Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Humor

Timing: Som et schweizisk urværk

Det hele handler om timing. Om at den rigtige dør smækker på det rigtige tidspunkt. Eller måske snarere på det rigtige forkerte tidspunkt. Berlingske var med til prøverne på farcen »Koks i kulissen«, som får premiere på Det Kongelige Teater 26. januar.

Alt er, som det skal være, med forviklinger, fyrige kvinder, fjumrende mænd og selvfølgelig et væld af tallerkener med sardiner, der i et væk forsvinder for så at dukke op igen et andet sted. Det Kongelige Teater puster liv i Michael Frayns berømte farce »Koks i kulissen« fra 1982.
Alt er, som det skal være, med forviklinger, fyrige kvinder, fjumrende mænd og selvfølgelig et væld af tallerkener med sardiner, der i et væk forsvinder for så at dukke op igen et andet sted. Det Kongelige Teater puster liv i Michael Frayns berømte farce »Koks i kulissen« fra 1982.

Første akt

Det ser ærligt talt lidt håbløst ud. Instruktør Nikolaj Cederholm tager sig til hovedet, mens skuespillerne én efter én sætter sig på scenegulvet og med tænksomme panderynker begynder at blade deres manuskripter igennem. Der skal skæres i stykket, har Cederholm besluttet, og gerne meget.

»Jeg har det bare sådan, at to en halv time, det er simpelthen for langt, når det ikke rigtig handler om noget,« siger han.

»Altså, selvfølgelig handler det om noget, det handler om relationer mellem mennesker. Men langt hen af vejen er det også bare sjov. Og der synes jeg, at det er vigtigt, at man forsøger at holde det skarpt.«

Forberedelser til Det Kongelige Teaters farce-forestilling »Koks i Kulissen«.
Forberedelser til Det Kongelige Teaters farce-forestilling »Koks i Kulissen«.

Men det er ikke sådan at skære, når man sidder med manuskriptet til det, der ofte bliver refereret til som »det sjoveste stykke nogensinde«, i hånden. Vittighederne i »Koks i kulissen« sidder tættere end morgentrafikanterne i bus 5A, og hver eneste lille forvikling har betydning i det senere forløb.

»Der er bare så mange jokes, der ryger, hvis vi skærer,« påpeger Carsten Bjørnlund, der i stykket indtager rollen som den overordentligt talende, men temmeligt intelektuelt tilbagestående skuespiller Lennart F. Haleman.

Anders W. Berthelsen, medvirkende i »Koks i Kulissen«.
Anders W. Berthelsen, medvirkende i »Koks i Kulissen«.

De andre nikker. De må prøve en gennemspilning for at se, om det kan lade sig gøre at få tempoet lidt op uden at skære i manuskriptet.

Der er i øvrigt premiere om en uge.

Anden akt

Skuespillerne er hoppet i deres kostumer igen. For blot en times tid siden var de ellers blevet bedt om at tage kostumerne af, fordi der ikke blev tid til gennemspilning i dag. Men det gjorde der altså alligevel.

For en udefrakommende virker det måske stressende med kun en uge til premieren, at holdet endnu er i tvivl om, hvordan de helt præcist skal skære stykket. Men faktisk har det sin egen sære logik, at der er lidt koks i kulissen på »Koks i kulissen«.

»Stykket er jo bygget som sådan et kinesisk æskesystem. Det starter den sidste aften før premieren på et teaterstykke. Der er pres på, og instruktøren, som Anders W. Berthelsen spiller, skal nå at redde det hele. Så det er simpelthen et stykke med et stykke i stykket,« forklarer Nikolaj Cederholm.

Michael Frayns berømte farce er en parodi på skuespillerlivet og handler om et hold af tvivlsomme skuespillere og en særdeles dameglad instruktør, der er i fuld gang med opsætningen af den platte sovekammerfarce »Klædt af til skindet«. Men selvom persongalleriet er karikeret og humoren først og fremmest falden-på-halen-komisk, har stykket en klar forbindelse til virkeligheden, siger Cederholm.

»Der er selvfølgelig masser af virkelighed i det. De der tåbelige samtaler, skuespillerne har med instruktøren, om hvorfor de skal gøre noget og ikke noget andet – det er fuldstændig som i virkeligheden. Lige så tosset og idiotisk.«

Carsten Bjørnlund.
Carsten Bjørnlund.

Tredje akt

»Første gang skal jeg den ene vej, næste gang den anden,« siger Lila Nobel, der spiller den kiksede produktionsassistent, Poppy, lettere forvirret til instruktør Cederholm. Mest som for at huske sig selv på det, inden de skal i gang med at spille stykket fra begyndelse til tæppefald. Og sådan er det, når man spiller farce, fortæller Nikolaj Cederholm. Det er et kæmpe koordinationsarbejde at få det hele til at klappe, og det bliver ikke sjovt, hvis det ikke er præcist.

»Alt er timing. Og det kræver, at man prøver rigtig meget. Det er et stort stykke arbejde, fordi det man skal grave sig ned og prøve at sætte sig ind i et schweizisk urværk. Det hele skal bare sidde lige i skabet.«

Da gennemspilningen går i gang, bliver det tydeligt, hvad han mener. Bang! En dør smækker. Imens går en anden op et andet sted.

En skuespiller løber råbende ud, en anden panikker, en tredje har i ren forvirring fået limet sig selv fast til en tallerken sardiner, der senere skal vise sig at blive et gennemgående element i stykket. Hvis det skal lykkes, skal alle være på.

»Det er klart, at det her jo selvfølgelig virker helt overfladisk ved første øjekast, men faktisk er det bare indviklet og teknisk krævende på nogle andre måder end normalt. Alle skuespillerne spiller jo faktisk to roller: De spiller en skuespiller, som spiller en rolle. Men ydermere, fordi det er farce, skal de arbejde med flertydigheden, hvor en skuespiller siger noget, som så bliver forstået som ét af nogle og noget andet af andre. Her er det svære jo, at skuespillerne ikke alene skal vide, hvad de siger, de skal også vide, hvordan de andre opfatter det. Det er meget indviklet, også fysisk, hvor der er en masse, der skal koordineres med døre op og døre i,« siger Nikolaj Cederholm.

Instruktør Nikolaj Cederholm.
Instruktør Nikolaj Cederholm.

Epilog

Heldigvis er det hele jo bare for sjov. Bare for sjov og intet andet, understreger Nikolaj Cederholm.

»Der er intet alvor i det her. Intet. Men sådan er det jo med mange andre ting. Du kan også høre et stykke musik, hvor det ikke er andet end det, at det er skruet sammen på en bestemt måde, der er interessant. Hvor det er mekanikken, der er det flotte. På samme måde handler det her også om nydelsen og ikke mindst det morsomme i, at det teknisk set lader sig gøre.« siger han.

Gennemspilningen kører for fulde drøn, og man kan godt forstå, hvorfor holdet har måtte hyre en professionel stuntkoreograf, Brendan Shelper, for at slippe helskindet igennem.

Dramatiker Line Knutzon, som har bearbejdet manuskriptet, griner højlydt fra de plyssede sæder i salen, mens skuespillerne vælter ned af trappen, bliver klemt i dørene, taler over sig, taber bukserne og misforstår hinanden på de mest absurde måder.

Totalt kaos, men organiseret ned til mindste detalje. Eller som Nikolaj Cederholm siger:

»Grundmaterialet er godt. Strukturen er gennemtænkt. Det er simpelthen sjovt.«

»Koks i kulissen« spiller på Skuespilhusets Store Scene fra 26. januar til 9. april med Nikolaj Cederholm som instruktør og bl.a. Anders W. Berthelsen, Birthe Neumann, Carsten Bjørnlund, Katrine Greis-Rosenthal, Lene Maria Christensen, Lila Nobel og Peter Plaugborg på scenen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.