Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ti danske filmfolk bliver medlemmer i Oscar Akademiet

Instruktører, klippere og producenter er blandt de ti danske filmfolk, Oscar Akademiet inviterer som medlemmer

Ti danske filmfolk har fået tilbud om at være nye medlemmer af det amerikanske Oscar Akademi, der bestemmer, hvem der skal nomineres til en Oscar, og hvem der siden vinder den. Free/Colourbox
Ti danske filmfolk har fået tilbud om at være nye medlemmer af det amerikanske Oscar Akademi, der bestemmer, hvem der skal nomineres til en Oscar, og hvem der siden vinder den. Free/Colourbox

Filminstruktørerne Nicolas Winding Refn og Tobias Lindholm er blandt ti profiler fra den danske filmbranche, som fremover får medindflydelse på, hvem der får overrakt en af filmbranchens mest prestigefulde priser: En Oscar.

Oscar Akademiet afgør, hvilke film der skal indstilles til en pris, og hvem der siden vinder statuetterne. Akademiet har optaget 683 nye medlemmer.

I alt er der knap 6000 medlemmer.

Og ti af invitationerne tilfalder personer fra dansk film, fortæller Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.

I forhold til sin størrelse er Danmark fint repræsenteret på listen over de i alt 283 ikkeamerikanere, der bydes indenfor.

Akademiet er blevet beskyldt for at være "for hvidt", for mandsdomineret og for konservativt.

For at imødekomme kritikken meldte akademiet tidligere på året ud, at det ville indføre nye regler for optagelsen.

Mange af de nye danske medlemmer har selv tidligere enten vundet en Oscar eller været nomineret til en.

De øvrige otte danskere, der er budt indenfor i Oscar Akademiet, er: fotograf Charlotte Bruus Christensen, klipper Pernille Bech Christensen, klipper Adam Nielsen, klipper Niels Pagh Andersen, producer Signe Byrge Sørensen, producer Christian Potalivo, kostumedesigner Manon Rasmussen og animator Line Korsgaard Andersen.

Derudover er den amerikanske instruktør Joshua Oppenheimer også nyt medlem. Oppenheimer har instrueret to Oscarnominerede danske dokumentarfilm og er stærkt knyttet til dansk film.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.