenske, transkønnede skuespiller Daniela Vega har vundet anerkendelse for sin rolle som Marina i filmen A Fantastic Woman. Reuters/Rodrigo Garrido/arkiv
Den chilenske, transkønnede skuespiller Daniela Vega har vundet anerkendelse for sin rolle som Marina i filmen A Fantastic Woman. Reuters/Rodrigo Garrido/arkiv

Repræsentationen af transkønnede i underholdningsbranchen har taget små skridt frem i løbet af de seneste år. I år ser den dog ud til at tage et historisk stort spring med hele to film med transkønnede nomineret til en Oscar.

Den chilenske, transkønnede skuespiller Daniela Vega har vundet anerkendelse for sin rolle som Marina i filmen "A Fantastic Woman". Her spiller Vega en ung servitrice, som drømmer om at blive sangerinde.

"A Fantastic Woman" er nomineret til prisen for bedste ikke-engelsksprogede film.

Også Yance Ford nedbryder barrierer som den første åbenlyse transkønnede instruktør for sin personlige dokumentar "Strong Island".

Yance Ford er den blot tredje åbenlyse transkønnede, der er nomineret til en Oscar efter Anohni - tidligere Antony Hegarty fra det amerikanske band Antony and the Johnsons - og komponisten Angela Morley.

Anohni vandt i 2016 en oscarstatuette for bedste originale sang, mens Angela Morley var nomineret to gange i samme kategori i midten af 1970'erne.

»Det er et mønster, der er opstået i løbet af de sidste par år. Først med "Transparent" (tv-serie) eller Laverne Cox (transkønnet skuespiller) i "Orange Is the New Black" (tv-serie) og nu oscaruddelingen,« siger Larry Gross, der er professor i kommunikation og sociale medier ved University of Southern California.

Når oscarshowet løber over skærmen natten til mandag den 5. marts dansk tid, vil det historiske gennembrud blive mærket, forsikrer Yance Ford.

»Det er utroligt meningsfuldt. Især at dele oplevelsen med Daniela Vega. Vores arbejde overgår forhåbentligt det faktum, at vi er transkønnede,« siger Ford.

»Det er et seismisk øjeblik - et lille jordskælv. Og forhåbentligt vil det overordnet rykke ved noget på området og muligheden for transkønnede kunstnere at opnå anerkendelse.«

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.