Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Zeitgeist

Tidsånden anno 2016 er en nedslående gas

Er du bekymret, kulturel rodløs og lidt forpustet? Er der gået kønsløs Østerbro-livsstil i din tilværelse? Føles dit liv lidt ligegyldigt, når det er uden vidner? Så er du ikke alene. Fire personer giver deres bud på tidsånden og et symbol på den. Resultatet er ikke opløftende.

Fire personer giver deres bud på tidsånden og et symbol på den. Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvad follk egentlig har travlt med.
Fire personer giver deres bud på tidsånden og et symbol på den. Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal sætter blandt andet spørgsmålstegn ved, hvad follk egentlig har travlt med.

Gertrud Thisted Højlund, debattør og vært på P1.
Gertrud Thisted Højlund, debattør og vært på P1.

Gertrud Thisted Højlund

Debattør og vært på P1. Et job, som betyder, at hun hele tiden bliver konfronteret med vores fælles dagsorden.

Symbol på tidsånden: Et hegn

»Tidsånden er bekymret. Vi lever i en svær og angstfuld tid. Jeg ville ønske, at jeg kunne være mere optimistisk på vores tids vegne, men verden omkring os er voldsom, problematisk, i opbrud og under forandring – og den presser sig på og gør os angstfulde.

»I udgangspunktet er det egentlig et paradoks, for Danmark er stadig fredelig og tryg. Vi har det godt og lever i et land med politisk stabilitet og alle de frihedsrettigheder, man kan ønske sig. Men det er også meget tydeligt, at der er store problemer i verden, og at løsningerne ikke ligger ligefor.«

»Vi står blandt andet midt i en flygtningekrise og med en voldsom migrationsbølge. De er to forskellige situationer, som kræver to forskellige løsninger, men de institutioner, som vi har sat til at agere på vores vegne, har meget svært ved løfte opgaven og finde en vej, der både er politisk farbar og moralsk uantastelig.«

»Det sætter os i et dilemma. På den ene side har vi en medmenneskelig forpligtelse, der rækker ud over vores eget lands grænser og som handler om mennesker i nød. På den anden side har vi et ansvar for at opretholde et velfærdssamfund, der lever op til de idealer, vi har på vores stats vegne.

»Som jeg ser det, er vores tid præget af, at vi står på tærsklen af nogle nye tider, som vi ikke rigtig kender endnu. Vi kan godt se, at verden er ved at forandre sig, men vi ved ikke helt til hvad, og det er svært for os.«

Men er der da slet ikke noget positivt af fremhæve?

»Jo. Det enkelte menneskes historie er kort, men slægtens historie er lang. Det kan godt være, at vi står over for tumult og usikkerhed i nogle år eller årtier, men mennesket er et fantastisk væsen, som har løst udfordringer, der er langt større end dem, som vi står overfor nu.«

»Det kommer vi også til at gøre denne gang. Lige nu og her føles nogle år i det her angstfremkaldende klima måske som lang tid, men i et historisk perspektiv er 10, 20, 30 eller 40 år jo ingenting.«

Morten Hesseldahl, direktør på Det Kongelige Teater.
Morten Hesseldahl, direktør på Det Kongelige Teater.

Morten Hesseldahl

Direktør på Det Kongelige Teater, hvor man producerer åndelig føde.

Symbol på tidsånden: Jensens Bøfhus, fordi restaurantkæden findes over hele landet og opererer med samme menu.

»Vi taler hele tiden om, at vi bliver mere og mere forskellige, men Danmark har aldrig været mere homogent, end det er i dag. Vi abonnerer på den samme form for storby-kedelig ensartethed a la Østerbro light. I min barndom var der dialekter, forskel på madvaner og et varieret butiksliv.«

»I dag er dialekterne forsvundet, vores madvaner er de samme, og der er de samme Matas-butikker, Jensens Bøfhus, café latte-udsalgssteder og kulturhuse i gamle erhvervsbygninger alle vegne. Der er en reel risiko for, at den diversitet, der har været i Danmark, er ved at blive udvisket.«

»Det er en skam, for forskellighed er en kæmpe styrke, og når Niels Hausgaard kan sige: »Jeg er ikke stolt over at være nordjyde, jeg er taknemmelig«, så er det en erindring om nogle forskelle, og at det engang betød noget, hvor man kommer fra. Men det er ved at forsvinde.«

»På samme tid er det som om, at vi aldrig har været mindre forankrede i en fælles historie om, hvem vi er som danskere. Det kan man først og fremmest se ved, at politikerne ikke har nogen anelse om det. De abonnerer på den samme økonomiske logik, og derfor kan det ofte være svært at se forskel på partierne.«

»Vi så det tydeligt under valgkampen, hvor det var vanskeligt at se forskel på Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts politiske forslag, fordi de aldrig talte om kultur, og hvem vi er. De fokuserede udelukkende på konkrete løsninger med udgangspunkt i regnemodeller og økonomiske kalkuler, og når det er tilfældet, bliver de administratorer i stedet for politikere.«

»Politikerne skal forstå, hvilke værdisæt de står på. Og de skal forstå at bidrage med brikker til den fortælling om at være dansk, som vi har så meget brug for i en tid, hvor flygtningene kommer væltende ind over grænserne, meget er gennem-internationaliseret, og ingen af os skal hjem og overtage den fædrene gård.«

»For første gang nogensinde er vi absolut ikke født ind i en nogen bestemmelse. Den totale frisættelse er en ny ting, og derfor er der behov for, at nogen kommer med nogle bud på, hvad det vil sige at være dansker.«

»Uden en fælles fortælling smuldrer det tillidssamfund, som vi stolt fortæller om, når vi rejser rundt i verden. Uden en fælles fortælling forsvinder følelsen af hjemhørenhed og villigheden til at finansiere vores fælles samfund over skatten. Uden en fælles fortælling er vi kun fælles om at være forbrugere.«

Birthe Lindda, sociolog og fremtidsforsker.
Birthe Lindda, sociolog og fremtidsforsker.

Birthe Linddal

Sociolog og fremtidsforsker, som hvert år ved årsskiftet laver en tidsåndscollage for at beskrive, hvad der kendetegner vores tid.

Symbol på tidsånden: iPhonen.

»En af de ting, der er sigende for tiden, er, at alle synes, at de har så enormt travlt. Når man skal lave aftaler, arrangere noget eller have opbakning til noget fælles, er det altid svært at finde et tidpunkt, for alle har så travlt. Spørgsmålet er bare, hvad folk egentlig har travlt med? Når man kigger på hvor mange, der reelt får trænet, arbejder mere end 37 timer om ugen, er fodboldtræner eller får hus og have holdt, er det jo ikke overvældende..«

»Et andet væsentligt tema i tiden er optimering. Vi vil have vækst. Forskellige ting skal gå hurtigere og være vildere, og folk vil selv være smukkere og sundere og higer efter at optimere deres livskvalitet – der er et ekstremt stort og usundt fokus på mig selv, mig selv og mig selv. Det gælder både teenagere og voksne mennesker.«

»På samme tid spørger flere og flere mennesker sig selv, hvad meningen med det hele egentlig er? Hvorfor har vi så travlt? Hvorfor bruger jeg mit liv, som jeg gør? Hvorfor er det egentlig så vigtigt at bruge alt den energi på at tjene endnu flere penge, se ud og være den lækreste, bedste, hurtigste og sundeste udgave af mig selv? Hvor meget er egentligt et reelt behov – og hvor meget er noget, man gør for at leve op til et tidsbestemt ideal?«

»Digitaliseringen og mobiltelefonen fylder afsindigt meget i vores tid og er nærmest ved at overtage det hele. På cafeer, i togene, foran arbejdscomputeren og hjemme i familierne sidder folk i deres egen lille verden og gør deres succes op i likes og rosende kommentarer om deres udseende, fremfor i det, der reelt gør en positiv forskel for verden og dem selv.«

»Særligt vores børn har meget svært ved at sige til og fra. De har aldrig kendt til andet og de voksne har ikke lært dem at være kritiske og selektive. Ergo ender store del af deres barndom med at gå foran skærmen, fremfor at lege med vennerne på vejen, bygger huler eller kede sig så meget, at de reelt mærker deres længsler i livet.«

 

Daniel Dencik, forfatter og instruktør.
Daniel Dencik, forfatter og instruktør.

Daniel Dencik

Forfatter og instruktør og aktuel med den roste novellesamling »Grand Danois«, som zoomer ind på en række liv i vores samtid – den røde tråd i novellesamlingen er ensomhed.

Symbol på tidsånden: Vores besvær med at være alene.

»Jeg synes, vores besvær med at være alene kendetegner tiden. Vi prøver hele tiden at flygte fra det grundlæggende vilkår, at vi bliver født og dør alene. At være alene er blevet en stigmatiseret tilstand i vores samfund, men det behøver jo ikke nødvendigvis betyde noget negativt.«

» I den gamle græske kultur var det ypperste stadie af menneskelig eksistens at være alene i kontemplation. I dag prøver vi at flygte fra det. Det er nærmest skamfuldt at være alene, og det er som om, at det ikke har nogen værdi, hvis vi oplever noget alene, eller det ikke bliver dokumenteret og delt på de sociale medier. Hvis noget ikke er andet end selve øjeblikket, så har det ingen værdi.«

»Det mest ekstreme eksempel er selvmordsaktioner, som er ret fremtrædende i forskellige samfund lige nu. Der kan både være tale om radikaliserede muslimer, mass-shootings i USA eller en europæisk pilot, der flyver et passagerfly ind i en bjergvæg, som det var tilfældet sidste år.«

»Det mest ekstreme tilfælde er måske det sidste. Intet tyder på, at der lå nogle ideologiske bevæggrunde bag hans handlinger. Hans død skulle bare ikke kun være hans død. Den skulle være noget større, så han hev en masse tilfældige mennesker med sig.«

»Jeg tror, at vor tids anstrengte forhold til at være alene bliver næret af muligheden for hele tiden at være sammen med eller i kontakt med andre. Det er digitaliseringens bagside. Det er så enormt fristende at dele det moment, for så bliver det noget mere, end at man eksempelvis bare sidder alene med en kop kaffe.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.